Annonce
112

Boligprojekt Vestergade i Rødding skrider fremad

Hans Henning Appel, administrerende direktør i Dalbo, foran nedrivningsarbejdet i Rødding. Foto: Annett Bruhn
Nedrivningen af bygningerne på Vestergade i Rødding er i fuld gang. Det samme er projekteringen af de 33 almene boliger, der i fremtiden opføres på grunden. Rødding Andelsboligforening kan allerede mærke efterspørgslen.

Rødding: En flere meter høj bunke af mursten og murbrokker med en gravemaskine på toppen vidner om, at byfornyelsen i Vestergade i Rødding er godt undervejs. I Rødding Andelsboligforening glæder de sig også over, at 15 interesserede lejere er skrevet på venteliste. Det bekræfter, at der er et behov for lejeboliger i byen.

Projekteringen er i fuld gang, og byrådet gav på mødet tidligere på ugen grønt lys for skema A:

- Lige nu regner vi med licitation i starten af december måned. Efter det kan vi få den endelige godkendelse af Vejen Kommune, siger Hans Henning Appel, direktør i Dalbo, der er administrationsselskab for Rødding Andelsboligforening.

Foreningen forventer at kunne indkalde til informationsmøde om de nye boliger efter sommerferien i 2020, hvor man for alvor kan fortælle mere om planerne for boligerne. Hans Henning Appel forudser, at det er rækkehusene på den nordlige side af grunden, der bliver størst interesse for.

- Jeg tror, at især børnefamilier gerne vil bo ud til de grønne områder, der kommer til at være omme bagved, siger han.

Annonce

Boliger i Vestergade

Boligprojektet i Vestergade i Rødding omfatter opførelsen af 33 almennyttige familieboliger.

Der er tale om 15 boliger i fem rækkehuse umiddelbart bagved to etagebyggerier ud mod Vestergade. I etagebyggerierne indrettes der 18 boliger.

Fleksible med indretningen

Først i det nye år ved Rødding Andelsboligforening mere om indretningen og materialer i ejendommene. Som en service overfor beboerne regner foreningen dog med at være fleksible, når det for eksempel kommer til antallet af værelser i boligerne.

- Ønsker man tre værelser i stedet for fire, vil vi selvfølgelig finde en løsning på det. I forhold til inventar og farver i lejemålene er vi også fleksible, siger Hans Henning Appel.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Hvad skal vi med 1. maj?

Statsminister Mette Frederiksen (S) leverer indirekte det måske bedste bevis for, at den traditionelle fejring af arbejdernes internationale kampdag den 1. maj enten bør afskaffes eller finde en anden form: Socialdemokratiets formand stiller ikke op i Fælledparken på denne dag. Epicentret for den danske arbejdskamp, der hvor Louis Pio under Slaget på Fælleden den 5. maj 1872 blev arresteret i sit forsøg på at opnå bedre forhold for landets arbejdere, lige præcis dér ønsker formanden for Socialdemokratiet ikke at stille op. Vi ved godt, at det er hendes og regeringspartiets nærmest maniske trang til at kontrollere og polere virkeligheden, der har været udslagsgivende. For hun vil utvivlsomt, som i øvrigt forgængerne Helle Thorning-Schmidt og Poul Nyrup Rasmussen fra samme parti har oplevet det, blive udsat for larmende protester af enhver art og måske endda overdøvet for rullende kameraer, og det passer dårligt ind i den socialdemokratiske selviscenesættelse. Men det er også et stærkt tegn på, at den vigtigste kamplads for landets arbejdere altså ikke betyder alverden for statsministeren og i hvert fald ikke nok til at blive skrevet i hendes kalender på netop denne dag. I det hele taget er det på tide at kigge med friske øjne på 1. maj, der for manges vedkommende er indskrevet i overenskomsten som en hel eller en halv fridag. For ser man på tilstrømningen til denne dag landet over, er den både aftagende og aldrende. Med god grund. De store afgørende sejre for arbejdstagerne blev vundet for mange år siden; arbejdstidens nedsættelse, lønnet ferie, fem dags arbejdsuge og meget andet har været virkelighed i mange år. De historiske kampe er fortid, fordi arbejdsmarkedet har ændret sig, og den manglende tilslutning skal blandt andet findes i, at man i fagbevægelsen febrilsk klamrer sig til en stråmandsmodsætning, der ikke længere findes mellem arbejdsgivere og arbejdstagere. Det kan folk godt gennemskue. 1. maj i sin nuværende form har overlevet sig selv, der er behov for nytænkning.

Kolding

Sluse, pumpe og p-pladser til regnvand er klar i Kolding om tre-fire år

Kolding

Landmænd ramt af regn og oversvømmelse: Afgrøder sopper i vand

Annonce