Annonce
Esbjerg

Bombe i blå blok i Esbjerg Byråd kort før valget: Kendt top-politiker og byrådsveteran genopstiller alligevel ikke

Byrådsmedlem, økonomiudvalgsmedlem og udvalgsformand, Henrik Vallø (Borgerlisten) genopstiller ikke til en ny periode i Esbjerg Byråd. Han fortsætter dog byrådsarbejdet perioden ud, understreger han. Foto: Heidi Bjerre-Christensen.
Borgerlistens stifter og spidskandidat, Henrik Vallø, genopstiller alligevel ikke ved kommunalvalget til november. Det er der flere grunde til, og dermed slutter snart et 20 år langt politisk virke, der hele to gange har budt på måneder som løsgænger i Esbjerg Byråd.

Esbjerg Kommune: Borgerlistens frontfigur og opfinder, Henrik Vallø, genopstiller alligevel ikke ved det kommende kommunalvalg til november.

Den 69-årige Henrik Vallø smider bomben om sin afgang fra kommunalpolitik efter at have siddet i byrådet i hele fem perioder og kun ganske kort tid før magtkampen om Esbjerg Kommunes fremtidige udvikling for alvor går løs.

- Det har været en svær beslutning, men man skal jo stoppe på et tidspunkt, og jeg vil gerne have tid til andet end politik. Dertil kommer, at jeg har haft et lidt træls forår, hvor jeg først led under dobbeltsyn forårsaget af stress, og derefter måtte igennem en operation for modermærkekræft. Alt er heldigvis gået godt, men episoderne har da rusket lidt op i eftertænksomheden, hvor jeg har tænkt mere over, hvad jeg vil med tilværelsen og også gerne vil give plads til mere tid med familien, siger Henrik Vallø.

Annonce

Henrik Vallø slutter på toppen - ved kommunalvalget i 2017 fik han sit bedste valg nogensinde med den forholdsvis nystiftede Borgerlisten, der havde under ét år på bagen, da valget kom.

Listen bragede ind i byrådet med 3.072 stemmer - omtrent halvandet mandat - og heraf gik de 2.316 stemmer personligt til Henrik Vallø, der et årstid forinden havde meldt sig ud af Det Konservative Folkeparti efter en intern strid og var blevet løsgænger. Dermed høstede han tredjeflest stemmer - kun overgået af borgmesterkandidaterne Jesper Frost Rasmussen (V) og John Snedker (S) - i det 31 mandater store byråd.

Generationsskifte

Er der så overhovedet nogen fremtid for Borgerlisten i det kommende byråd, når stifteren og stemmeslugeren forlader listen?

Ja, mener Henrik Vallø:

- Jeg håber meget - og det tror jeg også på - at Borgerlisten kan overleve uden mig og blive repræsenteret i det nye byråd efter 1. januar. Borgerlisten har jo været borgernes lokale stemme og repræsentant, og den kører videre i samme ånd, så borgerne har et sted at gå hen, når de føler sig klemt mellem de større partiers politik, siger Henrik Vallø, der oplyser, at der sker et generationsskifte, så det bliver Borgerlistens nummer to ved kommunalvalget for fire år siden, Maria Høj Pedersen, der bliver spidskandidat ved det kommende valg og overtager den fulde ledelse af Borgerlisten ved årsskiftet, når Henrik Vallø byder sin lange karriere i kommunalpolitik farvel.

- Maria har i de seneste fire år været en god sparringspartner, og jeg synes, hun har gjort det flot, når hun har vikarieret for mig i byrådet. Hun er skarp og godt begavet, og jeg tror, hun bliver rigtig god, konstaterer Henrik Vallø.

Når Henrik Valløs politiske karriere slutter, har han siddet i byrådet for Esbjerg Kommune i sammenlagt 20 år og repræsenteret først Venstre, siden De Konservative og nu Borgerlisten, ligesom han har været folketingskandidat for De Konservative i Varde og ved folketingsvalget i 2007 var snublende tæt på at få adgangsbillet til Christiansborg.

Politisk karriere

  • Den i dag tidligere leder af Rigspolitiets Færdselsafdeling i Esbjerg, Henrik Vallø, blev valgt til Esbjerg Byråd for første gang ved kommunalvalget i 1997 for partiet Venstre, som han genopstillede ved kommunalvalget i 2001. Her fik han 1.156 personlige stemmer, men hans og partiets vegne skiltes i juni 2003 efter uenigheder om politikken på det sociale område.  Efter syv måneder som løsgænger meldte han sig i 2004 ind i Det Konservative Folkeparti.
  • Ved kommunalvalget i november 2005 genopstillede han ikke efter en del intern ballade i partiet. Han vendte dog tilbage til kommunalpolitik ved valget i 2009, hvor han fik 920 stemmer, sprang listen og blev partiets eneste repræsentant i byrådet.. Ved kommunalvalget i 2013 slog han sin egen rekord og hentede 1.476 personlige stemmer.
  • I november 2016 meldte han sig ud af De Konservative og blev løsgænger frem til, at han i februar 2017 stiftede Borgerlisten og ved kommunalvalget i november bragede ind i byrådet med 2.316 personlige stemmer. Listens nummer to, Maria Høj Pedersen, fik næst-flest og landede 269 personlige stemmer.
  • Ud af de 20 år i Esbjerg Byråd har han i tre perioder - 12 år - været formand for Social & Arbejdsmarkedsudvalget. 
Annonce
Esbjerg For abonnenter

Bevaringsværdigt hus kan blive dit for 250.000 kroner: Se video fra hus, der har stået tomt i næsten 20 år

Danmark

Lørdagens coronatal: 36.000 er testet positiv det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Danmarks bedste yver: Læs historien om, hvor meget dyr kan give til dit køleskab, hvis de har det godt

Aabenraa For abonnenter

Efter tre brud på ryggen: Kommune efterlader Kathrine uden indtægt

Varde

Bomberyddere tilkaldt til stranden: Strandgæsts fund gav ingen sure miner

Esbjerg

Siemens og Facebook svigtede: Nu vil kommunen købe hårdtprøvede husejeres jord

Løvkvist: Formandsvalget forsvandt - nu er det en afstemning for eller imod Messerschmidt

Haderslev For abonnenter

Mike oplevede at blive ydmyget og tæsket af lærere på sin skole: Han husker stadig læreren, der brækkede hans arm på grund af et æbleskrog

For abonnenter

Fynsk helikopter-fremtid pludselig usikker: Konkurrent klagede, og nu skal udbud gå om

Aabenraa

Nyt liv i gammel præstegård: Ny ejer er i gang med den helt store overhaling

27-årig nordjyde skrev et 150 sider langt manifest og kaldte sine planer om et massemord for hævnens dag

Tønder

Bruger ikke vagter: Tønder Kommune har fravalgt sikkerhedsfolk til beskyttelse mod demente plejehjemsbeboere

Erhverv For abonnenter

Corona ramte salget af professionelt lyd- og lysudstyr hårdt: - I stedet for at fyre folk investerede vi i fremtiden

Kolding

Plejecenter får hård kritik efter tilsynsbesøg: Nu skal 17 krav opfyldes

Annonce