Annonce
Kolding

Bone’s skal alligevel ikke kyle salatbaren ud efter lukketid: – Vi lander et lykkeligt sted

Fødevarestyrelsen mente i første omgang, at Bone's skulle smide salatbaren ud efter lukketid. Men nu har Bone’s udvidet risikoanalysen, og kæden kan fortsætte deres procedure fra de seneste 30 år. Efter lukketid vurderer de ansatte fortsat fødevarerne, og den nye risikoanalyse rammer bredere. Arkivfoto: Robert Wengler
Efter et møde med Fødevarestyrelsen kan Bone’s fortsætte efter de samme procedurer omkring salatbaren, som de har brugt i 30 år, efter at de har opdateret risikoanalysen. – Vi lander et lykkeligt sted, siger direktøren.

Kolding: Bone’s var helt oppe i det røde felt, da Fødevarestyrelsen i februar pålagde, at restauranten i Kolding skulle kassere resterne i salatbuffeten efter lukketid. Senere lød det desuden fra Fødevarestyrelsen, at risikovurderingen ikke var dækkende.

Det er den dog nu, efter Bone’s har opdateret risikovurdering, så den også dækker blandt andet listeria.

- Vi har opdateret vores risikoanalyse, og vi har givet en yderligere dokumentation for, at med de procedurer, vi har omkring vores salatbar, er der ikke er risiko for, at der udvikler sig problematisk bakteriologi, lyder det fra Jan Vinther Laursen, der er direktør i Bone’s, der har restauranter i hele landet.

Efter første besøg af Fødevarestyrelsen i februar lød det fra kæden, at i 29 år var der ikke påvist nogle kendte prøveresultater, der viste, at der var en sundhedsrisiko ved salatbuffeten. I april var kontrollanterne fra Fødevarestyrelsen igen på besøg i restauranten i Kolding, der holdt fast i den gamle procedure, og virksomheden fik nu en bøde på 15.000 kroner.

Dengang lød det fra Fødevarestyrelsen, at "virksomhedens risikoanalyse ikke var dækkende for virksomhedens aktiviteter". Nu er det opdateret, og Fødevarestyrelsen er tilfreds.

Annonce
I 30 år har kæden kølet resterne ned, og serveret dem i buffeten dagen efter. Det var spild af mad, hvis fødevarerne skulle kyles ud, har det lydt fra Bone's, når der ikke var risiko for smitte via salatbuffeten, lød det fra kæden, efter Fødevarestyrelsen i første omgang krævede, at salatbaren blev kasseret ved lukketid. Arkivfoto: Birgitte Carol Heiberg

Det skal være ordentligt

Skulle I have lavet en bredere og bedre risikovurdering?

- Vi ser på os selv og de eksperter, der hjælper os. Hvis det her kan angribes af Fødevarestyrelsen, hvorfor har vi så ikke indarbejdet det i vores procedurer? Det noterer vi så. Vores eksperter har én vurdering. Den er så blevet udfordret af Fødevarestyrelsen. Vi har samme interesse som dem. Vi har brug for, at gæsterne, der besøger os, er trygge. Det skal være ordentligt og sikkert, siger Jan Vinther Laursen, der naturligt nok er ærgerlig over sagen og overskrifter med sure smileyer.

Bone's klagede over Fødevarestyrelsen efter besøget, og senere har Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstet, at der var grund til at kigge salatbaren efter. Men efter et møde med Fødevarestyrelsen har parterne nu fundet hinanden.

- Vi har brugt en del kalorier på det her, der kunne være brugt mere hensigtsmæssigt. Vi har været udsat for nogle "spændende" gengivelser af sagen i pressen. For os har det aldrig været til diskussion, at vores salatbar skal være frisk og ordentlig til en hver tid. Historier om genbrug og gammel mad giver ingen mening. Men vi lander et lykkeligt sted. Var indskærpelsen fra Bone’s i Kolding blevet fastholdt, så skulle vi gentænke det Bone’s, der har eksisteret i 30 år, siger Jan Vinther Laursen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Bander har kun fortjent foragt

Det er en politisk dom, der fredag faldt ved byretten i København, mener Loyal to Familia. Det er selvfølgelig noget vrøvl. Men det kan egentlig ikke undre, at bandemedlemmerne med deres systematiske lovovertrædelser ikke har respekt for, at vi lever i en retsstat. Her er det heldigvis sådan, at det er uafhængige domstole, der frikender eller dømmer de tiltalte. Fredag var dommen, at et midlertidigt politiforbud mod Loyal to Familia blev gjort permanent, og at banden blev opløst som forening. Og som det er i en retsstat, kan dommen ankes, hvilket Loyal to Familia har gjort. Så sagen fortsætter i Landsretten 1. september, og det er sandsynligt, at den tabende part i den sag vil forsøge at få en endelig afgørelse i Højesteret. Men uanset det videre forløb er det en meget opsigtsvækkende dom, da det er første gang, at en domstol opløser en forening. At danne en forening er en grundlæggende frihedsrettighed i Grundloven. Men Grundloven siger også, at foreninger, der virker ved vold eller søger at nå deres mål med vold, kan opløses ved dom. Det er heldigvis meget svært at få forbudt og opløst en forening i Danmark. Og når det gælder rockergrupper og bander, er det kompliceret for anklagemyndigheden at bevise, at de er foreninger i Grundlovens forstand. Derfor er det ikke domme som den, der fredag faldt mod Loyal to Familia, som kommer til at løse problemet med den den organiserede kriminalitet. Det kræver en konstant kamp fra myndighedernes side, og at vi som samfund ikke falder for fristelsen til at forherlige bander. De har kun fortjent fordømmelse og foragt. Forhåbentlig vil dommen dog øge trygheden for landets øvrige borgere. Det er der brug for. Kriminelle bander skaber masser af ulykke og utryghed med deres tyranniske adfærd i form af trusler, vold og afpresning. At omfanget af ugerningerne er stort, viser det skræmmende store antal medlemmer af bander og rockergrupper, som lige nu er varetægtsfængslet eller afsoner en dom: 372.

Annonce