Annonce
Esbjerg

Bombe under Esbjerg Kommunes økonomi: Anbringelser vælter budgettet

En tikkende bombe under den kommunale økonomi på ikke mindre end 180 millioner over de kommende fire år er blevet identificeret på området for anbringelser og udsatte børn. Illustration: Jens Nex
Nok engang viser familieområdet sig som Esbjerg Kommunes økonomiske smertensbarn. Et truende merforbrug under den kommunale husholdningsøkonomi på 180 millioner kroner de kommende år tvinger politikerne til handling.

Esbjerg Kommune: Der bliver slået storalarm på rådhuset i Esbjerg i disse dage, hvor en tikkende bombe under den kommunale økonomi på ikke mindre end 180 millioner kroner over de kommende fire år er blevet identificeret på området for anbringelser og udsatte børn. En stigning på i gennemsnit 45 millioner kroner årligt til et område, der hvert år har vist sig at have udgifter for knap 390 millioner kroner, selv om der alene er budgetlagt med 345 millioner kroner.

Da 2018 randt ud, var det da også med en massiv budgetoverskridelse på 44,4 millioner kroner - politikerne måtte i løbet af året op med en tillægsbevilling på 20 millioner kroner, der her er indregnet - og de kommende år viser som nævnt ingen lyspunkter. Med embedsmændenes egne ord til kommunalpolitikerne skal der ske "en radikal tilpasning for at opnå balance mellem budget og udgifter på familieområdet".

På mandag bliver politikerne i Børn & Familieudvalget præsenteret for de barske realiteter, og den kommunale forvaltning lægger i den forbindelse op til en større analyse på området med inddragelse af ekstern konsulenthjælp.

Annonce

Tallene

  • Udgifterne for 2018 på familieområdet ligger på knap 390 millioner kroner, hvilket er 44,4 millioner kroner mere, end budgettet for året oprindelig tilsagde. Undervejs blev årets budget justeret med en tillægsbevilling på 20 millioner kroner, og på papiret er budgetoverskridelsen derfor 24,4 millioner kroner.
  • Forvaltningen forventer dog, at der kommer en ekstraindtægt på 6,4 millioner kroner vedrørende særligt dyre enkeltsager, hvilket bringer minus'et på det korrigerede budget for 2018 ned på 18 millioner kroner. Forvaltningen anslår, at der i 2019 vil blive tale om en budgetoverskridelse på godt 31 millioner kroner.
  • Imidlertid er familieområdet fra 2019 også udfordret af samme effektiviseringskrav, som andre kommunale områder, nemlig den såkaldte MEP. Den betyder alene på den konto, at udgifterne skal reduceres med tre millioner kroner i 2019 og 4,5 millioner kroner for 2020 og årene frem.

Ufrivilligt kendt

I flere end 10 år har anbringelsesområdet været et kommunalt smertensbarn på flere fronter. Ud over de økonomiske udfordringer fra 2012 og frem blev Esbjerg Kommune i 2010-2011 ufrivilligt landskendt, da sagen mod den såkaldte Esbjergmanden, der i årevis misbrugte børn uden kommunal indgriben på trods af, at kommunen havde fået adskillige underretninger, kom frem. Herefter fulgte besøg fra Ankestyrelsens Task Force, der gennemgik 100 udvalgte, komplekse børnesager med tættekam og udtalte alvorlig kritik i hovedparten, hvilket førte til massive investeringer i familieområdet fra det daværende byråds side.

I årene derefter blev der tilført adskillige millioner kroner til området, så den årlige post nåede 440 millioner kroner i 2014. Ifølge en senere handleplan fra 2017 var målet, at de årlige udgifter fra og med 2022 skulle være bragt ned på godt 333 millioner kroner - omtrent samme økonomiske niveau som i 2012 - men der sås nu kraftigt tvivl om, hvorvidt det overhovedet er muligt.

Sparer sig fattig

Formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF), mener på forhånd, at det er helt urealistisk at spole tiden tilbage.

- Udgifterne falder ikke længere, selv om der anbringes langt færre børn end tidligere, og det skyldes blandt andet, at de børn, der nu anbringes, er en økonomisk tungere gruppe. Prisen per anbringelse er dyrere, end det i sin tid blev forudsat i budgettet, siger udvalgsformanden, der mener, at det nu gælder om - med Børn & Familieudvalgets, økonomiudvalgets og siden byrådspartiernes velsignelse at få justeret økonomien og handleplanen til virkelighedens verden.

- Vi har fået styr på området og fokuserer meget på en tidlig, forebyggende indsats. Det virker også økonomisk - udgifterne er jo over de seneste fire år nedbragt med 50 millioner kroner. Men det handler også om, at vi selvfølgelig fortsat skal kunne give ordentlige tilbud til udsatte børn og familier. Hvis vi ikke investerer i mennesker, sparer vi os selv fattige. Min anbefaling er, at vi nu stopper op og får området gennemgribende analyseret - der er også en anden lovgivning nu, end dengang målene blev sat op - og får vurderet, om det overhovedet er realistisk at presse udgifterne længere ned. Jeg er ikke af den skole, der mener, at området slet ikke er styrbart, men omvendt må vi forholde os til samfundet omkring os. Alene antallet af underretninger fra 2008 til nu er steget fra godt 500 til 3.600, siger Diana Mose Olsen.

- Hvis vi ikke investerer i mennesker, sparer vi os selv fattige, mener formanden for Børn & Familieudvalget, Diana Mose Olsen (SF). Arkivfoto: John Randeris.
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Sydjylland

Flertal vil skrotte succesfuld hjertestop-ordning: Peger i stedet på gratis alternativ

Annonce