Annonce
Kolding

Borgere er bekymrede for lugt fra biogasanlæg: Nu kommer der et borgermøde

Her ses det planlagte biogasanlæg set fra øst fra Højvangen før den beplantning, som ifølge folkene bag planerne vil gemme anlægget helt væk bag en høj grøn hæk af træer. Illustration: Niras

Bekymring blandt borgere i Bramdrupdam over eventuelle lugtgener fra det biogasanlæg, der er planlagt til at ligge på Venusvej, betyder nu, at der arrangeres et borgermøde om sagen.

Kolding: Kommer det til at lugte, og hvor meget kommer det i givet fald til at lugte?

Det er nogle af de bekymrede spørgsmål, som blandt andre nogle borgere i og omkring Bramdrupdam stiller sig i forbindelse med sagen om det biogasanlæg, der er planlagt til at blive opført ved Venusvej.

Lige nu er planen for energiselskabet Nature Energys kommende, store biogasanlæg på denne placering i offentlig høring, og det har givet så mange bekymrede henvendelser til Kolding Kommunes by- og udviklingsforvaltning, at kommunen i samarbejde med Bramdrupdam Lokalråd nu i al hast har arrangeret et borgermøde om biogasanlægget.

Mødet holdes den 4. februar kun to dage før, høringsperioden udløber. Derfor forventer kommunens planchef Jan Krarup Laursen også, at man i næste uge melder ud, at høringsperioden forlænges, så man har længere tid efter mødet til at formulere eventuelle indsigelser.

Annonce

Biogasanlægget

Det planlagte biogasanlæg ved Venusvej kommer ifølge planen til at bestå af seks store procestanke i 25 meters højde. Dertil kommer modtagetanke, læsse- og lossehal og modtagehal for faste biomasser.Desuden skal der bygges efterlagertanke med skorsten, kontor og mandskabsfaciliteter, mindre tekniske anlæg og en gasledning til gasnettets modtagestation.

Anlægget skal blandt andet omdanne fødevareaffald og husdyrgødning til naturgas.

Nature Energy er ejet af de otte fynske kommuner og hed tidligere Naturgas Fyn.

Vil se på Esbjergsag

- Vi holder borgermødet, fordi der er stor interesse for sagen, og det vil give politikerne og Nature Energy mulighed for at høre, hvilke bekymringer borgerne har. Vi hører, at folk er bekymrede for, at det lugter, siger Jan Krarup Laursen, hvis folk i forlængelse af høringsperioden vil undersøge de betragtninger, der anføres i høringssvarene, ligesom man vil undersøge eventuelle andre sager med biogasanlæg.

For eksempel har man for ganske nylig droppet et biogasanlæg i det østlige Esbjerg på grund af frygt for lugtgener, og Jan Krarup Laursen forklarer, at man blandt andet vil undersøge, om der er noget sammenligneligt mellem biogassagerne i Kolding og Esbjerg.

Møde kommer for sent

Formanden for Bramdrupdam Lokalråd, Henrik Bøystrup, er ligesom andre lokale bekymrede for lugtgener fra det planlagte biogasanlæg.

- Jeg går ind i det med håb om en konstruktiv dialog, men jeg savner at vide, hvor langt væk det lugter, og om det lugter, siger Henrik Bøystrup, der også frygter, at virksomhederne i området vil mærke så meget til lugtgener, at det bliver sværere for dem at tiltrække nye medarbejdere.

Lokalrådet er medarrangør af borgermødet i Bramdrupdam Sports- og Mødecenter, men Henrik Bøystrup undrer sig over, at man fra kommunens side først tager initiativ til mødet så tæt på høringsperiodens udløb.

- Det her møde skulle være sat i stand for lang tid siden, så kunne en del af bekymringerne og den hårde debat formentlig være undgået. Det kunne sikkert have sparet parterne for noget bøvl, mener lokalrådsformanden.

Borgermødet den 4. februar begynder klokken 19.30.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Landmand står i gylle til halsen: Jeg har aldrig oplevet noget lignende

Leder For abonnenter

DR er stadig rigeligt stort

Vi har et enormt stærkt Danmarks Radio, der har rigeligt med ressourcer. Statsradiofonien har ganske vist fra årsskiftet gennemført en række programlukninger som en konsekvens af det seneste medieforlig, men tag ikke fejl: DR er fortsat en stor og velpolstret maskine. Fra at have lidt over fire milliarder tvangsinddrevne licenskroner til rådighed hvert år til at drive den vidt og på nogle områder vildt forgrenede koncern, skal DR fremover klare sig med knap 4 milliarder kroner årligt. Det er uanset synsvinkel fortsat et kæmpestort beløb og sikrer DR og dermed staten en meget dominerende medieposition i Danmark. Der er blevet fyret chefer, der er blevet fyret medarbejdere, der er blevet lukket programmer og såmænd også kanaler. Signalet til DR var fra politikernes side klart. Public service er vigtigt, fokuser på kerneopgaven. Public service kan være svært at få greb om. Men det er i hvert fald noget andet end det, markedskræfterne bærer frem. DR skal fokusere på det, andre medieaktører ikke allerede eller alligevel laver. DR skal ikke bare være mere af det samme, men et reelt alternativ til gavn for demokrati, sammenhængskraft og mangfoldighed. Derfor må man undre sig. DR er nærmest gået reality-amok. Danske Damer i Dubai. Øen. Familien Asbæk. Og Fars Pige – lad os holde fast i den. En problemstilling om unge og forældre er bestemt relevant i public service-perspektiv. Men en serie om et forskruet københavnsk familieforhold er en udstilling af ekstremer. Det er ikke dokumentar, det er et freakshow. Det samme kan man sige om serien ”Cougarjagt”. Det kan være public service at kigge ind i parforhold, i kærlighed og samliv. Også på tværs af generationer. Men så er det ikke rendyrket reality-tv om en førtidspensionist, der har sex med unge mænd. Det er godt tv. Det er underholdning. Men det er altså tv, der produceres i store mængder på de kommercielle tv-kanaler, alle tv3-varianterne og kanal 4, 5, 6 og så videre. Det er ikke derfor, vi har DR. DR må gerne samle et stort publikum. Men det skal ikke være på at kopiere det private marked. DR får en enorm statsstøtte for at levere noget andet. Kan koncernen ikke det, er der bestemt basis for endnu en nedjustering af DR.

Haderslev

Socialrådgiver beretter om rystende arbejdsforhold: Kommunal leder foreslog glemsomhed i retssag

Esbjerg

Vinderprojekt for Museumspladsen møder modstand fra borgerlige byrådspartier

Annonce