Annonce
Indland

Boligejere taber kamp mod dyre boliglån i Højesteret

Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Landets øverste domstol fandt ikke noget galt i, at realkreditselskaberne hævede gebyrerne i 2014 og 2016.

Fire boligejere har tabt deres retssager om store prishop på boliglån.

Boligejerne havde sagsøgt deres realkreditselskaber, som havde hævet de såkaldte bidragssatser i 2014 og 2016. Det gjorde, at kundernes boliglån blev meget dyrere.

Men Højesteret giver onsdag realkreditselskaberne, Totalkredit og Jyske Realkredit, ret i, at de godt måtte sætte satserne højere for boligejerne.

Højesteret skriver blandt andet i dommen, at realkreditinstitutter har "bredere adgang" til at ændre på aftaler end i andre brancher.

Det skyldes, at de skal kunne polstre sig i dårlige tider, og hvis myndighederne stiller større krav til deres kapital.

Samtidig skriver Højesteret, at forhøjelserne "var sagligt begrundet og ikke kunne anses for vilkårlige eller urimelige".

Det var i øvrigt samme afgørelse, som Østre Landsret kom frem til i august 2018.

Boligejerne fik dog fri proces til at tage deres søgsmål videre.

I Højesteret har der været sat syv dommere på sagerne mod de almindelige fem, fordi der er tale om særligt principielle spørgsmål.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Det nye Blochsgaard er indviet

Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Esbjerg

Bramming samler ind til Knæk Cancer

Annonce