Annonce
Sydjylland

Bombe mod plan om vildsvinehegn: Flensborg Kommune vil udnytte gammel aftale til at nedlægge veto

Der skal ikke hegn op ved Skomagerhus, lyder budskabet fra Flensborg til de danske myndigheder. Arkivfoto.
Som tidligere ejer af Kollund Skov har Flensborg Kommune vetoret ved bygge- og anlægsprojekter i området. Den vetoret vil kommunen tage i brug i forbindelse med de danske planer om et vildtsvinehegn.

KOLLUND: En gammel aftale betyder, at Flensborg Kommune kan nedlægge veto mod dele af det danske vildsvinehegn. Og den vetoret har kommunen tænkt sig at udnytte. Det skriver dagbladet Flensburger Tageblatt efter et møde i kommunens forretningsudvalg.

Forviklinger i forbindelse med grænsedragningen betød, at Kollund Skov også efter Genforeningen forblev Flensborg Kommunes ejendom. Den finansielt klemte kommune solgte i 2006 skoven til private investorer, der i begyndelsen af 2019 afhændede området til Den Danske Naturfond.

De skiftende ejerforhold ændrer dog intet ved, at Flensborg Kommune ved overdragelsen i 2006 betingede sig vetoret i forbindelse med bygge- og anlægsprojekter i skovområdet.

Annonce
Sådan et hegn hører ikke til ved Skomagerhus, der er et symbol for Europas fredelige forening.

Arne Rüstemeier, CDU's gruppeformand..

- Kollund Skov er et rekreativt nærområde, der blev solgt på strenge betingelser. Efter min overbevisning er et vildsvinehegn tværs gennem landskabet i modstrid med dette. Derfor ønsker jeg at benytte de juriske muligheder for at beskytte skoven og omgivelserne mod dette indgreb, forklarer det konservative CDU’s gruppeformand Arne Rüstemeier efter forretningsudvalget til Tageblatt.

Hans synspunkt har bred opbakning på tværs af partierne i byrådet.

Flensborgs overborgmester Simone Lange understreger, at hun ikke kender alle detaljerne i planen for vildsvinehegnet. Men ifølge hendes oplysninger kan det komme til at berøre et hjørne af skoven ved Kollund. Derfor vil hun i første omgang tage kontakt til sin kollega i Aabenraa Kommune, Thomas Andresen.

Skeptisk nabo

I Flensborg er der generel skepsis over for vildsvinehegnet – ikke kun som sikring mod afrikansk svinepest, men også mere principielt.

- Tror man på, at svinepest kan forhindres med et hegn, kan det også opføres nord for skoven. Sådan et hegn hører ikke til ved Skomagerhus, der er et symbol for Europas fredelige forening, mener Arne Rüstemeier.

Flensborg Kommune er på grund af sin vetoret ganske nylig blevet konsulteret i en ganske anden sammenhæng. Den Danske Naturfond måtte spørge om tilladelse til byggeriet af shelters til overnatning i skoven. Det havde Flensborg Kommune ingen indvendinger imod.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce