Annonce
Esbjerg

Borgerlige kandidater revser Esbjerg Havn i sag om opgavetyveri

Store virksomheder på Esbjerg Havn frygter, at havnens ejerform i forbindelse revisionen af havneloven vil blive omdannet fra kommunal selvstyrehavn til et aktieselskab. Arkivfoto: Esbjerg Havn

Liberal Alliance og De Konservative bakker nu op om de kritiske virksomheder, der mener, at Esbjerg Havn gør sig skyldig i offentligt opgavetyveri.

Esbjerg: May-Britt Andrea Andersen og Peter Nikolajsen, de to spidskandidater fra henholdsvis Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance til det forestående kommunalvalg, bakker nu op om flere kritiske virksomheder på havnen og går samtidig i kødet på ledelsen hos Esbjerg Havn.

Det sker efter, at de to spidskandidater sammen med flere end 30 andre byrådskandidater tidligere i denne uge deltog i et møde Blue Water Shipping. Her gav repræsentanter fra nogle af de største havnevirksomheder udtryk for deres bekymring over, at den igangværende revision af havneloven vil omdanne Esbjerg Havns ejerform fra kommunalt selvstyre til kommunalt aktieselskab og dermed give havnen større handlefrihed.

Skrækscenariet i den kontroversielle sag er eksemplet om, at havnen har finansieret, bygget og udlejet en montagefabrik til MHI Vestas i Østhavnen, og derved - ifølge det private erhvervsliv - gjort sig skyldig i en overtrædelse af havneloven i form af "offentligt opgavetyveri." I august gjorde Borgerlistens spidskandidat, byrådsmedlem Henrik Vallø, også fælles front med havnens virksomheder i MHI Vestas-sagen og kritiserede havnen, og dermed er der ved at opbygge sig en borgerlig modstand, der kan få vægt i et kommende byråd.

Ubegrundet frygt


  • Esbjerg Havn har fået udarbejdet juridiske vurderinger, som siger, at havnen har handlet indenfor reglerne i forbindelse med byggeriet for MHI Vestas. Omvendt har havnefirmaerne fået lavet en vurderingen der siger det modsatte.
  • Formand i Esbjerg Havn, Flemming Enevoldsen, har tidligere fortalt, at havnefirmaernes frygt for, at et ændret ejerskab fra kommunal selvstyrehavn til havneaktieselskab vil få havnen til at konkurrere mere med havnens virksomheder, er ubegrundet.Enevoldsen har dog også udtalt, at der er behov for en revision af havneloven for at præcisere en række forhold.

Stof til eftertanke

Begge spidskandidater fastslår, at mødet hos Blue Water har givet stof til eftertanke, og Peter Nikolajsen (LA) siger direkte, at han er meget forundret over, at et borgerligt flertal i byrådet tilsyneladende har accepteret, at havnen går i konkurrence med erhvervslivet.

- Et liberalt ledet byråd burde lave liberal politik, så virksomheder ikke ender i situationer som denne, hvor de skal konkurrere med en aktør, som har kommunale skattekroner i ryggen. Som politikere er en af vores vigtigste opgaver at sikre erhvervslivet de bedste rammebetingelser til gavn for vækst og udvikling i kommunen. Det mener jeg ikke, vi gør på denne måde, siger Nikolajsen.

May-Britt Andrea Andersen erkender, at der muligvis ikke er noget juridisk at anfægte i forhold til havneledelsens ageren i sagen:

- Men det ændrer ikke på, at det er moralsk forkert for en kommune at drive skatteyderbetalt virksomhed i konkurrence med erhvervslivet. Jeg må bare sige, at det ligger temmelig langt fra den måde, Det Konservative Folkeparti ønsker at drive erhvervspolitik på, understreger hun.

Annonce

Sammenhold

Både Esbjerg Havn og havnevirksomhederne har i sagen fået udarbejdet juridiske vurderinger, som hver især giver de stridende parter medhold. For to måneder siden bad havnevirksomhederne Trafikstyrelsen skære igennem, men afgørelsen er endnu ikke kommet.

K og LA har i øvrigt besluttet at stå sammen politisk i spørgsmålet omkring offentligt opgavetyveri - ikke blot på havnen, men generelt i kommunen.

- Vi er enige om, at ingen af vores to partier lægger stemmer til, at kommunen driver konkurrerende virksomhed i fremtiden, oplyser de to.

Annonce
Esbjerg For abonnenter

Styrelse nægter at lukke Corona-ramt skole ned: Hver femte elev er smittet, og spredningen er gået amok

Annonce
Annonce
Annonce
Kolding

Tidligere kasserer i lokal partiforening dømt for mandatsvig: Overførte 136.000 kroner til privat brug

Kolding For abonnenter

29-årig mor dømt for at tæve kæreste med ledning og stikke ham med kniv: Nu er parret kærester igen

Esbjerg

Borgmestre raser efter besøg på Christiansborg: - Folketingspolitikere befinder sig jo på en anden planet

Esbjerg For abonnenter

Tyskerne blev væk - men danskerne holdt gang i omsætning i turistbyer

Mange er dybt berørt: Den fynske fodboldlegende Lars Høgh er død 62 år gammel

Erhverv For abonnenter

Prisbelønnet industrivirksomhed er gået konkurs: Nu skal den sælges til højestbydende for at redde arbejdspladser

Esbjerg

Politiet takker for hjælpen: 24-årig mand sigtet for røveri efter flere henvendelser fra borgere

Aabenraa

Efter et hårdt første leveår med nedlukninger og restriktioner: Restaurant får stor hæder i førende dansk spiseguide

Vaccine tilpasset Omikron kan være klar til marts

Sport

Kristina Jørgensen sprudlede og blev Danmarks topscorer: Det er bare super fedt, at vi kører dem over - se de herlige billeder

Sport For abonnenter

VM-kommentar: Det er nye tider på landsholdet - og heldigvis for det

Sport

VM-festen i det spanske ruller videre: Ungarn fik én på låget i ny dansk håndboldopvisning

Annonce