Annonce
Sydjylland

Boligkøbere optager dyre lån uden om banken

Boligkøbere i syd- og sønderjyske småbyer må betale dyre renter for at få et lån til køb af hus. Arkivfoto: Morten Pape

Syd- og Sønderjyderne har på knap tre år optaget lån for i alt 157 millioner kroner via UdenomBanken, der formidler lån til mellem seks og ni procent i rente. Ifølge bankens direktør er lånerne blevet afvist af realkreditinstitutterne.

Boligkøbere i Syd- og Sønderjylland vælger i stigende grad andre og langt dyrere finansieringsformer end realkreditinstitutterne, når der skal lånes penge til boligkøb.

Således har UdenomBanken, der er en online-låneplatform til boliglån via professionelle investorer og institutionelle investorer, fra sin opstart i sommeren 2014 til 2016 formidlet lån for 157 millioner kroner til syd- og sønderjyderne. Mens renten til et realkreditlån er på få procent, er et lån via UdenomBanken på seks-ni procent.

I opstartsåret 2014 blev der formidlet boliglån uden om bankerne for omkring 15 millioner kroner. Allerede året efter steg summen til over 60 millioner kroner, mens der sidste år blev lånt 82 millioner kroner ud.

Annonce

Alternative lån

Søren Scheibye, udviklingsdirektør i UdenomBanken, vurderer, at flere boligkøbere er blevet opmærksomme på muligheden for at optage alternative boliglån, og at professionelle investorer i højere grad end tidligere ønsker at låne ud til boligkøb.

- Lånene bliver hovedsageligt formidlet til køb af boliger, der ligger uden for de større byer og koster mellem 400.000-800.000 kroner. I de områder smækker realkreditinstitutterne ofte kassen i, selvom boligerne er i fin stand, og lånerne har en god privatøkonomi. Derfor søger boligkøberne efter andre muligheder for at få finansieret boligkøb, siger Søren Scheibye.

Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet, understreger, at realkreditinstitutterne lever af at låne penge ud.

- Lovgivningen kræver, at ejendommen kan omsættes og har en langsigt markedsværdi, så der er sikkerhed bag obligationerne. Ellers kan danskerne ikke få den billige realkreditsfinansiering. Man skal både sikre sig, at låntager kan betale sit lån, og at der er en værdi i ejendommen. Der foretages en konkret værdivurdering, hvor vi også går ind og kigger på omsætteligheden af ejendommen, siger Ane Arnth Jensen, som erkender, at nogle borgere i nogle områder dermed står svagt.

- Selvom en person har økonomien til at købe et hus, kan det i enkelte tilfælde være svært at få et lån, hvis ejendommen ikke kan holde sin værdi på lang sigt.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce