Annonce
Udland

Borgerservice fraråder alle rejser til Iran efter flystyrt

Irib Via Wana/Reuters
Uvished om årsagen til flystyrt, der kostede 176 livet, får Borgerservice til at fraråde alle rejser til Iran.

Alle rejser til Iran frarådes af Udenrigsministeriets Borgerservice i Danmark. Det sker på grund af uvished om årsagen til et flystyrt i Iran.

Det oplyser Borgerservice på Twitter.

Tidligere - 7. januar - blev alle ikke-nødvendige rejser til landet frarådet.

Et ukrainsk fly styrtede onsdag 8. januar ned nær Irans hovedstad, Teheran. 176 mennesker omkom i styrtet

Torsdag aften dansk tid meddelte Canadas premierminister, Justin Trudeau, at flyet - måske ved en fejl - var blevet skudt ned af et iransk missil.

Der var 63 canadiske statsborgere om bord på flyet, hvor alle omkom.

I den opdaterede version af rejsevejledningen fra Borgerservice lyder det:

- Vi fraråder alle rejser til Iran på grund af en meget høj sikkerhedsrisiko som følge af den seneste tids hændelser i regionen.

- Et passagerfly fra Ukraine International Airlines styrtede ned kort tid efter afgang fra Imam Khomeini International Airport i Teheran den 8. januar 2020. Der er uvished om årsagen til flystyrtet.

Hvis man på forhånd opholder sig i Iran, så opfordrer Borgerservice til, at man holder sig "på afstand af sørgeoptog, demonstrationer og lignende, da det kan udvikle sig voldeligt".

I timerne inden onsdagens flystyrt ulykken havde Iran gennemført et missilangreb mod to baser i Irak med mange amerikanske soldater. Den ene var luftbasen Al-Asad, hvor der var stationeret 133 danske soldater.

Det skete som gengældelse for USA's drab på den højtstående iranske general Qassem Soleimani fredag.

Drabet på Soleimani blev udløst af nye spændinger mellem Iran og USA, og det har ført til et endnu mere tilspidset forhold mellem de to.

Borgerservice fraråder også de fleste rejser til Irak. Her har der været flere angreb som følge af den seneste uro.

I de irakiske provinser Dahuk, Erbil og Salaymaniyah i det kurdiske selvstyreområde er det kun ikke-nødvendige rejser, der frarådes.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Stor ståhej for ingen krænkelse

Det er fastelavnstid og dermed højsæson for det at klæde sig ud, og hvis du tror, at det er sjov og ballade, har du sovet i timen. Udklædning tager man ikke let på i dag. Der er vildt mange hensyn, der skal tages. En god udklædning skal ikke bare være flot, sjov, vellignende eller godt tænkt. Den skal være politisk korrekt. Ve dig, hvis du begår en fejl. TV2-vært Mette Helena Rasmussen, mest kendt fra programmet Nybyggerne, tog et muslimsk tørklæde på og lagde et billede af sig selv på Instagram. Klar til fest. Så stod hun ellers for skud. Som var hun selve tønden til en fastelavnsfest, haglede slagene ned over hende. Hun blev kaldt racist. Hun blev kaldt dum. Hun skyndte sig at undskylde. Det er den typiske reaktion i sådanne sager. En hurtig undskyldning. Det var også sådan Canadas premierminister, Justin Trudeau, i efteråret, krisehåndterede, da et gammelt billede fra en udklædningsfest i 2001 dukkede op. Det viste ham som Aladdin med ansigtet malet brunt. Undskyld. Undskyld. At man tyr til undskyldning og tilbagetog, når uvejret rejser sig, er forståeligt. Kritikken er ofte overvældende, og stemplet Racist er voldsomt. Det ville dog være befriende om nogen turde møde larmen med et: Ti dog stille. Det er så uhyre let at blive krænket, og mange lever tilsyneladende deres digitale liv i en evig på jagt på sager, der kan stimulere raseriet, og det var lige præcis en sådan gruppe tapre netsoldater, som for i flint i kommentarsporet, da Mette Helena Rasmussen havde lagt sit billede på nettet. Programmet ”Kulturen på P1” undersøgte sagen, talte med en række muslimske kvinder – ikke en var provokeret eller krænket. Alle var derimod forbløffede over hele affæren. Det vil tynde så dejligt ud i krænkelsesdebatterne, hvis vi hver især nøjes med at blive krænket på egne vegne. Føler vi os alligevel draget til at tage en minoritet i forsvar, det behov kan opstå, vil det klæde engagementet, om vi sikrer os, at vores hjælp og indsats faktisk er efterspurgt af dem, vi har tænkt os at agere talsmænd for. Og er den ikke det: Så ti dog stille.

Annonce