Annonce
Aabenraa

Borgere på barrikaderne: Frygter splittelse af sogne

Holger Lauritzen foran underskriftsindsamlingen, som borgere i Bylderup har startet. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Menighedsrådet og borgere i Bylderup frygter, at Haderslev Stift er på vej til at splitte sognene i Ravsted og Bylderup.

Bylderup: - Jeg har aldrig oplevet, at sognebørn begynder at samle underskrifter ind. De har startet deres egen kampagne. Det er aldrig set før, og det er en form for oprør.

Holger Lauritzen er kirkeværge i Bylderup Sogn, og han kan i disse dage notere sig, at borgere i Bylderup har taget sagen i egen hånd i bestræbelserne på, at sognene i Bylderup og Ravsted ikke bliver splittet, og at sognene ikke bliver påduttet en præst.

- Problemet og frygten går på, at Haderslev Stift vil splitte Bylderup og Ravsted. Det duer ikke. Vi har et godt og stabilt samarbejde, og samtidig er sognene centreret omkring skolen i Bylderup, siger Holger Lauritzen.

For ni år siden besluttede Haderslev Stift, at sognene i Bylderup og Ravsted skulle lægges sammen. Det gav ikke anledning til de store protester, da begge sogne holdningsmæssigt er ens, og begge sogne kunne se det fornuftige i sammenlægningen.

Nu skal Haderslev Stift så igen til at blande kortene. Det skyldes, at der skal spares en præst, og da Kathrine Graversen Gents fra Ravsted og Bylderup pastorat har fået nyt job på Djursland, skal der findes nye sogne-konstellationer i området.

Annonce
Det optimale ville være, at Ravsted og Bylderup får en ny præst.

Holger Lauritzen, kirkeværke i Bylderup Sogn

Fire scenarier

Biskoppen i Haderslev Stift, Marianne Christiansen, har forelagt tre scenarier for menighedsrådene i Bylderup, Ravsted, Burkal, Hellevad og Egvad. Scenarie 1 går ud på, at Burkal og Bylderup lægges sammen, og at der sker det samme med Hellevad, Egvad og Ravsted.

Det scenarie har man svært ved at sluge i Ravsted og Bylderup, og derfor har menighedsrådet i Ravsted foreslået, at man i stedet samler Burkal, Bylderup og Ravsted i et pastorat, mens Øster Løgum, Hellevad og Egvad bliver et andet. Det forslag kan Bylderup godt bakke op om, men der er dog et forbehold.

- Vi tror, at det vil være for meget, hvis præsten i Burkal pludselig står med tre sogne, og derfor bør der spares en præst et andet sted. Det optimale ville være, at Ravsted og Bylderup får en ny præst. Om seks år kan Burkal så blive inddraget i pastoratet, for til den tid går den nuværende præst i Burkal på pension, siger Holger Lauritzen.

De nye sammenlægninger er lige nu sendt i høring, og de involverede sogne kan frem til den 22. juni komme med deres bud på, hvad der er mest optimalt.

De fire scenarier

Scenarie 1 (foreslået af biskop Marianne Christiansen):

Burkal-Bylderup (100 procent præst).

Hellevad-Egvad-Ravsted (100 procent præst).

Scenarie 2 (foreslået af biskop Marianne Christiansen):

Burkal-Bylderup-Ravsted (100 procent præst).

Hellevad-Egvad (100 procent præst med 25 procent bistand til Burkal-Bylderup-Ravsted).

Scenarie 3 (foreslået af biskop Marianne Christiansen):

Øster Løgum-Hellevad-Egvad (100 procent præst).

Burkal-Bylderup-Ravsted (100 procent præst).

Scenarie 4 (foreslået af Ravsted menighedsråd):

Øster Løgum-Hellevad-Egvad (100 procent præst).

Burkal-Bylderup-Ravsted (100 procent præst i Bylderup og i Burkal 50 procent præst + 50 procent sygehuspræst).

JydskeVestkysten har modtaget de fire scenarier af Bylderup Sogn.

Annonce
Forsiden netop nu
Aabenraa

Kæmpe narkofangster ved grænsen

Leder For abonnenter

Skampletten i Vejen

I Vejen ligger der en vej, som ingen har kunnet bruge i nu et år. 22. oktober er det nøjagtig ét år siden, at landmanden Martin Lund Madsen kørte bigballer og andet ind på Skovgårdsvej, der blev anlagt på hans jord, og spærrede den. Han har Højesterets ord for, at Vejen Kommune brugte den forkerte lovgivning til at ekspropriere den nødvendige jord til vejen, og med kommunens kritisable forvaltning in mente spærrede han altså det sorte asfalttæppe. Lige nu betaler borgerne i den nærliggende by Askov en meget høj pris for dette morads, for konsekvensen af lukningen er blandt andet, at tonstunge entreprenørmaskiner tvinges ind gennem byen til stor fare for bløde trafikanter. Spørgsmålet er, hvor længe vi skal være vidner til denne helt urimelige gidseltagning? Vejen Kommune er helt rigtigt blevet kritiseret for en amatøragtig sagsbehandling. Den private ejendomsret er ikke ukrænkelig, her er Grundloven meget klar. Når hensynet til almenvellet taler for det, kan man ekspropriere borgernes private ejendom, men man må synes, at det offentlige skal forberede sig bedre, end Vejen Kommune har gjort i den aktuelle sag. Ikke alene har man spildt skatteydernes penge, man har på et fejlagtigt grundlag foretaget en ekspropriation, der ikke var lovmedholdelig. Det er en skandale. Men man må også samtidig sætte kritisk lys på landmand Martin Lund Madsens rolle, for han er en del af gidseltagningen. Det vil være mærkeligt, hvis ikke Vejen Kommune får lov at ekspropriere til den allerede anlagte vej, hvis ellers man kan få gjort sit forarbejde ordentligt, for selvfølgelig skal det offentlige kunne anlægge veje, når behovet er tilstrækkeligt stort. Men det kommer til at tage år, hvis også denne proces - nu efter den rigtige lovgivning - skal hele retssystemet igennem, som man må forvente, at Martin Lund Madsen vil trække den, og imens holdes et helt samfund som gidsel. Skal det virkelig kræve ofre, før man som voksne mennesker sætter sig og forhandler en løsning på plads?

Annonce