x
Annonce
Haderslev

Borger har lagt plan: Sammen skal vi redde Lillebælt fra at dø

Der er angiveligt ikke så meget at komme efter i Lillebælt, hvis man vil fange fladfisk eller torsk. Arkivfoto
Torsk er for længst forsvundet, men nu er fladfisk og andre fisk også ved helt at forsvinde fra Lillebælt, siger flere af dem, der lever af kystturisme. Nu har en borger fra Aarøsund lagt en plan, som skal råbe folketing og kommuner op.

Lillebælt: Jan Petersen fra Aarøsund har ingen økonomiske interesser i fiskeri i Lillebælt. Men han og hans børn har et enkelt ønske: De vil gerne kunne fiske i et Lillebælt med fisk i fremtiden.

Men som udviklingen tegner lige nu, er det naturskønne Lillebælt under havoverfladen ved at dø. Fiskene er forsvundet og nu forsvinder de mange turister, som år efter år er kommet til blandt andet Haderslev Kommune for at fiske.

- Jeg er en helt almindelig borger, som er glad for at fiske med stang og har gjort det siden, jeg kunne gå. Men jeg kan selv se og høre på de folk, der kommer på Lillebælt dagligt for at fiske, at det står værre til end nogensinde før. Der er snart kun krabber tilbage. Min mission er ikke at hænge nogen ud, men at få alle til at stå sammen, så vi i fællesskab kan få livet tilbage i Lillebælt, siger Jan Petersen, der til daglig arbejder som lærer på en skole i Haderslev.

Annonce

Dangødning-ulykken

I februar 2016 slap 2.700 ton kvælstof ud i Lillebælt fra virksomheden Dan Gødning A/S, der brændte ned til grunden. Udsivningen skulle bl.a. være forstærket af de enorme mængden vand, som blev brugt ved slukningsarbejdet.

Miljøstyrelsens skib tog på et ekstra togt og lavede ekstra målinger i området efter ulykken, men sidste år sagde naturstyrelsen til JydskeVestkysten, at det ikke med sikkerhed kunne fastlås, at udslippet har påvirket havmiljøet.

Marinbiolog Jens Würgler Hansen, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, fastslog i en rapport om tilstanden i bælt-miljøet fra januar 2018, at "Havmiljøet blev tilført en stor mængde kvælstof, svarende til cirka fem procent af den årlige landbaserede danske udledning, som følge af en ulykke med gødningstanke på Fredericia Havn i februar 2016."

Forskerne kunne også henvise til målinger, som Miljøstyrelsen åbenbart ikke kendte til:

"Betydningen af ulykken i Fredericia for stigningen i kvælstofkoncentrationen i februar bestyrkes af, at der blev målt markant forhøjede kvælstofkoncentrationer i Lillebælt-området i februar," slår rapporten fast.

Gør noget

Jan Petersen vil ikke sidde med hænderne i skødet og se årtusinders fiskeri forsvinde fra Lillebælt. I stedet har han besluttet at starte en kampagne med facebookgruppe, indsamling af data, debatmøder med borgere, organisationer og myndigheder, indsatsplaner og måske møde med ministeren for området. Og lige nu vælter det ind med beretninger og bæltet tilstand fra forskellige dele af fritids- og lystfiskermiljøet omkring bæltet.

- Hvad kan vi gøre for sammen at hjælpe livet i Lillebælt tilbage - allesammen...? Jeg vil gerne starte den proces, måske få vores nye minister for området ind i det. Og så må se derfra, hvad der skal til, siger Jan Petersen.

Selv skriver Jan Petersen på sin kampagneside, at initiativet Hjælp Lillebælt er "oprettet på grund af det faldende antal torsk og fladfisk" i Lillebælt.

"Vi er i en fase nu, hvor omtalen af vores område er negativ blandt turister fra ind – og udland. Turbådene kan ikke mønstre samme antal ture som tidligere, det er usikkert at love fangst, færre tager til vores havne og dermed mindskes også det økonomiske udbytte for turismen generelt", skriver Jan Petersen også.

Bundtrawl

Selv om initiativet ikke ønsker at hænge nogen erhverv eller interesser ud, så er der alligevel en række hovedmistænkte, som Jan Petersen nævner. Det er Dangødning-katastrofen i Fredericia i 2016. Og det er tilladelsen til trawle i indre danske farvande efter fladfisk, en tilladelse, der blev givet af Eva Kjer Hansen i starten af 2017.

- Der skete jo det i 2017, at EU forbød fiskeri af torsk, fordi arten er truet af overfiskeri. De tyske myndigheder reagerede ved at give de tyske fiskere lov til at trawle efter fladfisk. Og derfor gjorde ministeren herhjemme det samme, med det resultat, at vi kunne se trawl langt op i blandt andet Aabenraa Fjord, forklarer Jan Petersen.

De indre farvande og fjorde er ofte beskrevet som ynglesteder for fisk som fladfisk. Men trawl rydder bunden for både vegetation og skaldyr. Også muslingefiskeri, som lige nu foregår tæt på danske kyster i indre farvande, kan angiveligt være hårdt ved fiskeynglens levesteder. Endelig peger flere af medlemmerne af facebook-gruppen "Hjælpe Lillebælt" også på sæler og skarver som en mulig medvirkende årsag til fiskenes forsvinden.

Skolelærer Jan Petersen er ivrig lysfisker og arrangerer bl.a. en årlig fiskekonkurrence fra småbåde mellem Aarø og Aarøsund. Arkivfoto

Dangødning

Men også erhvervsfiskerne mærker, at fiskeriet i Lillebælt har det rigtig skidt. Sidste sommer viste bierhvervsfisker Niels-Gunnar Nielsen fra Aarøsund JydskeVestkystens læsere, hvor sorte og ildelugtene hans net var blevet oven på Dangødning-ulykken:

- Vi er to erhvervsfiskere tilbage i Aarøsund. Og jeg er endda kun fisker på deltid. Men det forsvinder snart, hvis der ikke sker forbedringer i havmiljøet, siger Niels-Gunnar Jensen, der er 64 år og supplerer sin indkomst med efterløn.

Før havde han færre net ude, men fangede flere fisk. Nu har han flere meter net, men fanger færre fisk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Forældre fra Esbjerg tør ikke at sende børnene afsted: - Mine børn skal ikke være forsøgskaniner

Leder For abonnenter

Statsministeren er på farlig kurs

Formentlig synes de fleste, at Mette Frederiksen og hendes regering har ydet en imponerende indsats under coronakrisen. Men nu kan statsministeren være på vej ad en farlig sti, der godt kan få den hidtidige enighed til at slå revner. Det har vi bestemt ikke behov for lige nu. Muligvis gjorde Mette Frederiksen ret i stort set at trække genåbningen af Danmark tilbage på det seneste pressemøde mandag. Problemet er blot, at vi stort set ikke kender baggrunden for beslutningen. Det samme gælder alle på Christiansborg uden for regeringens snævre kreds. Oppositionen har efter eget udsagn ikke været inddraget i de seneste afgørelser, men er blot på forhånd blevet orienteret om regeringens beslutning. Det samme gælder åbenbart også for regeringens egne støttepartier. Flere repræsentanter for oppositionen bebrejder Mette Frederiksen for denne fremgangsmåde. Dansk Folkepartis leder, Kristian Thulsen Dahl kalder ligefrem Mette Frederiksen for egenrådig. Desværre er den kritik berettiget. De politiske kolleger og alle vi danskere har ganske mange gange set sundhedsminister Magnus Heunicke præsentere sine plancher med de efterhånden berømte røde og grønne kurver. Men det er så i vidt omfang også de eneste modeller, der er blevet lagt frem. Regeringen har givetvis også i forbindelse med de seneste tiltag konsulteret sundhedsfaglige eksperter, inden planerne er blevet lagt. Men hvad har fagfolkene sagt, hvad bliver konsekvenserne, og hvilke alternativer findes der? De spørgsmål har vi aldrig fået besvaret. Forståeligt nok er frustrationen i Folketinget betydelig. Det kan meget vel slå over i modvilje, hvilket ville være en både politisk og samfundsmæssigt meget alvorlig situation. Den nuværende krise er for stor til politisk strid, og tydelige tegn på manglende fodslag i parlamentet vil skabe usikkerhed, ja måske ligefrem frygt blandt borgerne. Men rette vil de nemlig på grund af manglende information kunne spørge sig selv, om regeringens kurs er den rette.

Tønder

Flere usikkerheder efter aflysning af Tønder Festival: Hvad skal der ske med de billetter, som er solgt?

Annonce