Annonce
Sønderborg

Bombetrussel mod gymnasium undersøges: Mail svær at spore

Alssundgymnasiet og området omkring var 27. september afspærret fra tidlig morgen til hen på eftermiddagen på grund af en bombetrussel, hvilket krævede store ressourcer fra politi, militær og redningsfolk. Arkivfoto: Henrik Rath
Politiet efterforsker stadig den bombetrussel, der 27. september om morgenen blev mailet til Alssundgymnasiet, men de digitale spor er svære at følge.

Sønderborg: Det blev heldigvis ved truslen, da Alssundgymnasiet fredag 27. september modtog en bombetrussel, der blev opdaget om morgenen af skolens ledelse.

Her små 12 døgn senere er det endnu ikke lykkedes politiet at opklare, hvem der stod bag truslen, som blev sendt på en mail til skolens ledelse.

Det har vist sig at være op ad bakke at spore, hvor mailen kommer fra, da de digitale spor flere steder ender blindt eller forsvinder, oplyser politiet.

Truslen satte hurtigt det interne varslingsystem på gymnasiet i gang, så mange elever og lærere nåede ikke at møde op. Til gengæld kom der i løbet af dagen anslået flere end et halvt hundrede politifolk, et militært bomberydderhold og dertil knyttede redningsfolk til skolen, som først kunne erklæres bombefri hen på eftermiddagen.

- Det er jo enorme ressourcer, der bruges på den slags. Det brugte vi også en del af tiden til at tale om den følgende mandag morgen, hvor eleverne mødte igen, siger rektor Jeppe Kragelund, som kun havde ros til det interne varslingsystem og over for politiet lagde stor vægt på, at man absolut ikke havde rettet mistanke mod nogen elever.

Politiet i Sønderborg oplyser, at den efterforskningsmæssige del af sagen fortsætter, da man stadig har tip at gå efter.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Groteske udsættelser af sigtelser skal stoppe

Bandekonflikter, grænsekontrol og forebyggelse af terror har de seneste år gjort det meget svært for politiet på tilfredsstillende vis at løse alle sine resterende opgaver. Flere betjente til det hårdt pressede korps er på vej, men det tager tid at få dem uddannet, så både politikere og politiledelse står fortsat med en vigtig prioriteringsopgave. I denne uge er det kommet frem, at man ifølge Politiforbundets formand, Claus Oxfeldt, i alle politikredse i nogle tilfælde venter med at sigte mulige gerningsmænd. Det sker på grund af mandskabsmangel for at kunne leve op til politisk bestemte tidsfrister. I sager om vold og våben må der højest gå 30 dage fra, der er rejst en sigtelse, til der er en tiltale, og i voldtægtssager er fristen typisk 60 dage. Berlingske har talt med en anklager, der på møder har hørt ledere fortælle om, at der i Københavns Politi løbende ligger 500-1000 sager, hvor der på grund af tidsfristerne ikke er rejst sigtelser, selv om politiet kender til de mulige gerningsmænd. Det er en hån mod både ofrene og mod befolkningen, der skal have tillid til, at efterforskningen er så effektiv som muligt. Det er fornuftigt, at der er krav om, at sager om grov kriminalitet bliver afsluttet hurtigt. Men ressourcerne skal også følge med. Derfor må politikerne erkende, at politiet står i en svær situation, hvor rigide krav om tidsfrister kan virke mod hensigten. I stedet må kravet være, at politiet får prioriteret kræfterne bedst muligt og ikke lader sig styre af tidsfrister og deraf følgende målkrav, som lederne måles på. Hvis politiet har en konkret mistanke, skal der selvfølgelig rejses en sigtelse med det samme. Også selv om der er risiko for, at der går flere end for eksempel 30 dage, før der er rejst en tiltale. Det er afgørende, at efterforskningen sker hurtigst muligt. Det må politikere og politiets ledelse sørge for, så de groteske udsættelser af sigtelser kan stoppe.

Annonce