Annonce
Aabenraa

Borgere kom på banen: Friluftsbad fik en hjælpende hånd

Der var stor aktivitet i og omkring friluftsbadet ved Bylderup Idrætscenter til søndagens sponsor-event. Foto: Hans Christian Gabelgaard
Opbakningen til søndagens arrangement til fordel for friluftsbadet i Bylderup var stor, og der kom dobbelt så meget i kassen, som formanden havde håbet på.

Bylderup-Bov: Mindst 170.000 kroner. Og når det hele er gjort op, ender det nok omkring 200.000 kroner.

Formanden for Bylderup Idrætscenter, Christian Iwersen, er en mere end tilfreds mand efter søndagens store sponsor-event til fordel for renoveringen af centrets friluftsbad.

- Det er mere end dobbelt så meget, som vi havde håbet på. Det viser, at folk her virkelig vil friluftsbadet, siger Christian Iwersen, der kan fortælle, at godt 60 løb, cyklede eller svømmede for det gode formål, som de selv havde skaffet sponsorer til, og også byens yngste havde været i gang. Omkring 25 børn deltog ved guldgravningen, hvor de skulle finde sten gemt i sandet på beachvolleybanen.

- De havde selv lavet aftaler om, hvad de fik for hver sten, de fandt, og det gav i alt 22.000 kroner, fortæller formanden.

Annonce

En dyr renovering

  • Aabenraa Kommune har været ved at regne på, hvad det vil koste at renovere friluftsbadet ved Bylderup Idrætscenter, så det kan opnå godkendelse i forhold til de gældende myndighedskrav.
  • Minimumsudgiften estimeres til at blive 4,4 millioner kroner. Kultur- og fritidsudvalget har ikke penge i dets budget til projektet, men er indstillet på at give en del af beløbet mod, at der også findes "ekstern fondsfinansiering", som det hedder i beslutningsprotokollen fra 28. maj i år.

Koncert er planlagt

Han er i det hele taget imponeret over den iver, der har været lagt i arbejdet med at finde sponsorer. Én var lykkedes med at samle 19.000 kroner ind, en anden 17.000 kroner.

Målet for idrætscentrets bestyrelse er at få samlet en halv million kroner ind, så den lokale medfinansiering, som Aabenraa Kommune kræver for at støtte renoveringen, er sikret.

- Nu skal vi i gang med også at søge fonde, og så har vi endnu et arrangement planlagt til den 23. november. Det er en koncert med Sylvester Larsen, fortæller Christian Iwersen, der regner med, der kommer flere gode idéer til, hvordan der kan skaffes penge inden inden deadlinen i 2021, hvor friluftsbadet har 50 års jubilæum.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce