Annonce
Tønder

Borgerne skal høres om etablering af enlig affaldsø

Planerne om at etablere affaldsøer i Højer er efter massiv modstand blevet opgivet. Foto: Hans Christian Gabelgaard
Efter at en enig kommunalbestyrelse har aflivet planerne om at skifte skraldespandene ud med affaldsøer i Højer, arbejdes der nu på en prøveopstilling af en enkelt ø. Lokalrådet tager nu borgerne med på råd.

HØJER: Borgerne blev spurgt, og deres svar var ikke til at tage fejl af: Nej tak.

En række kritiske høringssvar og 279 protestunderskrifter har gjort indtryk. Planerne om at omlægge dagrenovationen i Højer, så de nuværende grønne affaldsspande bliver erstattet af fem affaldsøer, er taget af bordet.

- Vi har konstateret, at det er man ikke særlig meget interesseret i, sagde formanden for teknik- og miljøudvalget, Bo Jessen (V), da sagen var til behandling i byrådssalen. Her blev borgernes modstand respekteret, og forslaget blev taget af bordet - men en lille flig af forslaget blev tilbage.

- Vi er vidende om, at der er nogle derude, der gerne vil have det. Derfor lægger vi op til en prøveopstilling af en enkelt affaldsø, gerne et centralt sted, så også turister kan få glæde af den. Placeringen vil vi i dialog med lokalrådet om, sagde Bo Jessen.

Annonce

Vi har konstateret, at det er man ikke særlig meget interesseret i.

Bo Jessen (V), formand for teknik- og miljøudvalget, Tønder Kommune

10. maj

Dialogen mellem politikerne og lokalrådet er allerede i gang.

- Vi skal mødes med teknisk udvalg den 10. maj. Vi har ikke lagt os fast på en placering, men vil høre, hvad de kommer med. Når vi har sonderet terrænet, er det planen, at vi vil indkalde til et nyt borgermøde, hvor vi vil præsentere forslag og ideer, siger Finn P. Hansen, der er formand for lokalrådet i Højer.

Debat om bybilledet

Udspillet om at etablere affaldsøer med nedgravede beholdere kom fra Tøndermarsk Initiativet.

Baggrunden var, at øerne ville være med til at forenkle bybilledet, således at der ikke længere skulle stå beholdere ved hvert hus - hverken permanent eller i forbindelse med tømning. Tanken var, at dette ville give en mere sammenhængende bykerne uden forstyrrende elementer, og samtidigt begrænse kørslen med store renovationsbiler i den indre by, lød argumentationen dengang.

Borgernes modargumenter var, at affaldsøerne ville være lig med en serviceforringelse, og at især ældre og handicappede borgere ville få problemer med at komme af med deres dagrenovation. Desuden var der bekymring for, om øerne kunne skabe en utilsigtet henkastning af affald omkring øerne. Det opleves blandt andet med jævne mellemrum i Tønder og på Rømø, hvor affaldsøerne er indført.

De grønne affaldsbeholdere forbliver en del af bybilledet i Højer. Foto: Hans Chr. Gabelgaard
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Indvandreres efterkommere fornægter ytringsfrihed: Hvad bilder de sig ind?

Det skriger til himlen. Hundredtusinder på flugt har fået lov at opholde sig i Danmark, men langt fra alle siger tak ved at respektere vores demokrati. 48 procent af efterkommerne af ikke-vestlige indvandrere mener, at det skal være forbudt at kritisere religion. Det kan man læse i Udlændinge- og Integrationsministeriets årlige undersøgelse af ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres medborgerskab. Det er rystende. De fleste af efterkommernes forældre har fået lov at være her, fordi de er flygtet fra diktaturer, hvor man kan risikere livet ved at ytre sig, tro på andet end islam, være homoseksuel eller i opposition til diktatoren. Lande, hvor individets frihed intet betyder. Vi giver deres børn alle muligheder. Og så fornægter halvdelen af efterkommerne helt grundlæggende rettigheder som at måtte kritisere alt, også religion. Hvad bilder de sig ind? Formanden for Rådet for Etniske Minoriteter, Halima El Abassi, siger, at efterkommere står uden for samfundet og ikke føler sig som en del af fællesskabet. Forfatter Tarek Hussein taler om "dagligdagens hetz" mod muslimer og siger, at den får dem til at hæve paraderne. Begge repræsenterer en offermentalitet, der ikke er til at holde ud. Den kan heller ikke begrundes i fakta. Dagen efter nyheden om efterkommernes mentale fravalg af Danmark kan Kristeligt Dagblad fortælle om en undersøgelse fra det amerikanske Pew Research Center. Man har interviewet 24.599 mennesker i 15 vestlige lande og kan konkludere, at danskerne er de tredjemest positive over for muslimer efter nordmænd og hollændere. Det er altså ikke danskerne, der ikke er tolerante. Tværtimod kan man nu med god ret spørge, hvor stor en andel af mennesker med foragt for demokratiske værdier vi vil acceptere i vores land. At stille spørgsmålet har intet med racisme at gøre, men alene med det allervigtigste: demokrati, ytringsfrihed og frihedsrettigheder. Værdier, vi skal insistere på som altafgørende i vores land. Også for vores gæster.

Annonce