Annonce
Aabenraa

Borgere på barrikaderne: Frygter splittelse af sogne

Holger Lauritzen foran underskriftsindsamlingen, som borgere i Bylderup har startet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Menighedsrådet og borgere i Bylderup frygter, at Haderslev Stift er på vej til at splitte sognene i Ravsted og Bylderup.

Bylderup: - Jeg har aldrig oplevet, at sognebørn begynder at samle underskrifter ind. De har startet deres egen kampagne. Det er aldrig set før, og det er en form for oprør.

Holger Lauritzen er kirkeværge i Bylderup Sogn, og han kan i disse dage notere sig, at borgere i Bylderup har taget sagen i egen hånd i bestræbelserne på, at sognene i Bylderup og Ravsted ikke bliver splittet, og at sognene ikke bliver påduttet en præst.

- Problemet og frygten går på, at Haderslev Stift vil splitte Bylderup og Ravsted. Det duer ikke. Vi har et godt og stabilt samarbejde, og samtidig er sognene centreret omkring skolen i Bylderup, siger Holger Lauritzen.

For ni år siden besluttede Haderslev Stift, at sognene i Bylderup og Ravsted skulle lægges sammen. Det gav ikke anledning til de store protester, da begge sogne holdningsmæssigt er ens, og begge sogne kunne se det fornuftige i sammenlægningen.

Nu skal Haderslev Stift så igen til at blande kortene. Det skyldes, at der skal spares en præst, og da Kathrine Graversen Gents fra Ravsted og Bylderup pastorat har fået nyt job på Djursland, skal der findes nye sogne-konstellationer i området.

Annonce
Det optimale ville være, at Ravsted og Bylderup får en ny præst.

Holger Lauritzen, kirkeværke i Bylderup Sogn

Fire scenarier

Biskoppen i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, har forelagt tre scenarier for menighedsrådene i Bylderup, Ravsted, Burkal, Hellevad og Egvad. Scenarie 1 går ud på, at Burkal og Bylderup lægges sammen, og at der sker det samme med Hellevad, Egvad og Ravsted.

Det scenarie har man svært ved at sluge i Ravsted og Bylderup, og derfor har menighedsrådet i Ravsted foreslået, at man i stedet samler Burkal, Bylderup og Ravsted i et pastorat, mens Øster Løgum, Hellevad og Egvad bliver et andet. Det forslag kan Bylderup godt bakke op om, men der er dog et forbehold.

- Vi tror, at det vil være for meget, hvis præsten i Burkal pludselig står med tre sogne, og derfor bør der spares en præst et andet sted. Det optimale ville være, at Ravsted og Bylderup får en ny præst. Om seks år kan Burkal så blive inddraget i pastoratet, for til den tid går den nuværende præst i Burkal på pension, siger Holger Lauritzen.

De nye sammenlægninger er lige nu sendt i høring, og de involverede sogne kan frem til den 22. juni komme med deres bud på, hvad der er mest optimalt.

De fire scenarier

Scenarie 1 (foreslået af biskop Marianne Christiansen):

Burkal-Bylderup (100 procent præst).

Hellevad-Egvad-Ravsted (100 procent præst).

Scenarie 2 (foreslået af biskop Marianne Christiansen):

Burkal-Bylderup-Ravsted (100 procent præst).

Hellevad-Egvad (100 procent præst med 25 procent bistand til Burkal-Bylderup-Ravsted).

Scenarie 3 (foreslået af biskop Marianne Christiansen):

Øster Løgum-Hellevad-Egvad (100 procent præst).

Burkal-Bylderup-Ravsted (100 procent præst).

Scenarie 4 (foreslået af Ravsted menighedsråd):

Øster Løgum-Hellevad-Egvad (100 procent præst).

Burkal-Bylderup-Ravsted (100 procent præst i Bylderup og i Burkal 50 procent præst + 50 procent sygehuspræst).

JydskeVestkysten har modtaget de fire scenarier af Bylderup Sogn.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

Flysager hober sig op i byretter: SF vil have justitsministeren på banen

Leder For abonnenter

Drop skattemur for virksomheder

Skatteminister Morten Bødskov (S) pønser på at indføre en skat på, at virksomhedsejere overdrager aktierne i deres selskaber til en erhvervsdrivende fond - ofte i stedet for et traditionelt generationsskifte. Og det kan med det samme slås fast, at det er en ualmindelig dårlig idé. I Danmark har vi en mangeårig tradition for netop at drive selskaber i disse fondskonstruktioner, hvor aktierne fra ejerens holdingselskab skattefrit overdrages til en nystiftet erhvervsdrivende fond, og selskaber som Danfoss, A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk, Lundbeck, Carlsberg og Grundfos drives netop efter denne model. Det er aldeles uvist, hvad der foregår i skatteministeriet, for forslaget er en del af udspil, der netop skulle lokke flere virksomhedsejere til at overdrage deres livsværk til erhvervsdrivende fonde, og det skorter heller ikke på eksperter, der slår fast, at vedtages Bødskovs forslag, bliver der ikke oprettet flere af den slags ejerkonstruktioner. Til Børsen siger indehaveren af Linak Bent Jensen, at han i en tid har overvejet at overdrage sine aktier til netop en erhvervsdrivende fond, men vedtages dette forslag, sker det helt sikkert ikke. De erhvervsdrivende fonde har vist sig anvendelige i Danmark, hvor mange selskaber konkurrerer globalt. Drives virksomheden gennem en erhvervsdrivende fond, sikrer man sig eksempelvis mod at blive købt af kapitalfonde og andre kortsigtede interesser. Man kan også sikre, at hovedsæder og dermed arbejdspladser bliver i Danmark, og det har mange virksomhedsejere interesser i. Så store, at de donerer hele eller dele af deres familieformuer uden at få en krone for det. Således har eksempelvis stifteren af Blue Water Shipping i Esbjerg, Kurt Skov, for ikke så lang tid siden givet 75 procent af aktierne i sit livsværk til en erhvervsdrivende fond, hvilket sikrer, at virksomhedens hovedsæde skal ligge i Esbjerg samt at virksomheden ikke kan blive opkøbt. Vi må håbe, at et erhvervsvenligt flertal i Folketinget får retvist skatteministeren.

Kolding

Død mand blev glemt i sin lejlighed: Ingen vil tage ansvaret

Annonce