Annonce
Tarm

Borgerforslag om cykelsti kommer i ønskepulje

Vorgod-Barde-borgerne ønsker sig en cykelsti langs Kongevejen - den røde linje - mens kommunen satser på en cykelsti i forbindelse med etableringen af 2+1-vejen - den blå linje. Ill.: RKSK
Underskrifter fra 1.260 borgere har tvunget politikerne til at behandle ønsket om en cykelsti mellem Videbæk og Vorgod-Barde. Men udvalget lægger cykelstien i ønskepuljen.

Vorgod-Barde: Trods 1.260 underskrifter, der berettiger til at få en sag politisk behandlet, og et indtrængende brev til samtlige byrådsmedlemmer får borgerne i Vorgod-Barde ikke deres brændende ønske en cykelsti til Videbæk langs Kongevejen opfyldt.

Ikke nu i hvert fald.

Politikerne i teknik- og miljøudvalget har tirsdag behandlet ønsket fra Vorgod-Barde og besluttet, at placere cykelstien i den såkaldte "ønskepulje" for stiønsker. Cykelstien kommer således i spil, når politikerne skal prioritere hvilke stier, der skal realiseres i fremtiden.

John G. Christensen (S), formand for teknik- og miljøudvalget siger:

- Den kommer i ønskepulje. Det gik hele udvalget med på. Det handler om, at vi arbejder med en 2+1-vej, som skal have en cykelsti, og så længe det er uafklaret, begiver vi os ikke af med en sti på Kongevejen, men den kommer til at lige sammen med alle stiprojekter, som nu er ligestillede. Vi har desuden også brugt alle pengene i denne valgperiode. Når økonomien igen er til det, så kigger vi på, hvad der giver mening, og hvad der kan kan realiseres.

Borgerforeningen argumenter med, at Vorgod-Barde Skole har mistet overbygningen, hvilket sender de store børn på cykel ind til Videbæk. Tabet af den lokale købmand betyder desuden, at mange svage trafikanter - cyklister, vandrere, handicapvogne og knallerter også må begive sig til Videbæk og derfor vil være tjent med en cykelsti.

Ønsket om cykelstien er ikke ny, men hver gang har svaret været, at kommunen hellere ser en cykelsti etableret på Hovedvej 15 mellem Barde og Videbæk, hvilket der vil være mulighed for, hvis 2+1-vejen skal bygges.

Vorgod-Barde-borgerne regner dog ikke med, at Vejdirektoratet vil lave en cykelsti på hovedvejen inden for en tiårig horisont og har derfor holdt fast ved Kongevejen.

Annonce

Kører med 83,7 km/t

Kommunen har målt, at Kongevejen har en årsdøgnstrafik på 1543 køretøjer, heraf 183 lastbiler. Gennemsnitshastigheden er 83,7 km/t, hvilket kaldes ”lidt højt, men dog ikke alarmerende”.

Kongevejen er i Kommunens Vejplan klassificeret som en klasse 3 vej, som normalt ikke har cykelsti, men ”på skoleveje kan der med fordel etableres en dobbeltrettet cykelsti langs vejen”, skriver administrationen.

Det hedder også:

”Det er korrekt, at der er relativt mange bløde trafikanter, der færdes mellem Vorgod-Barde og Videbæk langs Kongevejen, og det skyldes uden tvivl blandt andet, at 7.-9. klasse-eleverne fra Vorgod-Barde går på skolerne i Videbæk. Samtidig er det i dag endnu mere utrygt at cykle på Rute 15 end på Kongevejen, og de bløde trafikanter vælger derfor i højere grad at cykle på Kongevejen. Vejen er ca. seks meter bred, hvilket giver begrænset plads til både biler, landbrugsmaskiner og cyklister”.

Den cirka tre kilometer lange sti koste 4,5 millioner kroner, og skal der desuden laves en cykelstitunnel under Skjernvej, som borgerne gerne ser, løber der yderligere to til fem millioner kroner på.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce