Annonce
Esbjerg

Borgmester: Bilfrie søndage må være en aprilsnar

Regeringens forslag om, at landets kommuner kan indføre bilfrie søndage får en kold skulder af Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, der ikke mener, at det ville give nogen mening, og at det ville skade handelen. Arkivfoto: Annett Bruhn.
Esbjerg Kommune kommer ikke til at indføre bilfrie søndage, hvis det bliver en mulighed. Det giver ingen mening for os, siger borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Esbjerg Kommune: Landets kommuner skal have lov til at indføre bilfrie søndage.

Sådan lyder planen fra regeringen og transportminister Benny Engelbrecht, der vil undersøge, om der kan findes opbakning til forslaget blandt partierne på Christiansborg.

Forslaget er i første omgang møntet på København og Aarhus, men ministeren nævner selv, at byer som Odense og Esbjerg også kunne få glæde af lovændringen.

Men i Esbjerg er borgmester Jesper Frost Rasmussen (V) slet ikke på linje med ministeren.

Annonce

Aprilsnar?

- Jeg troede først, det var en aprilsnar. Det er fint, at der er respekt for det kommunale selvstyre, men når det er sagt, så har jeg meget svært ved at forestille mig, at det kunne give mening i Esbjerg. Vi har et stort byrum med plads på Torvet og i gågaden til afvikling af  arrangementer, og de steder, hvor der kan være problemer med meget trafik, har ikke problemet om søndagen. Og ved særlige begivenheder har vi god erfaring med at afspærre specifikke områder, siger Jesper Frost Rasmussen.


Jeg har meget svært ved at forestille mig, at det kunne give mening i Esbjerg.

Jesper Frost Rasmussen


Han ser det heller ikke som en oplagt mulighed i Ribe, hvor der har været megen debat om trafik i de gamle, smalle gader i bykernen.

- Der har vi været gode til at finde løsninger og justere løbende efter behovet. Lige nu ville det også være tosset set fra de erhvervsdrivendes synspunkt. Der har været lukket i en lang periode, og nu har vi byer, der i den grad har brug for at få gang i handelen igen, og det får vi ikke ved at forbyde biler om søndagen, siger borgmesteren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Varde

Sport24 Outlet åbner i Varde

Annonce