Annonce
Vejen

Borgerne bakker op om byfesten

Byfesten i Lindknud bød blandt andet på havetraktortræk. Her er det John Berg, der kører afsted med slæden på slæb. Foto: Martin Ravn
Siden onsdag har der været byfest i Lindknud. Byfesten slutter søndag med gudstjeneste i Oplevelsesskoven. Byens borgere er rigtig gode til at bakke op om alle byfestens aktivieter.

Lindknud: - Der er rigtig god opbakning til det hele.

Sådan siger Tanja Krog, der er formand for Lindknud Gymnastik og Ungdomsforening og et af de seks medlemmer af udvalget, der står for at arrangere årets byfest.

Byfesten begyndte onsdag med torvedag, og her var der 300, som deltog. Men også flere af de øvrige arrangementer i løbet af byfesten har haft både mellem 325 og 450 deltagere.

Derfor var der også stor tilfredshed fra både nuværende og tidligere medlemmer af byfestudvalget.

- Opbakningen kan vi bestemt ikke klage over, lød det fra Jan Hansen, der er tidligere formand for LGU og tidligere medlem af byfestudvalget.

Annonce
Byfestudvalget glæder sig over, at borgerne er rigtig gode til at bakke op om byfestens aktiviteter. Og en øl kan man da altid lige klemme ned. Foto: Martin Ravn

Træk i havetraktorerne

Et af de tiltag, der så dagens lys for første gang sidste år, er havetraktortræk.

- Sidste år var det fredag aften, men det var næsten mørkt, inden det var færdigt. Så i år er det flyttet til lørdag formiddag, fortalte Jan Hansen, der ligesom Tanja Krog mente, at det er alfa og omega, at borgerne bakker op, når der er fest i byen.

- Det er jo det, der gør, at det er sjovt at være med, sagde Tanja Krog, mens larmen fra de trækkende havetraktorer næsten overdøvede enhver samtale.

Men både publikum og kørerne hyggede sig - de sidstnævnte naturligvis også med et vigtig mål for øje - at vinde konkurrencen i havetraktortræk.

Byfesten i Lindknud slutter søndag, hvor der er gudstjeneste i Oplevelsesskoven. Derudover har byfesten - udover torvedag og havetraktortræk - også budt på blandt andet cykelsponsorløb, løb, holddyster, superfest for børnene og fællesspisning i teltet.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Brexit it is: Vælgerne har talt

Endelig. Endelig kan både Storbritannien og EU komme videre. De britiske vælgere har talt, tydeligt, og de har klart valgt Brexit. Det giver en tiltrængt klarhed på begge sider af vandet oven på flere års tumultariske scener i det britiske parlament og manglende fremdrift i de uendelige forhandlinger med et mere og mere målløst EU. Nu må vi være færdige med Brexit eller ej. De britiske vælgere har talt, og de har givet den konservative premierminister Boris Johnson et klart mandat. Johnson er som politiker let at mene en masse om. Man kommer let til at ryste på hovedet. Han er en populist, en politisk charlatan, der ikke skyr nogen midler for magten, men han er også en klar vinder af det britiske valg efter en valgkamp, der har centreret sig om en sag: Brexit. Nu. Om han vandt på grund af sagen eller på grund af en meget svag, forvirret opposition, eller fordi englænderne ikke orker mere snak eller en kombination af det hele er ligegyldigt. Johnson vandt stort. Han tegner Storbritannien. Det kan man begræde, fra vores side af Nordsøen. Både politisk og økonomisk. Vi gik ind i det europæiske fællesskab sammen med englænderne, og der har så at sige altid været en tæt og givtig relation mellem Esbjerg og Harwich, og det havde været bedst for Danmark, om Storbritannien på vej ud af EU var vendt om i døren. Det gør Storbritannien ikke med Boris Johnson som dørmand. Lad os tørre øjnene. Briterne har valgt brexit, nu skal vi have det bedst mulige ud af det scenarie. Vi har en interesse i en stærk og tæt relation også fremover. Vi skal have en fornuftigt balanceret handelsaftale på plads hurtigst muligt. Vi beriger hinanden økonomisk og kulturelt. Danmark bør være den stemme i EU, som mere end nogen anden søger kompromisset og appellerer til fornuften i de forestående forhandlinger mellem Storbritannien og EU. Det bliver der brug for.

Annonce