Annonce
Varde

Borgerne inddrages i udpegningen af 125 kilometer kørespor i klitplantagerne

I april i år kom Inger Lise Hille, Hans Verner Frandsen og Bøje Meiner (th.) med et opråb. De ville have indflydelse på de nye øvelsesområder. Et ønske som Forsvaret delvist følger ved at lade borgerne komme med deres besyv om de 125 kilometer nye kørespor i Naturstyrelsens plantager og klitheder. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Inden nytår vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse komme med sin plan om placeringerne af 125 kilometer kørespor i hovedsageligt Naturstyrelsens klitplantager.

Vestkysten: Mange sommerhusejere fra Nymindegab og ned til Ho oplevede for nylig ved selvsyn og hørte, at militærets tilstedeværelse er øget. Det skete, da 1. Brigade holdt sin store øvelse ”Brave Lion” med 2.000 mand. Derudover var der cirka 500 britiske tropper.

1. Brigade inddrog, ud over Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn, også Naturstyrelsens 8.000 hektar heder og klitplantager i øvelsen. Grundet det meget våde vejr gav det en del skader på skovvejene i Blåbjerg Klitplantage, som Forsvaret i fremtiden må anvende op til 28 dage om året til øvelser.

Annonce

Planen

  • I fremtiden må Forsvaret anvende Naturstyrelsens 8.000 hektar fra Nymindegab i nord til Ho i syd til øvelser. Alt efter områder må Forsvaret holde øvelser i 28 eller 75 dage om året i plantagerne og klithederne.
  • Derved vil Forsvaret med Oksbøl Skyde- og Øvelsesterræn have i alt 14.000 hektar, eller hvad der svarer til godt ti procent af Varde Kommunes samlede areal til rådighed.
  • Forsvaret vil anlægge 125 kilometer tvangsspor, så militærets køretøjer ikke kører plantagerne op. Tvangssporene vil typisk være otte meter bredde. Der er sat godt 50 millioner kroner af til projektet.
  • Inden nytår vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse komme med et samlet oplæg til placeringerne af de 125 kilometer tvangsspor.

Skal benyttes

Naturstyrelsens arealer i Varde Kommune skal i fremtiden være en fast del af forsvarets øvelsesområde. Og for netop at undgå så store skader på skovvejene, som under ”Brave Lion”, så er Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse ved at lave en samlet plan over 125 kilometer nye kørespor i Naturstyrelsens heder og plantager. De kaldes også tvangsspor, som Forsvaret skal benytte under øvelserne.

- Der bliver gjort klar til borgerinddragelse. Alle får mulighed for at komme med input, siger major Stig Gunnar Larsen, der er chef for Skydesikkerhedselementet for Oksbøl Skyde- og Terræn.

Hans opgave er at implementere planerne fra papir til den virkelige verden. Inden nytår kommer der et samlet oplæg til, hvor køresporene skal ligge.

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse lægger digitale kort ud på internettet, som man kan zoome meget ind på. Og så kan folk komme med forslag til ændringer af sporene. Derefter vil Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse i det nye år fremlægge den endelige plan, som skal danne grundlag for ansøgningerne til de respektive myndigheder. Da kommer de også i høring.

Slemt svineri

Hans Verner Frandsen fra Vejers Strand råbte i april, sammen med Inger Lise Hille fra Oksbøl og Bøje Meiner fra Ølgod, om større indflydelse på det nye øvelsesområde.

- Det er pænt af dem, at de giver muligheden for bemærkninger og kommentarer. Om de vil følge det, det ved vi ikke, siger Hans Verner Frandsen.

Og med ”Brave Lion” i baghovedet så er der behov for nogle ordentlige skovveje og kørespor.

- I Blåbjerg Klitplantage var det noget slemt svineri. Det var ikke i orden, siger Hans Verner Frandsen.

Ligesom i det militære øvelsesområde, som her ved Vejers, anlægger Forsvaret 125 kilometer kørespor i Naturstyrelsens områder i Varde Kommune. Arkivfoto: Henrik Reintoft
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Fødevarekontrol: For gammel frugt koster Brugsen i Bramming bøde på 30.000 kroner

Leder For abonnenter

JV mener: Udskriv en dosis sund fornuft i en fart

Udeblivelser er et regulært problem i sundsvæsenet. Fordi det er spild af de trængte velfærdsressourcer, når både højt specialiseret personale og dyrt udstyr må vente forgæves på en patient, der ikke dukker op på det afsatte tidspunkt. Derfor er det helt og aldeles håbløst, at et ufleksibelt system tidligere på året betød, at en succes på Kolding Sygehus måtte lægges i graven. Succesen var et forsøg, der gav patienter med en henvisning mulighed for selv at booke en tid til skanning fremfor blot at få stukket systemets tid ud. Forsøget fik antallet af udeblivelser til at falde fra i gennemsnit 14 om ugen til fire. Det viste sig nemlig, at fleksibiliteten betalte sig. At det for patienterne gjorde en forskel. Helt banalt i form af muligheden for at kunne booke en tid, som passede ind med øvrige gøremål. Og sikkert også i form af øget ansvarlighed. En tid, man selv har booket, er svær at udeblive fra. Et sådant forsøg skulle selvfølgelig ikke bare fortsætte, men bredes ud. Ikke bare til andre afdelinger på Kolding Sygehus, men på alle sygehuse. Skulle man tro. Men sundhedsloven er firkantet, og den foreskriver, at patienter skal have en konkret tid i hånden tre dage efter henvisningen. Altså levner loven ikke plads til patientens egen booking. Derfor døde forsøget. Trods et resultat, der uomtvisteligt var positivt for både patienter og sundhedsvæsen. Region Syddanmark skubber på for at få lov til at genoptage forsøget. Ros for det. Forsøget er i sin essens et eksempel på et sundhedsvæsen, der er til for borgerne og ikke det omvendte. Det bør derfor være en formsag for Sundheds- og Ældreministeriet at finde en gangbar vej gennem egne regler og bureaukrati, så patienterne igen kan tages med i planlægningen. Sundhedsloven sikrer vigtige patientrettigheder. Det er godt, og historien viser, at det er nødvendigt. Men det er et sygt sundhedsvæsen, der kvæler gode tiltag i et stift bureaukrati. Må sundhedsministeren reagere hurtigt: Der er brug for en dosis sund fornuft i en fart.

Annonce