Annonce
Haderslev

Borgerlige er klar til at stemme for spareplan for 50 millioner kroner

Sidste år var der generel fornøjelse i byrådssalen, da der blev indgået et bredt forlig, som kun Enhedslisten, SF og Malene Raun Neumann stod udenfor. Der er ikke udsigt til samme brede forlig i år. Arkivfoto: Jacob Schultz
Umiddelbart ser der ikke ud til, at der bliver indgået budgetforlig om næste års kommunale budget. Det vedtages tirsdag 29. oktober.

Haderslev: Tæring efter næring. Det er overskriften på den budgetaftale, som Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Slesvigsk Parti har indgået. Det bliver også det forslag, der med meget stor sandsynlighed bliver vedtaget tirsdag 29. oktober, hvis det ikke i sidste øjeblik alligevel lykkes at indgå en aftale om et bredt budgetforlig med Socialdemokratiet.

- Desværre er det ikke lykkedes at opnå et bredt forlig, selv om vi faktisk var enige om mange af de reduktioner, vi stod over for, siger borgmester H. P. Geil (V), der sammen med den borgerlige fællesgruppe derfor trækker i bremserne næste år og gennemfører besparelser på 50 millioner kroner for ikke at få et brandrødt underskud i kassebeholdningen ved udgangen af 2020.

- Det betyder, at vi desværre må sige farvel til dygtige medarbejdere, siger borgmesteren, der endnu ikke ved, hvor mange, der står til at miste deres arbejde i det nye år.

Annonce

Ændringsforslag

Tirsdag den 22. oktober klokken 12 var det sidste frist for at indsende ændringsforslag til det budgetudkast, et borgerligt flertal sendte ud efter førstebehandlingen 8. oktober.

Der er indsendt ændringsforslag fra:

a. Borgmesterens tekniske ændringsforslag.

b. Den borgerlige fællesgruppe bestående af Venstre, Dansk Folkeparti, Konservative, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Slesvigsk Parti.

c. Socialdemokratiet.

d. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.

e. Socialistisk Folkeparti.

f. Løsgængeren Malene Ravn Neumann

Ikke flere lån

En af knasterne, der skiller parterne, er spørgsmålet om lån. Socialdemokraterne mener, at hele statens lånetilsagn skal udnyttes. Det er den borgerlige fællesgruppe ikke enig i:

- Vi vil ikke optage yderligere lån på 30 millioner kroner, som kommende generationer skal belastes af. Vi har valgt at sætte tæring efter næring og glæde os over, at vi i 2027 er færdige med at afdrage på lån for små 400 millioner kroner. Det vil give os mulighed for at forøge driften med 47 millioner kroner årligt, lyder det fra borgmesteren.

Han pointerer, at alle områder af kommunen skal spare. Det gælder også budgettet til Haderslev Byråd. Det reduceres med 250.000 kroner, som skal findes til udgifter på KL-møder, studieture og deltagelse i Folkemødet.

- Der bliver ingen betalt tur til Bornholm næste år, siger H. P. Geil.

Kernevelfærd

Den borgerlige fællesgruppe har overordnet valgt at prioritere kernevelfærdsområdet. Blandt andet ligger det gruppen meget på sinde, at der ikke rykkes ved antallet af skoler, selvom antallet af elever falder i de kommende år.

- For at sikre et godt tilbud i landdistrikterne har vi derfor valgt ikke at tage de penge, der svarer til det faldende elevtal. Derfor tages der 22 millioner kroner op af kommunekassen for at dække det.

Ældreområdet er det område, der får det største løft. Over budgetperiodens fire år tilføres der området 156 millioner kroner. Dermed kan man fastholde servicen på ældreområdet. Pengene skal bruges til at dække de ekstra udgifter til hjemmepleje, plejecentre, genoptræning og forebyggende hjemmebesøg.

H. P. Geil er meget tilfreds med, at pengene fra den tidligere værdighedspulje, der nu kommer til kommunerne som et bloktilskud, fortsat går til ældreområdet.

- Over de sidste to år er der tilført området 206 millioner kroner, siger H. P. Geil.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Danmark

Anden brøler fra myndighederne: Derfor må udskældt omskæringlæge fortsætte

Annonce