Annonce
Billund

Borgere vil selv bekæmpe Grindstedforureningen

Bjarne Hansen, der i mange år har arbejdet i en lille borgergruppe for at få ryddet op efter kemivirksomheden Cheminovas forurening ved Høfde 42 ved Thyborøn, fortalte levende om arbejdet. Hans erfaring er, at det nytter. Foto: Martin Ravn

Godt 30 mødte frem i Magion, og mange ville være med i forskellige grupper, der skal angribe Grindstedforureningen fra forskellige vinkler.

Grindsted: Der er vist ingen tvivl om, at deltagerne i onsdagens aftenmøde i Magion i Grindsted kunne gå hjem med en følelse af, at nu sker der noget i forureningssagen.

Initiativtager Susanne Mathiesen havde indkaldt til mødet med det formål at oprette en borgergruppe, der kan holde gang i den debat, som lige nu er kommet i gang om forureningen. Inden aftenen var omme, var der nedsat fem grupper. Det viste sig nemlig, at de fremmødte havde en del forskellige interesser i sagen - og man skal være med lige der, hvor man brænder mest.

Det var et af budskaberne fra gæstetaler Bjarne Hansen, der i flere år har kæmpet for at gjort noget ved Cheminovas forurening ved Thyborøn.

- Kan giften fjernes, skal den fjernes. Kan den ikke det, skal den skærmes. Det er vores krav, lød det fra Bjarne Hansen, der er den en af to i den nordvestlige miljøgruppe. Til gengæld har gruppen et udstrakt netværk af biologer, kemikere, jurister, politikere og embedsfolk, som hjælper til.

- I må ikke være autoritetstro. I skal tænke selv, lød opfordringen også fra Bjarne Hansen, der dog indrømmede, at han er autoritetstro ét sted:

Sundhed tør vi ikke røre ved. Så bliver jeg smidt ud af kommunen, lød det lunt.

Annonce

Grindstedforureningen

Sagen om forureningen under Grindsted efter Grindstedværket har fået nyt liv i den offentlige debat.

Det er sket, efter at forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har kortlagt, præcist hvilket sted en stor del af forureningen siver op i Grindsted Å samt dokumenteret mængden af forureningen, som blandt andet består af over 200 kg vinylklorid årligt.

Åen og undergrunden er dog forurenet af mange andre stoffer end vinylklorid. Forskningsprojekterne viser, at der samlet set siver mere end 500 kilo forurening fra såkaldte klorerede opløsningsmidler ud i åen hvert år.

Godt 30 deltog i borgermødet om forureningen, og mange meldte sig til grupperne. Foto: Martin Ravn

Fra sundhed til data

Sundhed tør de godt røre ved i Grindsted, og der var stor opbakning til den gruppe, som vil tage sig af netop det emne, og som vil være med til at samle nogle af alle de historier og rygter, der verserer, sammen i en hvidbog.

En anden gruppe vil arbejde med at påvirke Folketingets miljøordførere frem mod 2019, når der skal forhandles midler til forureningssager i hele landet.

- Vores drøm kunne være, at de indser, at det, der sker i Grindsted, simpelthen er utilbørligt. Der skal kroner på bordet, lød det fra Kai Bayer.

En tredje gruppe, som også fik stor opbakning, vil arbejde med natur og miljø og se på, om der er mere forurening, og om der er noget, vi ikke ved. En fjerde gruppe skal tage sig af det krævende arbejde at indsamle data og en femte vil sørge for kommunikation.

Initiativtager Susanne Mathiesen. Foto: Martin Ravn
Borgermøde i Magion om forureningen.Foto: Martin Ravn
Bjarne Hansen har været med til at skrive bogen "Fisk kan ikke tale" om Cheminova-forureningen. Foto: Martin Ravn
Borgermøde i Magion om forureningen.Foto: Martin Ravn
Borgermøde i Magion om forureningen.Foto: Martin Ravn
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Merkel holder drømmen om Europa i live

For en uges tid siden gik en sød historie sin sejrsgang i tyske medier og på sociale platforme. Landets kansler, Angela Merkel blev fotograferet i en kø i en dagligvarebutik med sin indkøbsvogn. To ruller toiletpapir og fire flasker hvidvin. ”Eine wie uns” som det hed sig i masser af opslag på nettet efterfølgende. Ingen hamstring. Fornuftig prioritering. Og kansleren betalte endda med kreditkort og ikke kontanter, som man ellers ofte gør hos vores naboer. Lederskab i det små. Merkel viser også lederskab i det store. Hvor lande i hele Europa, inklusive Danmark, har dukket sig, mens et coronahærget Italien har bedt om hjælp, trådte Merkel straks til. Tyskland henter syge italienere til tyske hospitaler. Tyskland henter også syge franskmænd. Fordi man har overskuddet. Fordi man kan. At man samtidig opbygger viden i det tyske sundhedsvæsen, der senere kan komme tyske patienter til gavn, er en kærkommen sidegevinst. Tyskland sender også respiratorer til Spanien. Deler ud af sit overskud. Tyskland viser sig også i coronakrisen fra sin bedste side, som vi har set det i række krisestunder i nyere europæisk historie. Wir schaffen dass, er budskabet fra Merkel igen og igen, og hun sætter sig selv og sit land forrest. Det bør vi alle være taknemmelige for. Uden Tyskland, intet Europa fristes man til at konkludere. Den danske stat har handlet hurtigt og konsekvent på coronakrisen. Der er grund til at håbe, at vi derfor kan komme relativt let igennem den set i sundhedsfagligt perspektiv. Måske også økonomisk. Det er dog værd at holde fast i, at Corona er grænseoverskridende, og vejen tilbage på den anden side løses ved at tænke og handle grænseoverskridende. Det ville derfor klæde os at stå side om side med Tyskland i både ord og handling. Også mens det er svært. Der er en udløbsdato på Angela Merkel. Tiden som kansler rinder ud i 2021. For Europas skyld er der grund til at håbe på, at også hendes efterfølger tager et ansvar, der rækker ud over Tysklands grænser. For uden tysk lederskab, smuldrer Europa.

Sydjylland

Påskefrokoster aflyses på stribe: Facebook og Skype redder det sociale samvær

Annonce