Sønderborg: En af landets hårde ghettoer ligger midt i Sønderborg.
Det fremgår af den liste over udsatte boligområder, ghettoområder og hårde ghettoområder i Danmark, som boligminister Kaare Dybvad Bek (S) netop har offentliggjort.
To nye boligområder har nu været på ghettolisten i fem år og bliver derfor til hårde ghettoer, der skal derfor udarbejde en udviklingsplan. Det drejer blandt om Nørager/Søstjernevej i Sønderborg Kommune.
- Nørager i Sønderborg skal nu lave en udviklingsplan for deres områder, da de har været på listen fem år i træk. Jeg ved, at det er en stor udfordring, men jeg håber boligorganisationer og kommuner vil gå til opgaven med ambitionen om at skabe planer, der er tilpasset lokalsamfundet og skaber mere blandede bydele, siger boligminister Kaare Dybvad Bek (S).
Store konsekvenser
Det betyder blandt andet, at de såkaldt hårde ghettoer skal nedbringe andelen af familieboliger til 40 procent af den samlede boligmasse i området.
Kommuner og boligselskaber kan dog søge dispensation for 40 procentskravet, men man skal leve op til nogle specifikke krav.
Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde, hvor der bor mindst 1.000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Samtidig skal minimum to af kriterierne vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitetsniveau samt uddannelses- og indkomstniveau være opfyldt.
På listen over ghettoområder per 1. december 2020 er der 15 boligområder, som opfylder ghettokriterierne mod 28 områder i 2019. Der er 25 udsatte boligområder mod 40 i 2019.
Listen består nu af 13 boligområder. Udviklingen dækker over, at fire områder udgår og to nye områder er kommet på listen.
To nye boligområder har nu været på ghettolisten i fem år, og skal derfor udarbejde en udviklingsplan. Der i blandt altså Nørager/Søstjernevej i Sønderborg Kommune.
Det andet ny boligområde på den hårde ghettoliste er Solbakken i Odense.