Annonce
Udland

Bolsonaro indsætter hæren i kampen mod brændende regnskov

Mauro Pimentel/Ritzau Scanpix
Brasiliens præsident har fredag godkendt at indsætte hæren i Amazonas for at slukke brandene i regnskoven.

Under et stigende internationalt pres har Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, fredag givet grønt lys til at indsætte hæren i kampen mod de mange brande, der for tiden hærger Amazonas-regnskoven.

Meldingen kommer efter et krisemøde i den brasilianske regering fredag aften lokal tid.

Ifølge et dekret fra præsidenten vil soldater lørdag blive sendt til de berørte områder for at hjælpe med at slukke flammerne.

De væbnede styrker vil samarbejde med offentlige sikkerhedsmyndigheder samt myndigheder, der er ansvarlige for miljøbeskyttelse, fremgår det af dekretet.

Planen er, at soldaterne skal være der i en måned.

Bolsonaros kontor bekræfter, at præsidenten har underskrevet dekretet.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

USA's præsident, Donald Trump, skriver på Twitter, at USA er klar til at hjælpe Brasilien med at bekæmpe brandene i Amazonas.

- Jeg har netop talt med præsident Jair Bolsonaro.

- Jeg sagde til ham, at hvis USA kan hjælpe med brandene i Amazonas-regnskoven, så står vi klar til at assistere.

Den højreorienterede brasilianske præsident har tidligere beskrevet beskyttelse af verdens største regnskov som en hindring for økonomisk udvikling.

I stedet for at beskytte Amazonas ønsker han mere minedrift og landbrug i området.

De mange brande i regnskoven har de seneste dage fået stor international opmærksomhed.

Det skete, efter at satellitdata fra Brasiliens Institut for Rumforskning (Inpe) tidligere på ugen viste, at Amazonas har været ramt af et rekordhøjt antal brande i år.

Mellem januar og august er der registreret næsten 73.000 skovbrande. Til sammenligning blev der i hele 2018 registreret 40.000 skovbrande.

Fredag lagde blandt andre Frankrigs præsident, Emmanuel Macron, yderligere pres på Jair Bolsonaro.

Macron truede således med at blokere en stor frihandelsaftale mellem EU og de sydamerikanske lande i organisationen Mercosur, hvis ikke Bolsonaro tager skridt til at beskytte Amazonas.

Tidligere fredag gjorde Irlands premierminister, Leo Varadkar, det samme.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Både den britiske premierminister, Boris Johnson, og Tysklands forbundskansler, Angela Merkel, har støttet opfordringer til at sætte fokus på Amazonas under det forestående G7-topmøde i weekenden.

Brasiliens skove er afgørende for at begrænse udledningen af klimagasser i verden, da træerne optager CO2 og dermed er med til at lægge en dæmper på den globale opvarmning.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce