Annonce
Indland

Borgere oplever lidt mere larm fra F-35-fly end F-16-fly

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Forsvarsministeriet præsenterer torsdag aften målinger fra testflyvningen af F-35-fly.

For første gang fløj et F-35 fly over Skrydstrup ved en demonstrationsflyvning onsdag. Og borgerne i området oplevede lidt mere larm fra den nye flytype end fra de nuværende F-16-fly, som også fløj en demonstrationsrunde for at give et sammenligningsgrundlag.

Det oplyser Forsvarsministeriet på et borgermøde i Flyvestation Skrydstrup torsdag aften.

Ved mødet præsenteres resultaterne af en undersøgelse med svar fra over 200 borgere i området, som giver deres vurdering af det nye fly, der tages i brug på den sydjyske flybase fra 2023.

- F-35 lå en lillebitte smule højere end F-16 i forhold til volumen, siger Henrik Lundstein, direktør for Kampflyprogrammet under Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

Generelt oplevede borgerne, at prøveflyvningerne for begge flytyper var højere end den normale larm fra jagerflyene ved Flyvestation Skrydstup.

De blev spurgt til volumen, frekvens og vibrationer fra de forskellige fly, og her skilte F-35-flyet sig kun ud i forhold til volumen.

På de to andre områder oplevedes demonstrationsflyvningerne nogenlunde ens.

Et andet imødeset punkt efter flyvningen var de faktiske målinger af støjniveau fra mikrofoner sat op forskellige steder i området.

De viste, at støjniveauet svarede nogenlunde til de beregninger, som Forsvarsministeriet tidligere på året fremlagde.

- Det ligger meget tæt på det, vi havde forventet, siger Henrik Lundstein.

Beregningerne blev modtaget med noget nær chok blandt flere af områdets beboere, da flere end ventet - nemlig 618 boliger - ville blive udsat for flystøj, der overskrider grænseværdierne.

Onsdagens testflyvning var ikke en videnskabelig undersøgelse.

Den skal ikke danne grundlag for den kompensationsmodel, der skal strikkes sammen for de beboere, der udsættes for mere støj end grænseværdierne.

Kompensationsmodellen ventes klar efter sommeren.

Målingerne fra demonstrationsflyvningen kan dog alligevel give et fingerpeg om, hvorvidt beregningerne holder stik, og hos Forsvarsministeriet er der glæde over, at de lader til at holde.

Formanden for foreningen Flyvestation Skrydstrups Naboer, Agnes Østergaard Rosenlund, gav tidligere torsdag udtryk for, at hun er i tvivl om, hvorvidt flyvningen gav et retvisende billede af støjniveauet.

Hun vil derfor spørge ind til omstændighederne omkring prøveflyvningen.

Demonstrationsflyvningen foregik med et F-35 fly udlånt fra Norge, hvor det nye kampfly er i drift.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce