Annonce
Tarm

Borgerrepræsentanter byder naturnationalpark velkommen

Lars Foged, formand for Skjern Udviklingsforum, hilser sammen med de øvrige borgerrepræsentanter naturnationalparken velkommen. Foto: John Randeris
Opgaven bliver at finde ud af, hvordan naturen skal benyttes og beskyttes, hvis der bliver en naturnationalpark, siger borgerrepræsentanter.
Annonce

SKJERN-TARM: Tiden er moden til, at Folketinget træffer et valg. Vi som lokale brugere byder en Naturnationalpark Skjern Å velkommen i vores indbakke. Vi vil passe på at forvalte gaven på bedste måde og passe på naturen!

Sådan slutter det læserbrev, som borgerrepræsentanterne i Nationalpark-udvalget har skrevet, som indledning til den høring, der lige nu er i gang omkring Naturnationalparkerne, hvor Ringkøbing-Skjern Kommune håber på at få en af de 13 parker, som der er afsat penge til, og det vil være et stort plus, mener Lars Foged, en af borgerrepræsentanterne og formand for Skjern Udviklingsforum. Ganske vist er naturen der alligevel, men et officielt stempel er alligevel noget helt særligt.

- Det er ligesom når man giver sit barn et navn. Man kommer bare til at elske det endnu mere, og med denne status vil folk bare komme til at holde endnu mere af det, siger Lars Foged.

Han understreger, at borgerrepræsentanterne varetager den almene brugers interesse, lige fra motionsløbere over vandrere til hobbyfotografer. Får området status af en naturnationalpark, handler det om at finde fælles fodslag om, hvordan naturen skal benyttes, og hvordan den skal beskyttes, og det handle om at finde en balance i det.

Annonce

Burde ikke være konflikter

Selvom det historisk set er et emne, der er delte meninger om, er Lars Foged meget sikker på, at det hele kan komme til at gå op i en højere enhed. Han konstaterer, at nationalparken skulle favne så bredt, at det kunne være svært at blive enige.

- Der burde ikke være så mange konflikter i det her, da det er et statsligt område, og der er ingen som har førstefødselsret til det. Det handler om at finde ud af, hvordan vi håndterer gaven, som naturen er, siger Lars Foged, som mener, at en naturnationalpark skal betragtes som et koncentrat af en nationalpark.


Det handler om at finde ud af, hvordan vi håndterer gaven, som naturen er.

Lars Foged, formand for Skjern Udviklingsforum


Udover Lars Foged tæller gruppen af borgerrepræsentanter i udvalget Steen Rosby, Jes Nissen, Claus Tobler og Leif Theilgaard.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce