Annonce
Erhverv

Boom i netsalget sender Matas' omsætning op

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Matas' salg på nettet er tredoblet det seneste år, mens salget i de fysiske butikker til gengæld står stille.

Kunder på jagt efter makeup, creme eller parfumer køber i stigende grad på nettet.

Matas har over det seneste år haft en tredobling i salget på nettet, der nu udgør omkring 11 procent af det samlede sal mod 4 procent for et år siden.

Fremgangen det seneste år skyldes blandt andet opkøbet af onlineselskabet Firtal Group, der faldt på plads i slutningen af 2019.

Med købet har Matas blandt andet overtaget webshoppen helsebixen.dk og made4men.dk. Derudover er salget steget med omkring 67 procent på Matas' egen hjemmeside.

Samlet endte Matas' salg på 876 millioner kroner i første kvartal, hvilket dækker over april, maj og juni.

Det er en stigning på knap 4 procent over det seneste år. Til gengæld er salget i butikkerne faldet med 1,2 procent i kvartalet.

Det hænger dog primært sammen med, at butikkerne havde lukket to dage mere i første kvartal sammenlignet med året før.

Matas melder om et lavere salg af produkter i kategorien "Mass Beauty", der er dagligdagsprodukter som shampoo, tandpasta og cremer.

Gennem de seneste år har Matas været hårdt presset i den kategori fra blandt konkurrenten Normal og supermarkederne.

Til gengæld steg salget af produkter i de dyrere kategorier og helseprodukter.

Matas fik i første kvartal et overskud på 51,9 millioner kroner, hvilket er et fald på 20 millioner kroner over det seneste år.

Faldet skyldes stigende omkostninger til opkøb, og at der er blevet brugt flere penge på at opruste på det digitale område.

For hele regnskabsåret, der slutter i marts 2020, forventer Matas en vækst i sit salg på 3,5-6,5 procent, når man sammenligner med året før.

/ritzau/

Annonce
Link til regnskab fra Matas på selskabets hjemmeside
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce