Annonce
Tarm

Borgermøde om biblioteket i Tarm: - Det her er ikke suset fra Vesterhavet. Det er brølet fra Syd

Borgermødet trak fuldt hus. Foto: Jørgen Kirk
Bægeret er flydt over i Tarm, efter at byen gennem flere år har mistet meget. Nu står biblioteket for skud, og borgerne vil gerne vide, hvad politikerne egentlig vil med byen. Dog kom der ingen klare svar ved borgermødet torsdag aften.

TARM: - Jeg er utroligt bange. For jeg tror, at du allerede har nedlagt Tarm med de udtalelser.

Bemærkningen fra Magnus Kolby var rettet mod borgmester Hans Østergaard (V), som på borgermødet torsdag aften om Tarms fremtid kom til at kludre gevaldigt i bynavnene. Hele fire gange kom han til at sige Skjern i stedet for Tarm, selvom det netop handlede om Tarm.

Forsamlingen på et stopfyldt Bechs Hotel kunne bære over med den del. For der var en ting, der nagede dem dybere: Hvad vil politikerne egentlig med Tarm? Et spørgsmål, der er aktuelt, efter biblioteket er kommet i sparekataloget, men også et spørgsmål, der har simret i flere år, efter Tarm har mistet meget siden kommunesammenlægningen for 12 år siden. VUC, 10. klasserne, Frivilligcentret, rådhuset med 100 medarbejdere, listede initiativtager til underskriftsindsamlingen for bibliotekets bevarelse, Hanne Laier op, da hun bød velkommen.

- Det her er ikke suset fra Vesterhavet. Det er brølet fra Syd, konkluderede hun i sin velkomst.

Hvad politikerne så vil med Tarm, står mere hen i det uvisse. Fra det politiske panel blev der sagt, at byen jo havde en stor grad af frivillighed, at folk er glade for at bo i byen, at det slet ikke står så galt til, og så blev der læst op af kommunens vision om liv, udvikling og nærhed.

Hans Østergaard nævnte, at Tarm stod til at få familievenlige boliger på rådhusgrunden. Og bliver Skjern Å udnævnt til nationalpark, så kommer det også Tarm til gode. Ingen af politikerne i panelet ønskede i øvrigt biblioteket nedlagt.

- Kan vi ikke give hinanden håndslag på, at Tarm skal have en konkret udviklingsplan, spurgte Eva Sønderby Jepsen, der lige som flere manglede noget konkret at forholde sig til.

Der skulle dog gå halvanden time i debatten, inden viceborgmester Søren Elbæk (A) kom med det svar, som borgerne efterlyste.

- Jeg tror ikke, at Ringkøbing-Skjern Kommune kommer med alle svar på en ladvogn. Det skal gro nedefra, sagde han.

- I siger, at tingene skal gro nedefra, men det er der ikke så meget ved, hvis I piller det ned ovenfra, sagde Lars Elkjær.

Annonce
- Jeg er selv tilflytter, og hvordan vil I få flere familier herover, når I ikke har noget at tilbyde dem, spurgte Lisbeth Davidsen. Foto: Jørgen Kirk

Kulturby uden bibliotek?

Formand for kultur- og fritidsudvalget Erik Viborg (V) kom i skudlinien, da han kom med noget, der kunne ligne en vision for Tarm.

- Jeg synes, I har meget at byde på. Tarm er en kulturby, sagde Erik Viborg, blandt andet med henvisning til Mejeriet.

- Jeg ved ikke, hvordan I vil gøre Tarm til en kulturby uden et bibliotek, bemærkede Hanne Nørgaard.

Kulturudvalgets bevilling af 300.000 til Learn Handball i en tid, hvor Tarm kan risikere at miste biblioteket på samme konto, havde vakt frustration hos flere. Erik Viborg måtte forsvare beslutningen, og han understregede, at den også kom Tarm til gode, at Learn Handball fik et tilskud.

Andre spurgte, om det også var rimeligt, at Teatret OM skulle have 1,7 million kroner, når lukning af Tarm Bibliotek ville give en besparelse på 500.000 kroner.

- Teatret OM, synes jeg, gør mange ting for vores område. De var med til afslutningen på kulturåret i Hvide Sande. De er synlige på vores skoler, og det er noget unikt, for jeg tror, det er godt, at de er her til at ruske op i noget. Vi bruger jo også mange penge på Generator i Ringkøbing, svarede Erik Viborg.

Tidligere på mødet havde Niels Rasmussen (SF) sagt, at Tarm Bibliotek havde vist vejen for, hvordan et bibliotek kunne drives som selvbetjeningsbibliotek. Flere borgere havde konstruktive forslag til, hvordan man kunne finde pengene, blandt andet med at gøre andre biblioteker selvbetjente.

- Vi har været inde og vende det. Det er ikke bare en beslutning, som er truffet henover natten, men andre steder er det bare lidt svært at gøre biblioteket selvbetjent, svarede Erik Viborg.

Tarm Biblioteks fremtid afgøres ved budgetkonferencen senere på året.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce