Annonce
forside

Bookmaker: Østergaard er stadig favorit til borgmesterposten

Kommunal- og regionsrådsvalget foregår i dag, hvor vælgerne i Ringkøbing-Skjern er med til at finde en ny borgmester. Ifølge bookmakerne er Hans Østergaard (V) favorit. Arkivfoto

Venstres Hans Østergaard har fortsat størst chance for at blive borgmester, men hans forspring er skrumpet, viser odds fra NordicBet, der har bragt flere navne i spil.

Ringkøbing: Ti dage før kommunalvalget var Hans Østergaard, ifølge bookmakeren, storfavorit til at overtage borgmesterposten i Ringkøbing-Skjern. Men nu er hans forspring til modkandidaterne skrumpet.

Ifølge NordicBet er Hans Østergaards odds 1,85, tidligere var tallet 1,45. Det betyder at spillefugle har udsigt til en lidt større gevinst, hvis man spiller på Østergaard som borgmester i dag.

Også Socialdemokratiets borgmesterkandidats chancer er blevet mindre - målt på odds. Tidligere gav han pengene 4,25 gange igen, nu står han til at give pengene 4,75 gange igen - præcis samme odds som Kristian Andersen, der har holdt skansen fra for ti dage før valget.

Bookmakeren har desuden bragt flere navne i spil.

Nu kan man også spille på Hans Østergaards partifælle og modstander fra borgmesterkandidatvalget Lennart Qvist, som giver pengene 7,5 gange igen, hvis han skulle gå hen og blive borgmester. Pia Vestergaard (SF) og Pia Olivia Christensen (K) spåes heller ikke de store chancer for at vinde borgmesterkæden. Skulle det ske, får man pengene 12 gange igen.

Er man gambler og parat til at satse, så giver Kristian Bøgsted (DF) og Jan Holm Rasmussen (Fjordlisten) pengene 20 gange igen. For en rund ti'er bliver præmien altså 200 kroner.

Tror man det bliver en helt andet end de otte navngivne, så kan der spilles til odds 25.

De omkring 1.000 læsere, som har deltaget i Dagbladets helt uvidenskabelige netvalg, tror dog mest på en helt anden kandidat. 44 procent har sat deres kryds her.

Størst opbakning er der til Søren Elbæk (S), som får læseropbakning fra 25 procent, mens Kristian Andersen (KD) snupper 13 procent af læserstemmerne, mens Hans Østergaard ligger sidst af de tre med 11 procent af stemmerne.

Det er selvfølgelig det rigtige valg i stemmeboksene, der tæller. I Ringkøbing-Skjern er der 25 afstemningssteder. Der er åbent fra klokken 08.00-20.00.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Varde

Efter lokalplanbommert: Varde Bolig Administration lægger Ingeniørgruppen på køl

Varde

31-årig kørte med amfetamin i blodet

Leder For abonnenter

JV mener: Først nu er Britta Nielsen dømt

Det har vakt berettiget opsigt, at det over en lang årrække lykkedes Britta Nielsen at stjæle over 100 millioner kroner, som ellers skulle være brugt til gavn for de svageste borgere i samfundet. Hvordan kunne en betroet offentligt ansat optræde så kynisk? Og hvordan kunne kontrolmekanismerne i en ellers gennemreguleret offentlig sektor svigte i så uhørt grad? Det er spørgsmål, mange danskere savner gode svar på. Og med god grund. For Britta Nielsen-sagen er sammen med andre statslige skandaler i de senere år med til at skabe tvivl om, hvorvidt vores samfund virkelig er så ukorrupt og velfungerende, som vi ellers godt kan lide at bryste os af. Desværre har Britta Nielsen også kunnet have oplevelsen af at være dømt på forhånd. Her er, hvad daværende socialminister Mai Marcado (K) sagde om Britta Nielsen i efteråret 2018 til Berlingske: - Man er virkelig gennemgående et dårligt menneske, når man vælger at stjæle fra den her gruppe. Så har man jo ingen moral og ingen nedre grænse for anstændighed. Mai Mercado havde fuldstændig ret i sin bedømmelse af Britta Nielsen. Men det var meget upassende, at hun stemplede Britta Nielsen som skyldig, inden retten havde talt. Det var en udtalelse, der formentlig er i strid med god forvaltningsskik, da Mai Mercado på det tidspunkt var minister og dermed havde et særligt ansvar. Såvel borgere, medier som politikere kan undervejs i en så omtalt sag som denne nemt komme til at bruge formuleringer, der reelt slår fast, at den mistænkte er skyldig. Men det er meget vigtigt, at vi holder fast i, at det kun er de uafhængige domstole, som kan frikende eller dømme en anklaget. Det skal også gælde for en gennemført kynisk svindler som Britta Nielsen. Selv om hun siden efteråret 2018 af de fleste har været opfattet som skyldig, var det først tirsdag klokken 16.30, at hun fik sin dom ved Københavns Byret. Mange vil nok mene, at hun havde fortjent en længere straf end de seks år og seks måneders fængsel, det blev til. Men det er ligegyldigt for Britta Nielsens sag, hvad den enkelte borger mener. Retten har talt, og sådan skal det være i et retssamfund.

Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Annonce