Annonce
Tønder

Borger klager over politiet til Statsadvokaten

Mogens Thomsen klager nu til Statsadvokaten over politiet, som ikke har gjort yderligere ud af hans politianmeldelse. Arkivfoto: André Thorup

Mogens Thomsen fra Vester Terp trues med dagbøder. Nu klager han over politiet til Statsadvokaten i Viborg.

VESTER TERP: Mogens Thomsen er så utilfreds med Syd- og Sønderjyllands Politis afvisning af hans politianmeldelse af Tønder Kommune, at han nu skrider til handling.

Den 23. februar besluttede politiets senioranklager ikke at gøre noget ud af Mogens Thomsens anmeldelse, så nu har han klaget til Statsadvokaten i Viborg.

Mogens Thomsen er ganske enkelt uenig i senioranklagerens vurdering om, at der ikke foreligger noget strafbart forhold.

"Senioranklageren har ikke, efter eget, mundtligt udsagn, indhentet yderligere udsagn fra berørte personer", skriver Thomsen og peger på flere aspekter i sagen, som, han ikke mener, er belyst tilstrækkeligt.

Annonce

Trues med dagbøder

Det gælder:

1) Ejendommens afløbsforhold og udledning skal være fastlagt.

2) Ejendommens udledning skal bidrage til forurening af det omhandlede nedstrøms liggende vandområde.

3) Der skal være dokumentation for, at det omhandlede nedstrøms liggende vandområde er forurenet af spildevand i et omfang, der gør, at det miljømål for vandområdet, der er fastsat i bekendtgørelsen om miljømål udstedt i medfør af lov om vandplanlægning, ikke er opfyldt.

- De af mig anmeldte personer vil ikke, på trods af adskillige henvendelser, forholde sig til, endsige opfylde kravene i punkt tre men fastholder, at vi skal foretage investeringer på 75.000 til 100.000 kr. uden fornøden dokumentation, forklarer Thomsen, der nu trues med dagbøder, hvis ikke han følger kommunens påbud om bedre spildevandsrensning.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Vejen

Soundtracket til bispens levned

Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce