Annonce
Aabenraa

Borch, burek og zereshk palaw var et hit i Felsted

Svitlana Ustymchyk var sammen med hendes familie for første gang med til fællesspisningen. Den ukrainske familie havde glædet sig til dagen og til at præsentere deres traditioner. Derfor var de også alle klædt i deres nationaldragter. Foto: Claus Thorsted
Den sidste fællesspisning i Felsted i denne sæson bød på noget helt specielt. Byens udenlandske beboere havde lavet mad fra deres hjemland, og det var populært.

Felsted: Normalt plejer der at stå gode traditionelle danske retter på bordet, når der hver måned er fællesspisning i Felsted.

Men søndag havde retterne navne som borch, burek, dabule og zereshk palaw.

Kokkene denne dag var nemlig de udenlandske beboere i Felsted, som sammenholdsgruppen under Felstedegnens Borgerforening havde inviteret til at lave deres mad fra deres hjemland. Det gjorde ikke fællesspisningen mindre populær, for 96 borgere var mødt op for at smage den etniske mad.

- Vi var spændte på, om folk nu ville komme og smage det, når det ikke var dansk mad. Om de var modige nok. Men det var de, for normalt er vi mellem 80 og 90 til vores fællesspisninger, og i dag er vi 96. Vi havde inden sagt, at hvis denne dag blev en succes, skulle vi gøre det til en tradition. Det tror jeg, det bliver nu, siger Knud Petersen, som er formand for Felstedegnens Borgerforening.

Idéen til fællesspisningen med etnisk tema var opstået i sammenholdsgruppen, og de tog herefter ud og ringede på døren hos de udenlandske borgere for at høre, om de ville være med.

- De var meget positive. Vi vil gerne have dem til at føle sig som en del af samfundet, og det kan godt være svært for udlændinge at komme ind i et samfund. Her var der en mulighed, og den har de grebet. Nu håber vi, at de vil komme til vores almindelige fællesspisninger i fremtiden, siger Knud Petersen.

Fællesspisning i Felsted

  • I vintermånederne er der fællesspisning i Felsted den første mandag i hver måned.
  • Der er otte fællesspisninger på et år, da der er pause fra april til september.
  • De plejer at begynde klokken 17.30 og slutte ved 19-tiden, så børnene kan komme hjem og sove.
  • Denne gang blev det holdt en søndag, fordi det var med etnisk tema.
  • Fællesspisningerne har kørt i to sæsoner, og der er altid mellem 80 og 90 deltagere.
  • Det er Sammenholdsgruppen under Felstedegnens Borgerforening, der arrangerer fællesspisningerne.

En god mulighed for at integrere sig

Otte nationaliteter havde sagt ja til lave maden, og derfor blev der serveret mad fra Ukraine, Syrien, Malaysia, Filippinerne, Canada, Bosnien-Hercegovina, Afghanistan og Danmark.

Ingen af de udenlandske borgere havde før deltaget i byens fællesspisninger, og de havde gjort meget ud af både deres mad og deres påklædning. Flere af dem var derfor iført nationaldragter fra deres hjemland.

Blandt andre den ukrainske familie Ustymchyk, hvor både mor Svitlana, far Petro og børnene Yana på 8 år og Denys på 13 år var i den ukrainske nationaldragt.

- Vi har boet her i 13 år, men det er første gang, vi er med til fællesspisningen. Vi vil gerne integrere os rigtigt i det danske samfund, og det er en god mulighed. Samtidig kunne vi også præsentere vores traditioner for borgerne i Felsted, fortæller Petro Ustymchyk, som til daglig er driftsleder på en gård i Felsted.

- Vi vil også gerne være aktive borgere i Felsted, supplerer sønnen Denys.

At det er frivillige, der står bag fællesspisningen, har også været en vigtig grund for Petro Ustymchyk for at deltage.

- Jeg ved, at man ofte mangler hænder nok, for jeg laver også selv frivilligt arbejde. Jeg samler hospitalsudstyr og andre ting til f.eks. skoler ind, som borgerne i Ukraine mangler. Hvert år, når vi er på sommerferie i Ukraine, tager jeg ud og finder ud af, hvad der er mangel på, og så prøver jeg at samle det ind i Danmark, fortæller Petro Ustymchyk.

Annonce

Håber på en gentagelse

Familien var ét stort smil søndag, da de stod ved deres bord og serverede rødbedesuppen borch, indbagt kartoffelmos og en svinekødsret med navnet golubzi. Blandt dem, der var henne og smage den ukrainske mad var Ruth og Jan Pedersen og Jes Lassen, som altid deltager i fællesspisningen, hvis de er hjemme.

- Det smager fantastisk. Det er rigtig sjovt at smage mad fra andre lande, og det er fantastisk med sådan en dag, hvor de laver mad fra deres hjemland. Det vil vi gerne bakke op, og vi håber, det bliver gentaget. Måske kunne det være afslutningen på fællesspisningssæsonen hvert år, var forslaget fra de tre.

Fællesspisningen i Felsted holder nu pause i sommermånederne, men vender tilbage i september.

Petro Ustymchyk, i midten, blev meget stolt, da han hørte, at Jan Pedersen, til venstre, synes, at hans borch smagte godt. Foto: Claus Thorsted
Annonce
Aabenraa For abonnenter

Kom med indenfor: Unikt eller kitsch - Johanns hus er ikke som alle andres

Danmark

De seneste coronatal: 306 bekræftede tilfælde det seneste døgn

Annonce
Annonce
Annonce
Vejen

Fester tager overhånd og det flyder med glasskår og affald: Nu spærrer vikingerne område af for privatfester

Sydjylland For abonnenter

Pers bedste ven døde af at blive smittet på sygehuset: Nu har den 77-årige opfundet et våben til at udrydde smitsomme og livsfarlige bakterier

Esbjerg

Mystisk blomstertyveri: Alle friske skud fra Eriks havekrukker klippet af – gerningsmænd jagter måske farlig rus

Sydjylland

Avisens journalist endte på Tour de France-etape ved et rent tilfælde: Nu deler han ud af sine tips og gode råd, så du selv kan cykle turen

Elektricitet på de ædlere dele kan hjælpe en stor patientgruppe med et udbredt problem

Varde For abonnenter

Frygteligt syn mødte landmand: Skambidt kvie aflivet efter formodet ulveangreb på Skallingen

Erhverv For abonnenter

Medejer af konkursramt svinegigant erklærer eget selskab konkurs: Selskabet ejer kun værdiløse aktier i konkursboet

Frø-virksomhed er blevet en blomstrende forretning: Vækstkurven er stejl, fortæller direktør

Navne For abonnenter

Morten har brugt 250.000 kroner på sin sportsvogn: Nu tør han ikke at køre i den

Pengeregn over statskassen: Når priserne stiger, følger momsen med

Sønderborg For abonnenter

Direktøren faldt pladask for frisøren: Jeg måtte ha' hende

Tønder For abonnenter

Efter 13 udsendelser med Forsvaret tog Lars på dannelsesrejse - nu har hans liv fået ny mening

Navne For abonnenter

Forfatter Jakob Hero maler med ord: Inspirationen kommer fra en sønderjysk provinsby

Annonce