Annonce
Aabenraa

Borgerservice i Rødekro flytter

Annonce

RØDEKRO: Borgerne i Rødekro skal vænne sig til, at de i fremtiden må en tur på biblioteket, når de skal have flyttet adresse, fornyet deres pas eller har tabt deres sygesikringsbevis. Aabenraa Kommunes borgerservice i Rødekro flytter nemlig ind på biblioteket senest den 1. februar.

Siden kommunesammenlægningen har Borgerservice ellers haft til huse på det tidligere rådhus i Rødekro. En flytning til biblioteket har tidligere været på tale, men da kommunen solgte rådhuset i Rødekro fik borgerservice i første omgang lov til at blive, fordi den nye ejer, ETU Forsikring, gerne ville leje ud til kommunen.

Men nu har ejeren selv fået brug for lokalerne, og derfor er flytningen til biblioteket blevet aktuel igen.

– Vi har undersøgt sagen og det kan godt lade sig gøre, at få plads til borgerservice på biblioteket i Rødekro, siger direktør John Riisberg fra kommunens kultur- og fritidsafdeling, der administrerer borgerservice. I dag holder kommunen et møde om eventuelt nye muligheder for samarbejde mellem biblioteker og borgerservice.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Esbjerg

Revet ned fra hylderne: Corona får esbjergenserne til at gå amok i julelys

Annonce