Annonce
Haderslev

Bondes blodprop værre end først antaget

Benny Bonde må vende ryggen til sit embede og koncentrere sig om at blive rask, foreløbig på ubestemt tid. Arkivfoto
Udvalgsformand og landmand Benny Bondes blodprop i hjernen har haft flere forløbere, oplyser han. Mandag fik han en alvorlig snak med lægen på Kolding Sygehus. Selv er han lettere chokeret over oplysningerne.

Haderslev: I en fælles henvendelse til Der Nordschleswiger og JydskeVestkysten fortæller Benny Bonde (LA), byrådsmedlem og formand for udvalget for teknik og miljø, at hans udsigt til en hurtig rehabilitering efter en blodprop i hjernen i sidste uge har fået en ny drejning.

Mandag blev den 60-årige landmand overført til Sønderborg Sygehus efter en lidt nedslående melding fra lægerne i Kolding. En MR-scanning har vist, at Benny Bonde har fire ældre blodpropper i både storhjerne og lillehjerne, fordelt på begge sider af hovedet, og det vakte ikke begejstring hos lægerne.

- De siger, at jeg er mere syg, end jeg selv tror. Og jeg blev da lidt chokeret, må jeg indrømme, oplyser Benny Bonde.

Beskeden kom samtidig med, at borgmester H. P. Geil (V) besøgte Benny Bonde på sygehuset, så han fik også fakta med hjem fra lægerne.

Annonce

Forlænget sygeorlov

Under den videre indlæggelse i Sønderborg skal lægerne nu undersøge, hvor de mange gamle og den nye blodprop stammer fra. Noget tyder nemlig på, at der sidder noget et sted, som er skyld i, at "stumper" river sig løs og føres rundt med blodbanerne. Blandt andet skal hjertet scannes.

Men alt i alt bliver sygemeldingen forlænget, og der vil gå flere måneder, måske indtil jul, før Benny Bonde igen kan indtage pladsen i byrådet og som formand for udvalget.

- Jeg er jo nødt til at tage det, som det kommer, siger Benny Bonde.

Blodproppen ramte ham ved 6-tiden fredag morgen, da han ville lave kaffe til sin hustru, Annemette. På vej fra køkkenet med den nybryggede kaffe, mister han i kontoret balancen, snubler og lander på skrivebordet. Han tager alligevel til bestyrelsesmøde samme aften på Fyn sammen med sine sønner. Senere på dagen forværres symptomerne og Benny Bonde bliver kørt til Kolding Sygehus af sin ene søn, hvor han bliver modtaget af akutteamet og får konstateret en blodprop i hjernen.

Suppleant

Bonde glæder sig dog over, at generationsskiftet i landbrugsbedriften er gennemført.

Det bliver Thomas Vedsted, der i byrådet som suppleant indtager Benny Bondes stol.

Formandsposten i udvalget skal igennem en ny konstituering. Næstformand er Søren Rishøj Jakobsen (S).

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Annonce