Annonce
Esbjerg

Boligforening godkender plan om nedrivning af boliger på Stengårdsvej

Udover nedrivningen af 112 boliger indeholder den nye udviklingsplan for ghettoområdet på Stengårdsvej en stor omlægning til fordel for studie- og ældreboliger. Det betyder, at antallet af beboere, der frem mod 2030 skal flytte fra Stengårdsvej er langt højere. Helt op mod 272 familier skal erstattes af unge og ældre. Foto: Chresten Bergh
Ungdomsbos repræsentantskab sagde torsdag ja til ghettoplanen. Dermed er planerne om at nedrive og omlægge en lang række ghettoboliger er dermed skridt tættere på at blive realiseret.

Esbjerg: Udviklingsplanen for Stengårdsvej har fået det første af i alt tre blåstemplinger. Det skete torsdag eftermiddag i Bydelshuset Krydset, hvor Ungdomsbos repræsentantskab var samlet til et ekstraordinært møde.

Det eneste punkt på dagsordenen var godkendelsen af udviklingsplanen for Esbjergs ghetto. Planen indeholder syv tiltag, der inden 2030 skal sikre, at kun 40 procent af boligblokkene på Stengårdsvej består af almene familieboliger. Et lovkrav, der er blevet vedtaget af et bredt politisk flertal på Christiansborg.

Stengårdsvej består i dag udelukkende af familieboliger, og der er derfor udsigt til en drastisk udskiftning af både beboere og bygninger over de næste ti år.

På torsdagens møde i repræsentantskabet, der består af afdelingsbestyrelserne samt organisationsbestyrelsen og er Ungdomsbos øverste myndighed, blev planen vedtaget. 53 stemte ja, 10 stemte nej og en enkelt stemte blank.

- Der var en god og sober stemning på mødet. Spørgelysten var stor, og selvfølgelig var de berørte beboere kede af det, men nu ser vi fremad, oplyser direktør for Ungdomsbo Peter Sandager.

Annonce

Ghettoplanen

Et bredt flertal i Folketinget bestående af Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Socialistisk Folkeparti har vedtaget en ghettoplan, der skal gøre op med danske parallelsamfund. Det indebærer blandt andet, at de boligområder, der er karakteriseret som "hårde ghettoer" skal nedbringe andelen af familieboliger til 40 procent inden 2030.

Stengårdsvej er på ghettolisten, fordi den opfylder fire ud af de fem kriterier, der gør et område til en ghetto: Over 40 procent er uden for arbejdsmarkedet, over 50 procent af beboerne stammer fra ikke-vestlige lande, andelen af beboere med en dom bag sig overstiger 1,98 procent, og over 60 procent af beboerne har ikke anden uddannelse end folkeskolen.

Forsinkelse ændrer politisk gang

Det var oprindeligt tanken, at den lovpligtige udviklingsplan nu skulle til behandling i Esbjerg Byråd, inden den skal indsendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen seneste den 1. juni. En række redaktionelle ændringer har dog forsinket den politiske proces. I stedet op er det nu op til økonomiudvalget at behandle og godkende planen på et møde den 27. maj. Planen drøftes derefter på et byrådsmøde den 3. juni.

Ghettoområdet Stengårdsvej omfatter Ungdomsbos afdeling 8, 13 og 14 med i alt 579 lejemål, der alle er klassificeret som almene familieboliger. Såfremt de øvrige blåstemplinger kommer i hus, skal 20 procent af Stengårdsvejs boliger rives ned. Samtidigt skal en række lejligheder omlægges til ungdoms- og ældreboliger. Ændringerne vil berøre cirka 272 lejemål.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce