Annonce
Sønderborg

Boom i ansøgninger: Mange vil bygge baner til padeltennis

Den fremadstormende variant af tennis, som er en blanding mellem tennis og squash, kan spilles af ung som gammel. Arkivfoto: Jacob Schultz
Sønderborg Kommune har den seneste tid modtaget mange ansøgninger om at få lov til at anlægge baner til padeltennis.

Sønderborg: Et hurtigt blik på ansøgninger til etablering af padeltennisbaner viser, at den populære tennisform vil poppe op på mange adresser i Sønderborg.

Det sker dog ikke, da langt fra alle ansøgere får en tilladelse af Sønderborg Kommune til deres projekt. Kun tre af anlæggene til padeltennis får grønt lys, fremgår det af referatet fra det seneste møde i teknik- og miljøudvalget.

I alt har kommunen modtaget syv ansøgninger i løbet af det seneste år.

Annonce

Her kommer baner

Hos Sønderborg Tennisklub har bestyrelsen fået at vide, at det godt kan lade sig gøre at anlægge baner til padeltennis, men klubbens formand, Peder Helmuth Hansen, tør endnu ikke række armene over hovedet og juble.

- Der er nogle tekniske spørgsmål, som skal afklares helt, før det er helt sikkert, siger han.

Peder Helmuth Hansen forventer, at teknikaliteterne hurtigt falder på plads og er sammen med resten af klubben gået i gang med at finde finansiering til banerne.

- Planen er, at det bliver i denne sæson, lyder det fra formanden.

Også ved SFS-Hallen i Sønderborg vil det med stor sandsynlighed blive muligt at spille. Her har Sønderborg Familie og Firma Sport fået en tilladelse og venter i øjeblikket svar på sin ansøgning om byggetilladelse.

Padeltennis

Padel - også kendt som padeltennis - er en blanding mellem tennis og squash. Det spilles primært som double på en lukket bane omgivet af vægge af glas og hegn af metal.

Banen er en tredjedel af størrelsen på en tennisbane.

Bolden spilles op ad en hvilken som helst væg, men må kun ramme gulvet én gang, før den returneres. Der scores point, når bolden hopper to gange på konkurrenternes banehalvdel.

Man spiller med en kort, strengfri ketcher, der har en overflade med huller og en tennisbold med lavere tryk end normalt.

I Hørup kan de også se frem til at kunne svinge ketsjeren og spille både padeltennis samt squash, da kommunen har vendt tommelfingeren op til ansøgningen om at etablere to padeltennisbaner og en squashbane på Kallehave 24. Hertil ønskes også tilknytning af en fysioterapeutklinik.

For at kunne realisere planerne i Hørup kræver det en midlertidig dispensation fra lokalplanen, indtil en ny er lavet.

Dispensationen gælder i tre år.

Annonce

Afslagene

Blandt afslagene var flere forskellige begrundelser.

I to tilfælde handlede det om, at opførelsen vil være i strid med lokalplanens anvendelsesbestemmelse, hvilket betyder, at forvaltningen ikke kan give en dispensation. Der er tale om Erhvervsområde Sønderborg Nord ved Ingolf Nielsens Vej og Erhvervsområdet Fynsgade.

Mellem afslagene findes også en ansøgning om at bygge et anlæg ved Humlehøj-Hallen, i de eksisterende Lemvigh Müller bygninger på Grundtvigs Allé og nord for Nørrekobbel bagved McDonalds.

Begrundelsen for et nej til baner ved Humlehøj-Hallen er, at arealet skal i offentligt udbud, hvis der skal bygges.

- Det vil sige at forespørger ikke kan være sikker på at blive ejer af dem, skriver kommunen i afgørelsen.

I de to øvrige tilfælde er det henholdsvis ejendommen, der ikke kan anvendes til 'fritidsformål', og at stedet, der er udlagt til offentligt tilgængeligt grønt område, ikke må bebygges, som er årsagen til afslaget.

Annonce

Danmarks største center

Landets hidtil største padelcenter får også adresse i Sønderborg, da det åbner i løbet af maj i det tidligere Møller & Co.

Det bliver i de to haller, der ligger ud mod Stationsvej. Centret bliver på 5.331 kvadratmeter, skrev JydskeVestkysten den 4. marts, hvor investor Mathis Bentzen fortalte, at han havde brugt halvandet år på at finde egnede lokaler i Sønderborg.

- Du kan godt sige, at jeg har rejst Sønderborg og omegn tyndt, men det har ikke været muligt at finde noget, der kan godkendes til dette, sagde han.

Det nye center får tre singlebaner og 12 dobbeltbaner, men der skal også være plads til et loungeområde, en padelbutik og et lokale, hvor der kan holdes alt fra polterabend til teambuilding.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Kolding For abonnenter

Byggetilladelserne var allerede givet: PFA er tavs om fremtiden for planlagte højhuse i 15 etager

Annonce