Annonce
Varde

Boligmangel lammer udviklingen i flere af vækstlandsbyerne i Varde Kommune

Byrådsmedlem Ingvard Ladefoged (S) bor selv i Næsbjerg og er foruroliget over konsekvenserne af manglende almene boliger. Gode naboer og venner, der har solgt huset, er tvunget til at flytte fra byen. Foto: Henrik Reintoft

Byer som Næsbjerg, Alslev og Nørre Nebel finder, at der bygges for mange almene boliger i Varde på bekostning af flere landsbyer, der har akut boligmangel.

Bolig: Mens det ene almene byggeri efter det andet skyder op i Varde by, så er murerskeen lagt væk i landsbyerne. Også selv om det flere steder næsten er umuligt at leje en almen bolig. Varde Bolig Administration, som har 558 lejemål i 19 landsbyer i kommunen, har så at sige ingen ledige boliger i landsbyerne, ligesom der er lange ventelister til dens 810 lejemål i Varde by.

Det får nu flere landsbyer i Varde Kommune til at klage deres nød. Blandt andre Bjarne Buhl, der er formand for Blaabjerg Udviklingsråd.

- Det er katastrofalt. Det er byrådet, der skal tage affære, så der ikke kun bygges i Varde, siger Bjarne Buhl, der via sine egne udlejningssteder oplever efterspørgslen efter lejeboliger i Nørre Nebel.

Og han finder, at Varde som en stor landkommune bør tænke langt mere på landsbyerne.

- Man er nødt til at udvikle det, man har. Ellers afvikler vi, siger Bjarne Buhl.

Annonce

Antal almene boliger

I Varde Kommune er der ifølge Danmarks Statistik 3.174 almene boliger per 1. januar 2017.De største udlejere er Varde Bolig Administration med 1368. Boligselskabet Domea Varde med 686 almene boliger og Arbejdernes Andels-Boligforening med 679 almene boliger.

En almen bolig er et offentligt støttet byggeri, som ingen må tjene penge på. På landsplan er der 550.000 almene boliger.

Vi er på den

I Næsbjerg har man de senere år oplevet flere gode og ressourcestærke indbyggere flytte, da de efter at have solgt huset ikke kunne finde en almen bolig i byen. Dem er der 46 af i Næsbjerg, og alle er udlejet.

- Boligselskaberne giver udtryk for, at de ikke vil bygge nogen steder i byen. Det er forfærdeligt. Vi er virkelig på den i Næsbjerg, og min tålmodighed er ved at være opbrugt, siger byrådsmedlem Ingvard Ladefoged (S), der selv bor i Næsbjerg.

Desperationen er så stor, at der i Næsbjerg arbejdes på selv at bygge privat eller stifte et alment boligselskab. Sidstnævnte kræver dog et tilsagn fra Varde Byråd.

I Alslev råber man også efter flere almene boliger.

- Vi føler os lidt overset. Vi vil gerne kunne konkurrere med Guldager og Hjerting om tilflytterne, siger Hans Julius Jakobsen, bestyrelsesmedlem i Alslev Borgerforening.

Han efterlyser især seniorboliger til folk, der har solgt huset og gerne vil blive boende i Alslev.

Byrådsmedlem Mads Sørensen (V) fra Sig oplever selv problematikken i sin hjemby.

- Der skal bygges, hvor der er behov. Vi har et ansvar for, at byggeriet spredes ud i hele kommunen, siger Mads Sørensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Marcus Knuth er en gemen mandattyv

Marcus Knuth blev onsdag De Konservatives nye udlændingeordfører samt integrations- og indfødsretsordfører. Det er der bestemt ingen grund til at ønske tillykke med. Den politiske belønning er nemlig aldeles ufortjent. Naturligvis er det fuldstændig legitimt, hvis Marcus Knuth ikke længere har følt sig hjemme i Venstre og derfor skifter til De Konservative. Til gengæld er det målt med moralske alen helt utilstedeligt, at politikeren blot fortsætter i Folketinget, som om intet var hændt. Den 5. juni i år sendte vælgerne 43 repræsentanter for Venstre ind i Folketinget. Så vidt vides har der ikke efterfølgende været et nyt valg. Derfor er de 43 mandater fortsat Venstres. Partihop er beklageligvis ikke helt så sjældne i dansk politik. Som regel er mønstret det samme – afhopperne tager deres mandater ind i det nye parti. Opfattelsen af, at politikerne så at sige ejer deres mandat er hinsides enhver sund fornuft. Mandatet tilhører de vælgere, der har udpeget den pågældende. Ved Folketingsvalget satte godt 9500 vælgere deres kryds ved Marcus Knuth. Det gjorde de givetvis i forventning om, at deres tillidsmand på tinge ville arbejde for Venstres dagsorden. Den tillid er nu gjort til skamme. Eneste anstændige beslutning er at forlade sin politiske tillidspost, hvis man af den ene eller anden grund kommer på kollisionskurs med sig parti. Så kan suppleanten nemlig rykke ind og fortsætte arbejdet for den liste, som vælgerne har peget på. Havde Marcus Knuth draget denne rette konsekvens, ville det aftvinge respekt. Det havde herefter stået ham frit for eventuelt at stille op som konservativ kandidat ved næste Folketingsvalg, hvor han måske endda havde haft rimelige muligheder for atter at blive sendt afsted til Christiansborg. I stedet har Marcus Knuth nu slet og ret gjort sig skyldig i gement mandattyveri, hvor han har sat sine egne interesser over vælgernes. Den slags bidrager til en politikerlede, som i dette tilfælde er absolut berettiget.

Aabenraa

Skolebus kørte i grøften

Annonce