Annonce
Varde

Boligforeninger kæmper for at få lov til at bygge i Varde og omegn

Et af projekterne omhandler en seniorlandsby, hvor den det tidligere rådhus i Nørre Nebel nu ligger. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Politikerne har udskudt deres prioritering af, hvilke almene boligprojekter, de vil godkende. Men det står klart, at der er flere forslag, end kommunen har økonomi til at støtte.

Varde Kommune: Der er lagt op til, at politikerne vil finde flere penge til alment boligbyggeri, men alligevel tyder alt på, at adskillige projekter bliver afvist eller først kan bygges om tidligst fem år. Der er nemlig rift om at få lov til at bygge.

- Vi er glad for, at mange byder ind. Det er positivt, siger borgmester Erik Buhl (V).

Blandt forslagene er der tre projekter i Varde by, mens resten ligger udenfor. Det er Erik Buhl også glad for. Cirka 150 lejligheder er snart færdigbyggede, og politikerne vil gerne se, om det ikke vil mætte markedet, før de har lyst til at tillade flere almene boliger i Varde.

Annonce

De tre grunde

Her er en uddybning af, hvorfor politikerne har udskudt at prioritere, hvilke lejlighedsprojekter de vil støtte:

  • For det første har politikerne ikke forhandlet om de næste fire års budgetter, og derfor ved de ikke, hvor mange penge der er til rådighed.
  • For det andet har boligselskaberne gjort opmærksom på, at kommunen uddeler penge efter en strategi, der er fra 2012. Den skal hele byrådet se på, så der bliver lavet en opdateret strategi, som boligselskaberne kan regne med.
  • For det tredje skal der være klare retningslinjer for, hvornår et projekt kan komme foran i køen ved at købe jord af kommunen.

Det nødvendige lån

På det seneste økonomiudvalgsmøde var der lagt op til, at politikerne kunne pege på tre projekter, der kunne få et grundkapitallån i perioden 2021-2023.

Et grundkapitallån er et lån, som kommunen giver på så fordelagtige vilkår, at der nærmest er tale om et tilskud. Derudover tæller lånet som en slags godkendelse, for de almene boligselskaber må kun bygge, hvis de får et grundkapitallån.

Forvaltningen foreslog, at politikerne gav tilsagn til et projekt i Alslev og et projekt i Nørre Nebel. Derudover er flere selskaber interesseret i at bygge i Oksbøl, men forvaltningen foreslog, at byrådet skulle komme med et oplæg om, hvilke boliger de ønsker i Oksbøl og sende det i udbud, så selskaberne altså skal kæmpe om at få lov til at bygge i kommunens tredjestørste by.

Men indtil videre aner vi ikke, om politikerne vil lytte til forvaltningens råd.

Udskudt

Politikerne valgte nemlig at udskyde prioriteringen, og borgmester Erik Buhl fortæller, at der er flere grunde til det.

Én af dem er, at Varde Kommune i et par tilfælde har ladet boligselskaber komme foran i køen til det eftertragtede grundkapitallån, hvis de har købt jord af kommunen. Det gælder i forhold til den gamle materielgård i Varde og projektet på Hejrevej i Ansager. Nu skal der laves klare kriterier for, hvornår boligselskaber kan benytte sig af den mulighed.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce