Annonce
Varde

Boligforening må vente på at bygge

Boligerne på Gellerupvej hedder Åhaven. Billedet er fra, da boligerne var nye, og i dag ser der noget pænere ud foran lejlighederne. AAB vil gerne bygge flere lejligheder i området, men der er ingen afklaring på, hvornår det vil være muligt. Arkivfoto: Malene Wonsbek

Varde: Der er ikke udsigt til, at Arbejdernes Andels-Boligforening Varde, AAB Varde, kan bygge mere på Gellerupvej lige foreløbigt. Kommunen har ellers erklæret sig villige til at give 3,2 millioner kroner i grundkapitallån til flere lejligheder. Et grundkapitallån er en betingelse, hvis et alment boligselskab skal bygge boliger.

AAB Varde har spurgt, om den må bruge de 3,2 millioner kroner til et projekt på Gærdet i Varde i stedet, men får afslag. Borgmester Erik Buhl (V) fortæller, at det er en rent principiel holdning, der ligger bag. Det skal være en klar undtagelse, hvis penge til ét projekt bliver brugt til et andet.

Ansøgningen giver også anledning til en anden overvejelse. Politikerne vil nu diskutere, hvor længe penge til et projekt kan stå til rådighed, før kommunen vil tillade sig at bruge pengene til noget andet i stedet. Det får ifølge borgmesteren næppe betydning for projektet på Gellerupvej, men skal gælde for fremtidige projekter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce