Annonce
Esbjerg

Borgmester: Afgørelse er rent knæfald for statslig virksomhed

Det er både vanvittigt og politisk tonedøvt, at Energistyrelsen ser ud til at beslutte til fordel for energigiganten Ørsted i tvisten om fremtidens varmeforsyning i Esbjerg, Varde og Nordby på Fanø, mener borgmester Jesper Frost Rasmussen (V). Arkivfoto: Din Forsyning.
Bestyrelsen for Din Forsyning kan ende med at beslutte, at der skal bygges et nyt biomassefyret værk som erstatning for Esbjergværket, hvilket hverken er godt for miljøet eller kundernes pengepung, siger Esbjerg-borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) om påtænkt afgørelse af Energistyrelsen.

Esbjerg Kommune: Efter et folketingsvalg, hvor klimaet har præget den politiske dagsorden, er det vanvittigt og politisk tonedøvt, at Energistyrelsen beslutter til fordel for energigiganten Ørsted i tvisten om fremtidens varmeforsyning i Esbjerg, Varde og Nordby på Fanø.

Det mener borgmester i Esbjerg og bestyrelsesmedlem i det fælleskommunale Din Forsyning, Jesper Frost Rasmussen (V).

Efter et bestyrelsesmøde i Din Forsyning mandag eftermiddag kan det nu ende med, at de 25.000 varmekunder fra de tre kommuner de næste 25-30 år vil få deres varme fra et biomassefyret anlæg som erstatning for det snart udfasede Esbjergværket. Med den påtænkte afgørelse fra Energistyrelsen i det statslige Ørsteds favør kan Ørsted lukke Esbjergværket med udgangen af 2022, og ifølge Din Forsyning levner det ikke tid nok til at etablere kombinerede, fremtidige forsyningskilder som gaskedel, havvands-varmepumpe, flis-kedel og el-kedel.

- Et biomassefyret anlæg, der har en levetid de næste 25-30 år, er en rigtig dårlig løsning for både klimaet og pengepungen. Men det kan være, det er sådan, det ender, for det er nok det eneste, vi kan nå at få etableret, selv om biomasse som brændsel ingen plads har i fremtidens energiforsyning. Vi bliver bundet af en meget lidt miljørigtig investering i stedet for at kunne gøre brug af den ægte, vedvarende energi, siger Jesper Frost Rasmussen.

Annonce

DN-nej til biomasse

Danmarks Naturfredningsforening (DN) opfordrer til, at man dropper biomassefyrede kraftvarmeanlæg, selv om flere store og mindre kraftvarmeværker er ved at omlægge til biomasse.

Kraftvarmeværker brænder træpiller og træflis for at lave varme og el, men i takt med, at efterspørgslen stiger, øger det ifølge DN risikoen for rovdrift på skovenes ressourcer. Selv om man planter et nyt træ, hvor det gamle stod, går der mange år, før det nye træ kan optage lige så meget CO2 som et stort gammelt træ. Og det er den vigtigste grund til, at Danmarks Naturfredningsforening råder politikerne til at se på andre alternativer.

DNs holdning er, at biomasseafbrænding er unødvendig og uden plads i fremtidens energiforsyning. Ifølge DN bør fremtidens energiforsyning baseres på de eneste rigtige vedvarende energikilder, vi har: vind, sol og jordvarme med varmepumper som en vigtig brik.

Vred borgmester

Borgmesteren kalder Energistyrelsens afgørelse for et rent knæfald for Ørsted, der i sine høringssvar blandt andet har argumenteret med, at det børsnoterede, statslige selskab har lovet aktionærerne at udfase brugen af kul - og dermed også det nuværende Esbjergværket, med udgangen af 2022.

- Vi kan bare konstatere, at aktiekursen i et statsligt selskab åbenbart er vigtigere end en fremtidssikret varmeforsyning og hensynet til forsyningssikkerhed i Esbjerg og Varde. Istedet er vi altså henvist til at fyre med træ de næste 30 år. Energistyrelsen har lænet sig op ad en rapport fra ingeniørfirmaet Niras, der udtaler til sagen, at vi bør kunne nå at etablere de alternative varmeforsyningsløsninger, men det er en ren skrivebordsøvelse som ikke holder vand i virkelighedens verden, hvilket vores rådgivere fra ingeniør- og rådgivningsfirmaet Rambøll også konkluderer. Alt, hvad vi beder om, er en udsættelse på fem kvartaler frem til 1. april 2024, siger Frost Rasmussen.

Anden sag

I en lignende sag fra Fynsværket gav Energistyrelsen en frist på fem år, hvilket fungerende Energi-, Klima- og Forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt - ifølge Frost Rasmussen - tidligere har bekræftet ville være en rimelig tidsfrist overfor de vestjyske borgmestre.

- Når det handler om økonomien i at drive Esbjergværket spørger styrelsen Ørsted, og læner sig op af deres svar. Når det handler om vurderingen af den eksisterende produktionskapacitet og tilgængelige arealer i Esbjerg, foretager man beregninger og konkluderer bag et skrivebord i København, frem for at lytte til de saglige argumenter, Din Forsyning og kommunerne har leveret. Det er da tankevækkende, mener borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kolding

Mere regn på vej: Beredskab holder ekstra øje med vandstand i Kolding efter oversvømmelser

Leder For abonnenter

Forløb om udligning er uskønt

Selvom Danmark er et lille land, er der betydelig forskel på de økonomiske vilkår i de enkelte lokalområder. Derfor er det sund fornuft med kommunal udligning, så borgerne kan få i hvert fald nogenlunde ens levevilkår, uanset om de bor i et velhaverområde nord for København eller i en kommune, der for eksempel er udfordret af mange ældre, plejekrævende borgere og lave husstandsindkomster. Ordninger af denne karakter vil nødvendigvis skabe splid. Nogle kommuner vil føle, de skal aflevere for meget, mens andre oplever at modtage for lidt. Men for at acceptere ordningen er det i det mindste nødvendigt, at man lokalt kan forstå den. Her er det tilsyneladende gået helt galt med regeringens udspil til en udligningsreform. Flere borgmestre erkender, at de ganske enkelt ikke begriber resultaterne, selv om regeringen lidt efter lidt er rykket ud med flere detaljer og regnestykker. De frustrerede borgmestre får opbakning fra professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh, der kalder forløbet rodet og kaotisk. Bedre bliver det ikke af, at der undervejs havde sneget sig en regnefejl på 200 millioner kroner ind i udspillet. Fejlen er erkendt, undskyldt og rettet. Men ellers mener Socialdemokratiets finansordfører, Christian Rabjerg Madsen, at alt er i bedste orden. Processen har været som ved foregående udligningsreformer, og ingen tal bliver holdt hemmelige. Per Nikolaj Bukh mener til gengæld, at informationerne er kommet for langsomt og kun afleveret under pres. Han foreslår derfor, at den store reform bliver sat på pause. Ligefrem at standse et så omfattende projekt midt under forhandlingerne er nok at gå en kende for vidt. Men det ville klæde regeringen at erkende, at håndteringen har været uskøn, hvilket da også har fået De Konservative og Liberal Alliance til at forlade forhandlingsbordet på grund af manglende informationer, mens Venstre kun tøvende mødte op – ligeledes fordi partiet, følte de på forhånd vidste for lidt.

Annonce