Annonce
Tarm

Borgere på Ådumvej ville have farten sænket: I stedet blev grænsen hævet med 50 procent

Bychef Jeanett Sørensen undrede sig, da hun opdagede, at byskiltene var flyttet og hastigheden sat op på Ådumvej, hvor hun bor. Foto: Christian Baadsgaard
En flytning af byskilte har sat hastigheden heftigt op på en vej i Tarm. Nu frygter borgerne, at det ender med en alvorlig ulykke.
Annonce

TARM: Børnene har altid fået at vide, at de skulle kigge meget godt efter - og så var det ellers hurtigt over vejen. De voksne har siddet bag rattet, klar til at accelerere meget hurtigt, når der var fri bane - og at få en campingvogn ud på Ådumvej i Tarm har været med livet som indsats for beboerne på både Ådumvej og Skovvænget.

Derfor har beboerne da også været meget tilfredse med, at hastigheden i udkanten af byen var sat til 40 kilometer i timen, og for deres skyld måtte den gerne komme noget længere ned, da oversigtsforholdene er dårlige, men sådan kom det ikke til at gå.

Nu har borgerne nemlig fået hævet hastighedsgrænsen på strækningen med 50 procent, så man må køre 60 kilometer i timen på det, borgerne betegner som en farlig vej.

- Der skal ikke lig på bordet, lyder det fra bychef Jeanett Sørensen, der selv bor på Ådumvej og frygter, at det blot er et spørgsmål om tid, inden det ender fatalt med en trafikulykke på den spinkle vej.

Annonce

Skilte stod ikke det rigtige sted

Torsdag opdagede borgerne, at byskiltet var flyttet længere ind mod byen, og den tidligere 40-kilometer-zone var blevet til en 60-kilometer-zone.

I årevis har borgerne kæmpet for fartdæmpende foranstaltninger, fordi hastigheden var alt for høj, og selvom det var en 40 kilometer-zone, var det i den høje ende.

Tit er 100-meter-skiltene blevet snittet. Samtidig er der meget trafik, da en kunstgræsbane og hundeskoven ligger ved vejen, og tilmed er det et område, hvor der i disse år flytter mange børnefamilier til. Skolebussen kører der også, og særligt om morgenen og klokken 15.30 er trafikken heftig.

Nu vil borgerne henvende sig til kommunen og bede om en forklaring - men der er faktisk en god forklaring på, hvorfor byskiltene skulle flyttes.

Her måtte man indtil for et par dage siden kun køre 40. Nu kan man trykke speederen op på 60. Foto: Christian Baadsgaard

- I gamle dage brugte kommunerne byskiltene som hastighedsregulering, og satte dem efter det, men det skal byskilte ikke bruges til. Byskiltene skal stå der, hvor byzonen begynder, forklarer teknik- og miljøudvalgsformand John G. Christensen (S), der tidligere har været chef for færdselspolitiet i Midt- og Vestjylland.


I gamle dage brugte kommunerne byskiltene som hastighedsregulering, og satte dem efter det, men det skal byskilte ikke bruges til. Byskiltene skal stå der, hvor byzonen begynder.

John G. Christensen, formand for teknik- og miljøudvalget (S)


Han fastslår, at tingene er helt efter bogen, og han har ikke tænkt sig at gøre yderligere i den anledning. Udvalget er blevet orienteret ved seneste møde. Om borgernes bekymring, siger han.

- Nu er det stadig sådan, at man skal afpasse sin kørsel efter forholdene. Fordi der står 60 kilometer, betyder det jo ikke, at man skal op og køre 60 kilometer i timen, og det tror jeg, der er trafikanter, der glemmer. Så er der ganske få, som ikke vil rette sig efter reglerne.

Annonce

SF spørger ind

Udvalget kommer alligevel til at drøfte sagen ved næste møde. SF-medlem Niels Rasmussen, der selv bor i Tarm, vil nemlig spørge ind til sagen. Han forklarer, at udvalget fik en skriftlig orientering, hvor Niels Rasmussen undrede sig. Han gjorde dog ikke yderligere ved sagen, men det skal ske nu.

- Der er elendige oversigtsforhold og meget færdsel til hundeskov og boldbane, så jeg forstår slet ikke beslutningen. Det bør som minimum føres tilbage til 40-kilometer-zone. Vi taler meget om trafiksikkerhed her i kommunen, men det her øger ikke trafiksikkerheden - slet ikke når det samtidig er et område, hvor der flytter børnefamilier til, siger Niels Rasmussen.

Selvom vejen er smal og kurver, må man gerne køre 60, efter at byskiltet er blevet flyttet. Foto: Christian Baadsgaard
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Alarm 112

Peter Madsens flugtforsøg: Truede med bombeattrap og hoppede ind i hvid varevogn

Varde

Så er det nu: Syv dage til Rema åbner

Indland

Fængselsansattes formand venter Madsen flyttet til nyt fængsel: Enner Mark og Nyborg er i spil

Annonce