Annonce
Haderslev

Borger har lagt plan: Sammen skal vi redde Lillebælt fra at dø

Der er angiveligt ikke så meget at komme efter i Lillebælt, hvis man vil fange fladfisk eller torsk. Arkivfoto
Torsk er for længst forsvundet, men nu er fladfisk og andre fisk også ved helt at forsvinde fra Lillebælt, siger flere af dem, der lever af kystturisme. Nu har en borger fra Aarøsund lagt en plan, som skal råbe folketing og kommuner op.

Lillebælt: Jan Petersen fra Aarøsund har ingen økonomiske interesser i fiskeri i Lillebælt. Men han og hans børn har et enkelt ønske: De vil gerne kunne fiske i et Lillebælt med fisk i fremtiden.

Men som udviklingen tegner lige nu, er det naturskønne Lillebælt under havoverfladen ved at dø. Fiskene er forsvundet og nu forsvinder de mange turister, som år efter år er kommet til blandt andet Haderslev Kommune for at fiske.

- Jeg er en helt almindelig borger, som er glad for at fiske med stang og har gjort det siden, jeg kunne gå. Men jeg kan selv se og høre på de folk, der kommer på Lillebælt dagligt for at fiske, at det står værre til end nogensinde før. Der er snart kun krabber tilbage. Min mission er ikke at hænge nogen ud, men at få alle til at stå sammen, så vi i fællesskab kan få livet tilbage i Lillebælt, siger Jan Petersen, der til daglig arbejder som lærer på en skole i Haderslev.

Annonce

Dangødning-ulykken

I februar 2016 slap 2.700 ton kvælstof ud i Lillebælt fra virksomheden Dan Gødning A/S, der brændte ned til grunden. Udsivningen skulle bl.a. være forstærket af de enorme mængden vand, som blev brugt ved slukningsarbejdet.

Miljøstyrelsens skib tog på et ekstra togt og lavede ekstra målinger i området efter ulykken, men sidste år sagde naturstyrelsen til JydskeVestkysten, at det ikke med sikkerhed kunne fastlås, at udslippet har påvirket havmiljøet.

Marinbiolog Jens Würgler Hansen, Institut for Bioscience på Aarhus Universitet, fastslog i en rapport om tilstanden i bælt-miljøet fra januar 2018, at "Havmiljøet blev tilført en stor mængde kvælstof, svarende til cirka fem procent af den årlige landbaserede danske udledning, som følge af en ulykke med gødningstanke på Fredericia Havn i februar 2016."

Forskerne kunne også henvise til målinger, som Miljøstyrelsen åbenbart ikke kendte til:

"Betydningen af ulykken i Fredericia for stigningen i kvælstofkoncentrationen i februar bestyrkes af, at der blev målt markant forhøjede kvælstofkoncentrationer i Lillebælt-området i februar," slår rapporten fast.

Gør noget

Jan Petersen vil ikke sidde med hænderne i skødet og se årtusinders fiskeri forsvinde fra Lillebælt. I stedet har han besluttet at starte en kampagne med facebookgruppe, indsamling af data, debatmøder med borgere, organisationer og myndigheder, indsatsplaner og måske møde med ministeren for området. Og lige nu vælter det ind med beretninger og bæltet tilstand fra forskellige dele af fritids- og lystfiskermiljøet omkring bæltet.

- Hvad kan vi gøre for sammen at hjælpe livet i Lillebælt tilbage - allesammen...? Jeg vil gerne starte den proces, måske få vores nye minister for området ind i det. Og så må se derfra, hvad der skal til, siger Jan Petersen.

Selv skriver Jan Petersen på sin kampagneside, at initiativet Hjælp Lillebælt er "oprettet på grund af det faldende antal torsk og fladfisk" i Lillebælt.

"Vi er i en fase nu, hvor omtalen af vores område er negativ blandt turister fra ind – og udland. Turbådene kan ikke mønstre samme antal ture som tidligere, det er usikkert at love fangst, færre tager til vores havne og dermed mindskes også det økonomiske udbytte for turismen generelt", skriver Jan Petersen også.

Bundtrawl

Selv om initiativet ikke ønsker at hænge nogen erhverv eller interesser ud, så er der alligevel en række hovedmistænkte, som Jan Petersen nævner. Det er Dangødning-katastrofen i Fredericia i 2016. Og det er tilladelsen til trawle i indre danske farvande efter fladfisk, en tilladelse, der blev givet af Eva Kjer Hansen i starten af 2017.

- Der skete jo det i 2017, at EU forbød fiskeri af torsk, fordi arten er truet af overfiskeri. De tyske myndigheder reagerede ved at give de tyske fiskere lov til at trawle efter fladfisk. Og derfor gjorde ministeren herhjemme det samme, med det resultat, at vi kunne se trawl langt op i blandt andet Aabenraa Fjord, forklarer Jan Petersen.

De indre farvande og fjorde er ofte beskrevet som ynglesteder for fisk som fladfisk. Men trawl rydder bunden for både vegetation og skaldyr. Også muslingefiskeri, som lige nu foregår tæt på danske kyster i indre farvande, kan angiveligt være hårdt ved fiskeynglens levesteder. Endelig peger flere af medlemmerne af facebook-gruppen "Hjælpe Lillebælt" også på sæler og skarver som en mulig medvirkende årsag til fiskenes forsvinden.

Skolelærer Jan Petersen er ivrig lysfisker og arrangerer bl.a. en årlig fiskekonkurrence fra småbåde mellem Aarø og Aarøsund. Arkivfoto

Dangødning

Men også erhvervsfiskerne mærker, at fiskeriet i Lillebælt har det rigtig skidt. Sidste sommer viste bierhvervsfisker Niels-Gunnar Nielsen fra Aarøsund JydskeVestkystens læsere, hvor sorte og ildelugtene hans net var blevet oven på Dangødning-ulykken:

- Vi er to erhvervsfiskere tilbage i Aarøsund. Og jeg er endda kun fisker på deltid. Men det forsvinder snart, hvis der ikke sker forbedringer i havmiljøet, siger Niels-Gunnar Jensen, der er 64 år og supplerer sin indkomst med efterløn.

Før havde han færre net ude, men fangede flere fisk. Nu har han flere meter net, men fanger færre fisk.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
EfB

Uheldene regner ned over EfB

Leder For abonnenter

Covid 19: Lad os nu bare få ro på

I Italien er syv personer døde af covid 19 også kaldet coronavirus. Omkring 300 er smittet. Også i Storbritannien er der smittede og så at sige på vores dørtrin er der mistanke om et tilfælde i Hamborg. På Tenerife er danskere i isolation på et hotel, efter en italiensk gæst åbenbart har bragt smitten med sig.På den baggrund er det sandsynligt, at smitten kan nå os. Er det en alvorlig situation? Ja, bestemt. Men der er ikke tale om en katastrofe.Det indtryk kunne nemt opstå, hvis man kaster et blik på børserne. De danske aktier har haft de største kurstab i årevis. På de internationale børser er billedet det samme.Kursfaldene er ikke noget bevis på faren fra covid 19, men bekræfter blot, at Mogens Lykketoft havde ret, da han i sin tid og med noget grovere ord konstaterede, at finanssektoren var befolket af sensitive sjæle.Covid 19 er en ny sygdom. Derfor har vi ikke noget naturligt immunforsvar, ligesom det foreløbig kun er en påstand, at Kina skulle have udviklet en vaccine.Men med alle disse forbehold er coronavirus slet og ret influenza. Den sygdom er bestemt ikke til at spøge med. Således døde godt 1600 danske af influenza i sæsonen 2017/2018.For hver af disse afdøde og deres pårørende var der tale om en tragedie. Men influenzadødsfaldene har vi år efter år, uden det udløser panik endsige styrtdyk på børserne.En angstprovokerende kendsgerning er, at vi alle på et tidspunkt skal dø. Den gode nyhed er, at der kun er ringe sandsynlighed for, at coronavirus koster os livet.I sygdommens epicenter, Kina, er omkring 80.000 med sikkerhed smittet, og knap 3000 dødsfald er officielt registreret. Det svarer til en dødelighed med rigtig mange nuller på førstepladsen i procenten af døde i forhold til Kinas enorme befolkning på næsten 1,4 milliarder mennesker. Selv hvis mørketallet i antallet af døde er tre, fire eller endog ti gange højere, er regnestykket det samme.Det er således ikke den sorte død, der hærger. Lad os være vagtsomme, men ikke paniske.

Kolding

Formand vil rulle udskældt besparelse tilbage: - Ældre skal bevare muligheden for at spise sammen

Erhverv For abonnenter

3F-formand undrer sig over lukningen af testfabrik: Man vil opleve et kæmpe dræn af viden

Annonce