Annonce
Udland

Bolsonaro kritiserer Macron: Mentalitet som en kolonialist

Ueslei Marcelino/Reuters
Brasiliens præsident mener, at Frankrig burde inkludere lande omkring Amazonas i diskussionen om brandene.

Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kritiserer fredag den franske præsident, Emmanuel Macron, og mener, at han har en "kolonialist-mentalitet."

Udmeldingen kommer, efter at Frankrigs præsident torsdag opfordrede G7-landene, som mødes i weekenden, til at finde en løsning på de rekordmange skovbrande, der i øjeblikket hærger den enorme regnskov Amazonas i Sydamerika.

Den melding reagerer Brasiliens præsident, Jair Bolsonaro, kraftigt på.

På Twitter skriver Bolsonaro, at Macrons forslag om, at G7-landene skal diskutere problemet uden deltagelse fra landene omkring Amazonas, fremkalder en kolonialist-mentalitet, der ikke hører hjemme i det 21. århundrede.

Torsdag skrev Macron på Twitter, at brandene i Amazonas skal være øverst på dagsordenen, når G7-landene, der tæller Frankrig, USA, Storbritannien, Tyskland, Italien, Canada og Japan, mødes i weekenden i Frankrig.

- Vores hus brænder bogstavelig talt. Det er en international krise, skrev han i et tweet.

Amazonas omtales af blandt andre klimaforkæmpere som "planetens lunger", skriver nyhedsbureauet AP. Den enorme regnskov spiller en vigtig rolle i kampen mod global opvarmning.

Derfor har de mange brande også skabt bekymring blandt andet på sociale medier. På Twitter var hashtagget #PrayforAmazonas onsdag det mest populære på verdensplan med over 249.000 tweets.

Der er registreret omkring 73.000 skovbrande i Amazonas mellem januar og august. I hele 2018 blev der registreret under 40.000 brande, viser tal baseret på satellitovervågning i Det Nationale Institut for Rumforskning.

Ud over Macron har FN's generalsekretær, António Guterres, også kaldt det en international krise.

På Twitter skriver Guterres, at han er dybt foruroliget over brandene.

- Midt i denne globale klimakrise har vi ikke råd til en større ødelæggelse af en stor kilde til oxygen og biodiversitet.

Bolsonaro kritiserer både Macron og FN for indblanding.

- De lande, der sender penge herned, gør det ikke for et velgørende formål, men med et mål om at blande sig i vores suverænitet, skriver han på Twitter.

Bolsonaro har dog tidligere erkendt, Brasilien ikke har ressourcerne til at bekæmpe de mange tusinde brande.

- Amazonas er større end Europa. Hvordan bekæmper man brandstiftelse i så stort et område? Det har vi ikke ressourcer til, sagde han ifølge nyhedsbureauet Reuters torsdag.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce