Annonce
Aabenraa

Borgerservice i Rødekro flytter

RØDEKRO: Borgerne i Rødekro skal vænne sig til, at de i fremtiden må en tur på biblioteket, når de skal have flyttet adresse, fornyet deres pas eller har tabt deres sygesikringsbevis. Aabenraa Kommunes borgerservice i Rødekro flytter nemlig ind på biblioteket senest den 1. februar.

Siden kommunesammenlægningen har Borgerservice ellers haft til huse på det tidligere rådhus i Rødekro. En flytning til biblioteket har tidligere været på tale, men da kommunen solgte rådhuset i Rødekro fik borgerservice i første omgang lov til at blive, fordi den nye ejer, ETU Forsikring, gerne ville leje ud til kommunen.

Men nu har ejeren selv fået brug for lokalerne, og derfor er flytningen til biblioteket blevet aktuel igen.

– Vi har undersøgt sagen og det kan godt lade sig gøre, at få plads til borgerservice på biblioteket i Rødekro, siger direktør John Riisberg fra kommunens kultur- og fritidsafdeling, der administrerer borgerservice. I dag holder kommunen et møde om eventuelt nye muligheder for samarbejde mellem biblioteker og borgerservice.

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

Nye tegn på jødehad er skændige

I disse dage er det 81 år siden den uhæmmede ondskab blev sluppet løs, da nazisterne og deres medløbere angreb jødiske synagoger, forretninger og hjem. Cirka 600 værgeløse mennesker blev myrdet i perioden mellem den 7. og den 13. november, mens omkring 30.000 blev sendt i koncentrationslejre som optakt til en forfølgelse, der senere blev uendelig meget værre med seks millioner myrdede jøder i den tysk kontrollerede del af Europa. Men en af de sørgeligste og mest tåbelige fordomme, nemlig antisemitismen, lever stadig – også her i Danmark. Således kan Randers Amtsavis berette, hvordan flere end 80 gravsteder på byens jødiske begravelsesplads natten til søndag blev skændet med maling og klistermærker i form af gule davidsstjerner med påskriften ”Jude”. Denne stjerne blev forfølgelsens symbol for ofrene, der var tvunget til at bære tegnet på deres religiøse tilhørsforhold fra 1941 og indtil deres død eller for de få heldiges vedkommende frem til krigens afslutning. Samme afskyelige klistermærke er også blevet placeret på postkassen foran en jødisk families bopæl i Silkeborg. Blandt antisemitismens mange fædre er uvidenhed, fordomme og banal trang til at gøre andre mennesker ondt. For rationelt tænkende mennesker er fænomenet derfor uforståeligt. I Danmark har der levet jøder i hvert fald siden 1600-tallet og måske endnu længere tilbage. Siden 1814 har jøderne haft nøjagtig de samme rettigheder som alle deres øvrige danske landsmænd og er en fuldt integreret del af vores fælles fædreland. Naturligvis har jødiske danskere ydet enorme bidrag til dansk kultur, videnskab og økonomi. Men reelt er der ingen grund til specielt at fremhæve den dansk-jødiske histories stjerner. Vores indbyggere med jødisk baggrund bidrager uanset deres position til vores samfund ganske som alle andre danskere. Og uanset religiøs baggrund har alle danskere ret til et liv i frihed og tryghed. Disse fornyede tegn på jødehad er ganske enkelt skændige.

Annonce