Annonce
Haderslev

Borgerlige uddyber afvisning af Hjertegaven - Vi kan ikke alle være julemænd

Hjertegaven har siden 2011 hjulpet et par tusinde familier til en lidt bedre jul end de ellers havde haft udsigt til. Arkivfoto: Hans Chr. Gabelgaard
Allan Emiliussen (V), der er formand for byrådets borgerlige fællesgruppe, erkender, at det er svært at forklare, hvorfor gruppen sagde nej til at donere corona-sparede julefrokostpenge til Hjertegaven, men det er ud fra et lighedsprincip, forklarer formanden.
Annonce

HADERSLEV: - Jens Christian Gjesings (S) forslag om at donere årets sparede julefrokostpenge til blandt andre Hjertegaven var virkelig sympatisk, og det kunne man dårligt have noget imod. Men hvis alle 31 byrådsmedlemmer fra tid til anden får ideer til, hvad overskydende midler skal bruges til, får vi nok at lave, og normalt kommer ubrugte midler tilbage i kassen.

Sådan siger Allan Emiliussen (V), der er formand for byrådets borgerlige fællesgruppe, i kølvandet på fællesgruppens beslutning om at stemme nej til at donere de penge, Haderslev Byråd i år sparer på politikernes og topembedsfolkenes julefrokoster. Det havde Gjesing nemlig stillet som et medlemsinitiativ

Emiliussen erkender dog på forhånd, at det er op ad bakke at forklare, hvorfor den borgerlige fællesgruppe stemte nej til forslaget, med den begrundelse, at det ville kunne danne præcedens:

- Jeg og resten af gruppen har stor sympati for Hjertegaven, som jeg i øvrigt også støtter som privatperson, og sagen omkring præcedens kræver uddybning. Vi må ikke skabe præcedens, og gode forslag skal præsenteres via budgettet. Ellers er der for mange byrødder der vil lege julemænd, lyder det fra Emiliussen, der fortsætter:

- I maj måned var Gjesing ude med krabasken mod Thomas Vedsted (LA), da han havde medlemsinitiativer om at støtte centerbyerne med anlægsmidler. Da sagde Gjesing: ”Det er ikke værdigt med tilfældige medlemsinitiativer for at redde centerbyer”. Hvem skal være smagsdommer for det?

Annonce

Hult og dobbeltmoralsk

Men Allan Emiliussen mener byrådets socialdemokratiske spidskandidat Henrik Rønnøw optrådte dobbelt på tirsdagens byrådsmøde, hvor der blev stemt nej til at støtte foreninger, der sikrer julehjælp til trængte børnefamilier:

- Det allervigtigste argument for hulheden og dobbeltmoralen kom faktisk også på byrådsmødet i tirsdags. Inga Lykke (V) havde et indlæg under punkt syv, hvor hun appellerede for støtte til værdigt trængende børnefamilier der ikke har økonomisk lige adgang til fritidsaktiviteter som for eksempel idræt og musik. Henrik Rønnow (S) tog ordet og sagde ordret: ”Det er et sympatisk forslag, men vederlagsfrit og omkostningsfrit at komme med sådant et forslag. Kom dog med det til budgettet”.


Det allervigtigste argument for hulheden og dobbeltmoralen kom faktisk også på byrådsmødet i tirsdags. Inga Lykke (V) havde et indlæg under punkt syv, hvor hun appellerede for støtte til værdigt trængende børnefamilier der ikke har økonomisk lige adgang til fritidsaktiviteter som for eksempel idræt og musik. Henrik Rønnow (S) tog ordet og sagde ordret: ”Det er et sympatisk forslag men vederlagsfrit og omkostningsfrit at komme med sådant et forslag. Kom dog med det til budgettet.

Allan Emiliussen


Allan Emiliussen medgiver egentlig, at Rønnow i princippet har ret: Sådanne forslag bør stilles i forbindelse med budgetlægningen, men samtidig undrer han sig:

- Pudsigt nok fik jeg at vide at vores nej til Hjertegaven var skammeligt, selvom målgruppen, Inga (Lykke, red.) talte om, faktisk er det samme.

Der er nu mindre end et år til næste byrådsvalg.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Danmark

Live fra Venstres landsmøde: Inger Støjberg får ordet, når Stephanie Lose tager over som næstformand

Danmark For abonnenter

Lars Krarup i sit sidste interview om Venstre: Støjberg og Ellemann har skuffet

Regionalt For abonnenter

Sønderjysk rejsebureau tror på tysk genåbning til foråret: - Kør-selv-gæster venter bare på grønt lys

Sydjylland For abonnenter

Vaccinehåb får krydstogtskonges telefon til at bimle igen efter mareridtsår: - Men det er ikke prangende

Annonce