Annonce
Erhverv

Boligpriserne fortsætter op - er steget 13 måneder i træk

I maj var huspriserne i snit 15,7 procent højere end 12 måneder tidligere. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

I maj var huspriserne i snit 15,7 procent højere end for 12 måneden siden. Der er dog indikationer på vending.

Boligmarkedet har buldret frem under corona, og udviklingen fortsatte i maj.

Her steg priserne for villaer og rækkehuse for 13. måned i træk, så de nu i snit er 15,7 procent højere end for et år siden.

Det viser tal fra Boligsiden, der er ejet af langt de fleste danske ejendomsmæglere.

Annonce

Kigges der på prisudviklingen på ejerlejligheder og sommerhuse, er de steget endnu mere. De er steget henholdsvis 17,9 og 26,4 procent i pris.

- Normalt plejer første kvartal at være en lille smule sløvt, mens der i andet kvartal plejer at være en stor handelsaktivitet. I år har det været modsat.

- Vi har haft et usædvanligt første kvartal med en virkelig høj boligaktivitet. Til gengæld ser det ud til, at den falder en smule i andet kvartal, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør for Boligsiden.

Udviklingen er set i tæt på hele Danmark. Priserne er steget med et tocifret procentsats for alle tre boligtyper i alle landets fem regioner.

Den eneste undtagelse er huspriserne i Nordjylland, der er steget med otte procent i snit de seneste 12 måneder.

De kraftige prisstigninger har givet anledning til en debat om, hvorvidt der fra politisk side skal gribes ind på markedet.

Nationalbanken og Finanstilsynet har opfordret til det, mens Det Økonomiske Råd omvendt mener, at tiden skal ses an.

Rådet, der også kaldes også de økonomiske vismænd, kommer med forslag til regeringen til, hvad økonomien har mest gavn af.

Der ses dog nu de første indikationer på, at udviklingen vender, lyder det fra Birgit Daetz.

- Interessen for at købe huse er begyndt at være lidt mere aftagende. Det er en af de signaler, vi kan se for, at der måske er et vendepunkt på vej, siger hun.

Også regeringen har flere gange afvist et indgreb. Det kan dog snart blive nødvendigt at gentage - eller ændre - den udmelding.

Det ventes nemlig, at Det Systemiske Risikoråd til sidste næste møde 21. juni vil henstille til, at der gribes ind.

Rådet holder øje med trusler mod de danske pengeinstitutter og har allerede varslet, at der ventes at blive henstillet til, at der iværksættes tiltag.

/ritzau/

Annonce
Erhverv For abonnenter

Restauranter: Drikkepenge...? Dem deles vi da om

Danmark

Søndagens coronatal: 893 nye smittede

Annonce
Annonce
Annonce
Sydjylland

Kan koste dig flere millioner: Mange hundeejere glemmer lovpligtig forsikring, og det kan blive hundedyrt

Tønder For abonnenter

Fra slot til småt: Forskellen på det dyreste og det billigste hus i Tønder Kommune er lidt mere end syv millioner

Esbjerg

Storstilet ombygning til 600 millioner: Se hvordan den moderniserede bydel har ændret sig

Sydjylland

Københavnerne har næsten dobbelt så mange antistoffer som syddanskerne: Så mange mennesker i Region Syddanmark har haft corona

Sønderjylland For abonnenter

Mor tog drastisk beslutning for at passe på sin stille søn: - Jeg  kommer til at skulle kæmpe for ham resten af skolegangen

Danmark

Her er de nyeste corona-tal søndag: 497 nye smittetilfælde

Erhverv

Bank undrer sig: Flere kontanter er i omløb selv om færre hæver penge

Aabenraa

- Tom, vi er nødt til at have Tørfisk i haven! Ægtepars private fest ender som en minifestival

Navne

Den sorte skønhed fangede Heidi og Jørgen

Varde

I Skagen har de Hellerup-ugen - I Vejers har de hele sommeren

Livsstil For abonnenter

Så dyrt kan det blive, hvis din hund ikke er ansvarsforsikret

Haderslev

Kommunen sparer Café Regnbuens kontorareal væk: - Vi føler lidt, det er blevet trukket ned over ørerne på os

Annonce