Annonce
Varde

Borgermøde: Det er sidste chance for forsamlingshuset

Frode Flyvbjerg Kristensen håber, at byen vil give Nordenskov Forsamlingshus en sidste chance, så der fortsat kan holdes fester og kulturelle arrangementer i byen. Arkivfoto: Henrik Reintoft

Frode Flyvbjerg Kristensen forsøger sammen med Nordenskov Sogne- og Borgerforening at få stablet et selskab eller andelsforening på benene. Hvis ikke, så er det slut med forsamlingshus.

Nordenskov: Om Nordenskov fortsat skal have et forsamlingshus, det afgøres med meget stor sandsynlighed tirsdag den 20. februar. Da holder ejeren af forsamlingshuset, Frode Flyvbjerg Kristensen, sammen med Nordenskov Sogne- og Borgerforening et borgermøde. På mødet skal der gerne stiftes et selskab eller en andelsforening, som så skal købe og drive Nordenskov Forsamlingshus.

- Det er sidste chance. Jeg håber, det kan løbes i gang, siger Torbjørn Fristed, der er formand for Nordenskov Sogne- og Borgerforening.

En forening som kun er fødselshjælper. Men hvis byen vil have et sted til fællesspisning, banko, private fester og kulturelle arrangementer, så er det nu, at byen skal handle.

Det skal ses i lyset af den uafklarede situation om den nu lukkede Nordenskov Kro. Hidtil er det ikke lykkedes at skaffe opbakning og midler til at købe kroen for 1,4 millioner kroner, som er prisen.

Annonce

Borgermøde

Tirsdag den 20. februar klokken 19.00 er der borgermøde i Nordenskov Forsamlingshus. Målet er at få stiftet en andelsforening eller et selskab, som skal købe Nordenskov Forsamlingshus.Nordenskov Forsamlingshus er opført i 1895. I 1955 blev forsamlingshuset moderniseret og står i dag som dengang. Samtidig blev der i 1955 bygget en værtsbolig, hvoraf stueetagen i dag er en del af forsamlingshuset. Grunden er på 1.420 kvadratmeter. Der er 545 etagekvadratmeter.

Ændret situation

Frode Flyvbjerg Kristensen, der til daglig er økologisk landmand, købte den 17. januar Nordenskov Forsamlingshus for 235.000 kroner på en tvangsauktion. Et forsamlingshus som røg på tvangsauktion, da opbakningen og udlejningen faldt voldsomt, hvorfor der ikke var penge til terminen.

Men Frode Flyvbjerg Kristensen finder, at situationen har ændret sig med lukningen af Nordenskov Kro.

- Nu kan det måske køre ved, at der kommer en bedre økonomi, når der ikke mere er kro, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Han er parat til at sælge Nordenskov Forsamlingshus til byen for det beløb, det har kostet ham. Hvis der stiftes en andelsforening, så vil det være langt lettere at skaffe fondsmidler til en meget tiltrængt renovering af forsamlingshuset. Men det kræver, at folk hiver andet end lommeuld op fra bukserne. Der skal en kontant opbakning til.

- Vi skal have det op at køre. Vil man ikke det, er der kun en vej, siger Frode Flyvbjerg Kristensen.

Og det er en vej til en bulldozer, der river forsamlingshuset ned.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Sydjylland

134 klager på fem måneder: Tolkefirma har spændt ben for politiet i Syd- og Sønderjylland

Leder For abonnenter

Danmark skal hænge sammen

Kan man forestille sig en situation, hvor det offentlige dropper investeringen i vejnettet i dele af landet, så borgerne selv må i gang med asfalteringen? Nej selvsagt ikke. Men faktisk er det nogenlunde en parallel beslutning, vores regering har truffet ved at ikke at afsætte midler til bredbåndspuljen i sit udspil til finanslov. Danmark er på vej til at blive næsten 100 procent digitaliseret. Det rummer mange fordele. Både i dialogen med myndighederne og i privatlivet kan det meste hurtigt og bekvemt ordnes via nettet, der samtidig giver adgang til et uendeligt univers af information og underholdning. Forudsætningen for at være en del af det moderne Danmark er hurtigt, stabilt internet. Imidlertid er det fortsat steder i landet, hvor borgerne ikke har denne mulighed. Hermed er de berørte koblet af en central del af infrastrukturen. Konsekvenserne er logiske. Unge familier vælger landet fra, hvis der ikke er net af tilstrækkelig kvalitet. Man skubber således yderligere på den affolkning, der allerede er sat ind af andre årsager. Kreditinstitutternes uvilje til at yde lån til boligkøb i den knap så tæt befolkede del af landet er i forvejen et problem. Men er der heller ikke netforbindelser af en antagelig kvalitet kan boliger på landet blive usælgelige. Samtidig er det svært at drive virksomhed uden bredbånd. Både det lille mekanikerværksted i landsbyen og den moderne landmand er afhængig af computeren. Ansvaret for netforbindelser kan man ligeså lidt som byggeri af veje eller broer pålægge den enkelte. Et eksempel fra Fyn viser således, at det kan koste privatpersoner op til godt 270.000 kroner at få etableret en individuel forbindelse med fibernet. Naturligvis skal staten være sparsommelig. Men en pulje på 100 millioner kroner er ingen kæmpepost på statens samlede udgifter, der i 2018 var på næsten 700 milliarder kroner. For borgerne kan hurtig adgang til nettet til gengæld gøre en verden til forskel. Danmark skal hænge sammen.

Annonce