Annonce
Haderslev

Borgerne omkring flyvestationen skal være med i udviklingsarbejdet

Bent Kloster skriver et læserbrev om borgerinddragelse i forbindelse med udviklingsarbejdet af lokalområderne omkring Flyvestation Skrydstrup. Foto: PR

Læserbrev: På byrådsmødet tirsdag den 26. januar 2021 vedtog byrådet at nedsætte et §17 stk. 4-udvalg, som skal arbejde med udviklingen af lokalområderne omkring Flyvestation Skrydstrup.

Byrådet besluttede også, hvilke personer fra byrådet der skal sidde med i dette udvalg.

Politikere er vigtige, men det allervigtigste for at udvalget bliver en succes, er, at lokalområdet bliver inddraget i arbejdet. Borgerne skal ikke kun høres og have dialog med udvalget men være et medlem af udvalget - på lige fod med de politisk udvalgte medlemmer.

Når det samlede udvalg er nedsat, skal udvalgt fastsætte nogle klare mål, så området, borgerne, forsvaret og resten af omverden ikke er i tvivl om, hvad man vil og ønsker for hele området omkring Flyvestation Skrydstrup.


Borgerne skal ikke kun høres og have dialog med udvalget men være et medlem af udvalget - på lige fod med de politisk udvalgte medlemmer.


Arbejdet vil tage tid, men der skal laves en plan i flere etaper, så der opnås succeser gennem de næste mange år.

Jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet omkring udvikling af området og ser specielt frem til samarbejdet med borgerne i lokalområdet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Speedway For abonnenter

Gense årets første speedwayløb med kvalifikation til EM og VM

Annonce