Annonce
Udland

Bolivias Morales søger asyl i Argentina

Edgard Garrido/Reuters

Morales fik politisk asyl i Mexico, men han foretrækker Argentina, fordi det grænser op til Bolivia.

Bolivias tidligere præsident Evo Morales er rejst til Argentina, hvor han overvejer at søge om asyl for at være tættere på sit hjemland.

- Han er kommet for at blive. Han føler sig bedre tilpas her", siger Argentinas udenrigsminister, Felipe Sola.

Han tilføjer, at Morales vil få flygtningestatus i Argentina.

Argentinas nyindsatte præsident, Alberto Fernández, har tidligere tilbudt Morales asyl.

Kort efter at han blev presset til at gå af i november, rejste Morales til Mexico, hvor han fik politisk asyl. Men det hedder sig nu, at han foretrækker Argentina, fordi det grænser op til Bolivia.

Morales kom til Argentina fra Cuba, hvor han var under lægebehandling.

Hans to børn kom til Argentina for tre uger siden.

Morales er i Sydamerika en ikonisk socialistisk leder, som havde været ved magten i næsten 14 år.

Morales gik af som præsident den 10. november efter Organisationen af Amerikanske Stater (OAS), som har 35 medlemslande i Nord- og Sydamerika havde klaget over uregelmæssigheder ved valget i Bolivia den 20. oktober.

Hæren opfordrede derefter Morales til at gå af, og en række af hans allierede forlod selv deres poster.

Morales var den første præsident fra Bolivias oprindelige indianske befolkning.

Mexicos udenrigsminister, Marcelo Ebrard, siger, at han blev orienteret som Morales' planer ved en samtale onsdag. Han blev informeret om, at Morales planlægger at flytte til Buenos Aires.

Argentinas nye præsident har ikke anerkendt magtskiftet i Bolivia med Jeanine Añez som midlertidig præsident. Han siger, at han håber på et snarligt nyvalg i nabolandet.

Bolivias kongres har vedtaget en ny valglov, der annullerer det omstridte resultat af valget den 20. oktober. Den nye lov forbyder en kandidat at opstille, hvis vedkommende har siddet i præsidentembedet i de seneste to perioder. Det udelukker Morales fra at stille op.

Bolivia har været præget af demonstrationer for og imod Morales, og sammenstød med sikkerhedsstyrkerne har kostet mindst 32 mennesker livet siden det omstridte valg i oktober.

/ritzau/Reuters

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
112

Fårenes læskur udbrændte

Leder For abonnenter

JV mener: Uvenlig behandling af tyskere skal stoppe

Det er en gevinst for den danske del af grænselandet, når tyskere og andre EU-borgere beslutter sig for at købe et hus i Sønderjylland. Sidste år solgte EDC i Rødekro og Nybolig i Padborg i alt 55 huse til udenlandske EU-borgere, hvoraf langt de fleste var tyskere. Det er med til at skabe udvikling i en landsdel, der ellers i mange områder kæmper med faldende befolkningstal. Derfor er det meget bekymrende, at både advokater og ejendomsmæglere i Sønderjylland oplever, at servicen over for de udenlandske huskøbere er blevet forringet i en grad, så det kan risikere at få mulige tilflyttere til at opgive deres forehavende. Den oplevede forringelse er sket i forbindelse med, at den statslige Styrelse for International Rekruttering og Integration siden 1. april har overtaget opgaven med at udstede EU-opholdsbevis til de udlændinge, som vil flytte til Danmark, fordi de er ved at købe et hus i Danmark. Forinden var det Statsforvaltningen, der stod for opgaven. Dengang var oplevelsen hos advokater og mæglere, at udlændingene fra andre EU-lande, inden de flyttede hertil, kunne få det opholdsbevis, der er betingelsen for at kunne gennemføre huskøbet. Men det er ulovligt at gøre det på den måde, mener den statslige styrelse. Den kræver, at udlændingene har bopæl her i landet først, og dermed skal de leje en bolig, før de kan købe én. Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) bør i en fart finde ud af, om det virkelig kan passe, at det pludselig skal være så besværligt for en EU-borger at købe et dansk hus. Selv om hans styrelse benægter, at der er lavet om på praksis, er der en række kilder, som har fortalt JydskeVestkysten, at behandlingen af sagerne foregik meget smidigere, da det var Statsforvaltningens opgave. Det må kunne lade sig gøre at genskabe den situation, så Danmark igen kan blive opfattet som et venligt værtsland for EU-medborgere, som kan forsørge sig selv og som har lyst til at købe et hus i vores land.

Erhverv For abonnenter

Fællestillidsmand er chokeret over nedlukning: Det er noget rigtig skidt

Annonce
var adsmtag = adsmtag || {}; adsmtag.cmd = adsmtag.cmd || [];