Annonce
Tarm

Borgere utilfredse med løsning ved uheldskryds

Hans E. Gade mener ikke, at et gennemført fortov er en god løsning i krydset Fredensgade/Enghavevej. Derfor skrev han et læserbrev til Dagbladet. Foto: Jørgen Kirk.

Der er efterhånden kommet meget kritik af krydset ved Fredensgade/Enghavevej. Det var for svært at se, at der overhovedet var et kryds. Derfor foretog kommunen tidligere på sommeren nogle ændringer. Det er bare ikke godt nok, mener lokale beboere.

Skjern: Ved at føre fortovet gennem Fredensgade fremhæves vigepligten med et belægningsskift og en niveauforskel.

Det fortalte ingeniør ved Ringkøbing-Skjern Kommune Karsten Larsen til Dagbladet sidst i juni. Han fortalte samtidig, at løsningen ville tydeliggøre vigepligten og få folk til at sætte hastigheden ned.

Løsningen med videreførelsen af Enghavevejs fortov havde været taget i brug i omkring en måned, da det første - og indtil videre - eneste uheld fandt sted.

23. august overså en und mand fra Ringkøbing sin vigepligt og kørte ind i en anden bil, der kørte på Enghavevej.

Annonce
"Skilteskoven". Hans E. Gade mener, at der er for mange skilte på en kort strækning. Han er bange for, det tager fokus væk fra vejen. Foto: Jørgen Kirk.

Et spørgsmål om tid

Ulykken kom ikke bag på beboerne i bofællesskabet på Enghavevej 23.

Allerede samme dag, som ulykken skete, skrev Hans E. Gade et læserbrev til Dagbladet.

Han skrev blandt andet, at "Os, der bor op ad krydset, har hele tiden vidst, at det kun var et spørgsmål om tid. Og det skyldes, at Ringkøbing-Skjern Kommune ikke har fattet, at den nyligt gennemførte omlægning af krydset er én stor fejldisponering".

Han peger også på, at det ville have været bedre, hvis Fredensgade havde været gennemgående.

- Det er mærkeligt, at en blind vej som Enghavevej kan være gennemgående. Det var bedre før i tiden, hvor Fredensgade var gennemgående, siger han.

Krydset set fra Hans E. Gades hjem. Det gennemførte fortov er det, bilen kører ved siden af. Foto: Jørgen Kirk.

Skiller sig ikke ud

Selvom Hans E. Gade kalder kommunens løsning for en fejldisponering, er det langt fra det største problem, at Fredensgade ifølge ham burde være gennemgående.

- Der er nogle klare mangler ved den løsning, kommunen har valgt. Da det gennemgående fortov blev lavet, blev der også lagt ny asfalt. Det betyder, at der ikke har været hajtænder på Fredensgade i en måned, fortæller han.

Uden hajtænderne hjælper det nye fortov ikke meget. Det forklarer en anden af beboerne i bofællesskabet.

- Fortovet har en meget mørk farve, så det går i ét med vejen. Der er slet ikke noget, der skiller sig ud, så det tydeliggør ikke vigepligten. De skulle have markeret fortovet eller lavet rød asfalt i krydset ligesom ved Østergade, siger Peder Søndergaard.

Fuldt stop, tak

Kommunen har efter ulykken 23. august sat nye blå skilte op med en anbefalet hastighed på 30 kilometer i timen.

Hans E. Gade synes, det er en god idé, at bilisterne ikke må køre mere, men han er utilfreds med placeringen af skiltet.

- For det første skulle det være et påbud. Når det er de blå skilte, kan man jo bare køre 50 alligevel. For det andet så er de placeret rigtig dårligt. Der er i forvejen fire eller fem skilte inden for 50 meter. Folk drukner jo i skilte. De kan slet ikke nå at se, hvad der står på dem alle sammen. Der er en fodgængerovergang lidt før, som mange skolebørn bruger. Det var bedre, hvis fartskiltene var placeret før den. Hvis der er for mange skilte på en gang, så kan man jo ikke holde øje med vejen, siger han.

Hans E. Gade og Peder Søndergaard er ikke i tvivl om, hvordan de mener, krydset skal laves, så der ikke sker ulykker.

- Det behøver ikke at blive til et lyskryds. Der skal bare være fuldt stop og en hvid streg, siger de.

Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce