Annonce
Sønderborg

Borgerdemokratiet fungerer ikke i Sønderborg

Kenni Nielsen fra Kær mener ikke, hensigtserklæringerne om landsbylaugenes medindflydelse er det papir værd, de er skrevet på.

KRITIK: Sønderborg Kommune træffer beslutninger om tunge erhvervssager og vindparker hen over hovedet på folk, mener medlemmer af de lokale landsbylaug.

De blev i sin tid oprettet for at sikre forbindelsen mellem borgere og beslutningstagere, da syv gamle kommuner blev slået sammen til én stor, men den demokratiske proces fungerer ikke efter hensigten, mener flere.

- På Kær er der vedtaget en erhvervspark med byggeri i 30 meters højde, som vi måtte læse om i en notits i en annonceavis. Før vi så os om, var det for sent at klage til Miljøklagenævnet, for det skulle ske inden for fire uger efter offentliggørelsen, og det nåede vi ikke. Vi har et demokratisk underskud, når der sker sådan noget, siger Kenni Nielsen, Kær.

Han var med til at formulere grundlaget for landsbylaugenes arbejde, men mener slet ikke hensigtserklæringerne er blevet efterlevet fra politisk hold.

- Vi blev inviteret til en stor fest på Hotel Baltic for at fejre samarbejdet om landbylaugene. Siden har der ikke været meget fest over det, siger han.

- Borgerne kan selv abonnere på en informationsordning på nettet, hvor de får alle informationer om kommende plansager i høring. Jeg oplever, det tit er folk, der ikke har fået medhold af kommunen, der er utilfredse med informationsniveauet, siger teknik- og miljøudvalgsformand, Peter Hansen, V.

- Vi vil gerne informere bedre og arbejder fortsat på en strategi for borgerinddragelse. Landsbylaugene dækker kun 30 procent af befolkningen, så vi skal finde en model til at nå ud til alle, siger formand for borger- og demokratiudvalget Frank Bodholdt Jakobsen, SF.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce