Annonce
Vejen

Boliger ved Landbogården er tæt på godkendelse

I august 2007 fik Landbogården i Brørup dødsstødet. Sydvestjysk Landboforening og Jysk Landbrugsrådgivning etablerede fra 1. januar 2009 et fælles rådgivningselskab Jysk Landbrugsrådgivning I/S. Med denne beslutning lukkede en af Brørups helt store arbejdspladser. Foto: Jørgen Schultz
Vejen Byråd ventes på næste møde at give endelig grønt lys for lokalplan 304, som giver mulighed for opførelse af boligbebyggelse på Landbovej i Brørup.

Brørup: Den endelige godkendelse af planen med ny boligbebyggelse ved den gamle landbogård i Brørup rykker nærmere.

På det seneste møde har Udvalget for teknik og miljø indstillet lokalplanen til endelig godkendelse. Ifølge formanden Vagn Sørensen har lokalplanen været ude i høring to gange.

I forbindelse med den første høringsperiode fra den 6. februar til 6. marts i år havde Erhvervsstyrelsen gjort indsigelse med krav om, at lokalplan skulle indeholde en vurdering af den nærliggende risikovirksomhed SB Pork.

På baggrund af bemærkninger fra Miljøstyrelsen samt en dialog med Trekantområdets Brandvæsen og Syd- og Sønderjyllands Politi er det oprindelige lokalplanforslag suppleret med en vurdering for den nærliggende risikovirksomhed. Herefter har det nye og supplerede forslag til lokalplan været i fornyet høring i perioden fra 16. maj til 13. juni 2019. Erhvervsstyrelsen har ikke bemærkninger til det nye forslag.

Annonce

Lokalplan 304

Referat Udvalget for teknik og miljø d. 19.08. 2019 - Vejen Kommune

Formålet med lokalplan 304 er at sikre, at ny bebyggelse ved den gamle landbogård i Brørup opføres i proportioner, der passer ind i det omkringliggende boligområde samt at sikre, at der ved tæt-lav bebyggelse etableres grønne fællesområder og stiforbindelser til de omkringliggende boligområder.

Vejen Byråd skal foretage den endelige godkendelse på mødet i begyndelsen af september.

Kun i en enkelt etage

Fra naboer i området er der indkommet tre høringssvar, som omfatter forskellige naboforhold, etageantal og højde samt håndtering af spildevand. Det foreslås, at der laves enkelte ændringer i den endelige lokalplan, så åbent-lav bebyggelse ikke kan ske i to hele etager, men kun i én etage med udnyttelig tagetage.

Denne ændring vil forhindre, at der laves to-etagers bygninger, som ikke er i harmoni med de omkringliggende boligområder. Herudover foreslås det, at der ikke kan laves bjælkehuse i området. Ændringerne konflikter ikke med ejernes interesser.

Der er indkommet tre høringssvar fra naboer i den første høringsperiode, og der er ikke indkommet yderlige høringssvar i den anden høringsperiode.

Høringssvarene omfatter forskellige naboforhold, etageantal og højde samt håndtering af spildevand. Det foreslås, at der laves enkelte ændringer i den endelige lokalplan, så åbent lav bebyggelse ikke kan laves i to hele etager, men kun i én etage med udnyttelig tagetage. Denne ændring vil forhindre, at der laves to-etagers bygninger, som ikke er i harmoni med de omkringliggende boligområder. Herudover foreslås det, at der ikke kan laves bjælkehuse i området. Ændringerne konflikter ikke med ejernes interesser.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Terror skal bekæmpes uden tøven

Takket være en dygtig indsats fra Politiets Efterretningstjeneste (PET) og syv af landets politikredse kan Danmark meget vel være sluppet for ét eller flere terrorangreb. Ved en koordineret aktion onsdag blev flere end 20 adresser over hele landet ransaget og omkring 20 personer anholdt. Ifølge det oplyste fik politiet fat i alle de personer, der var mistænkt, og der menes derfor i denne sag ikke at være flere potentielle terrorister på fri fod. De anholdte vil blive fremstillet ved grundlovsforhør, flere af dem sigtet efter straffelovens såkaldte terrorparagraf. Det er sparsomt med oplysninger i sagen, men ifølge politiet har flere af de anholdte haft "militant, islamistisk motiv" til den planlagte terrorhandling, som vi indtil videre ikke ved noget om. Sagen vidner om den dødsens alvorlige situation, vi som land befinder os i. Der findes iblandt os mennesker, der drevet af islamisk fundamentalisme vil os det ondt, som ingen midler skyer og hvis mål er at skabe skræk og rædsel ved så dødelig terror som muligt. Det er hinsides vores fatteevne, hvorfor de er i besiddelse af så indædt had til de frie samfund, hvis beskyttelse de nyder godt af hver dag, men det er de. Det er ubegribeligt, hvorfor de overhovedet lever i vores vestlige demokratier, men det gør de. Desværre. Det må vi indrette os efter og droppe enhver naiv forestilling om andet, end at vi har været under angreb, at vi er under angreb og at vi kommer under angreb. Mindst én gang tidligere har dansk politi afværget et større terrorangreb, da fire mand i 2010 blev anholdt for at planlægge et attentat mod JP/Politikens Hus i København. I 2015 blev der gennemført to terrorangreb i København på Krudttønden og mod en jødisk synagoge. Her blev to mennesker dræbt. Vi har allerede tilladt mere overvågning og registrering i samfundet, men vi bryder os ikke om at ofre vores frihed på terrorens alter. Lige i dag må vi glæde os over, at der med dygtigt politiarbejde formentlig blev afværget et grusomt terrorangreb.

Annonce