Annonce
Tarm

Én eller flere rækker? Uenighed om høringssvar til nyt Vesterhav Syd-oplæg

Der er ikke enighed i byrådet, om hvordan Ringkøbing-Skjerns Kommunes høringssvar til det nye oplæg til placeringen af Vesterhav Syd-havvindmøllerne. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Vi skal i vores høringssvar anerkende, at Vattenfall har lyttet til os og nu arbejder på at få møllerne længere ud i screeningsområdet, siger Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern: Også Ringkøbing-Skjern Kommune vil sende et høringssvar til Energistyrelsen, der har bedt om forslag og ideer til, hvilke forhold der skal behandles i den kommende VVM-redegørelse for Vesterhav Syd.

Svaret skal formuleres på økonomiudvalgsmødet 13. august, og der er ikke enighed om teksten.

Byrådsmedlem, løsgænger Lennart Qvist opfordrer byrådet til at sende et høringssvar, der kræver Vesterhav Syd-møllerne så langt ud som muligt.

- Det er vigtigt, at vi får sendt et høringssvar, og jeg synes, vi skal gøre opmærksom på, at møllerne skal så langt ud som muligt, og helst 20 kilometer. Vi skal sige dét, vi ønsker, og så må myndighederne beslutte ud fra det. Hvis 20 kilometer ikke er muligt, må alternativet være en placering med udgangspunkt ved Hvide Sande Havn, som byrådet selv foreslog i et høringssvar fra 2012. Ved Hvide Sande er der møller i forvejen og industrianlæg, så der vil møllerne skæmme kysten mindst muligt, siger Lennart Qvist.

Han lægger sig dermed på linje med Vesterhav Syd-modstandere, der kræver møllerne placeret så langt mod sydvest som muligt, gerne i en klump eller i to rækker.

Borgmester Hans Østergaard (V) er ikke enig i Qvists udlægning.

- Byrådet sendte i februar en henvendelse til Folketingets partier om at få møllerne længere ud på havet inden for screeningsområdet, som vi anerkendte som værende fra fire til 10 kilometer fra kysten. Alle anerkender, at Vattenfall har lyttet til kritikken og nu arbejder benhårdt på at få dem ud så tæt på 10 kilometers grænsen som mulig. Det er jeg tilfreds med, og det har jeg en forventning om, at byrådet også er. Derfor skal vi sende et anerkendende høringssvar, siger Østergaard.

Vattenfall har meldt ud, at selskabet satser på at sætte møllerne op på én lang række, så langt ude mod 10 kilometer grænsen. Skal de stå i to rækker, vil rækken tættest på kysten blive mere synlig, lyder logikken.

Borgmesteren vil ikke have problemer med at bakke op om placeringen på én række.

- Ved at anerkende Vattenfalls arbejde med at få møllerne ud på 10 kilometer nikker vi også ja til, at vi godt kan se placeringen på én lang række. Jeg kan være usikker på, hvad der kommer til at fylde mest visuelt. Hvis de skal stå fra Hvide Sande og mod nordvest i to rækker, vil det blive mere bastant. De to rækker vil komme til at ende oppe mellem Søndervig og Hvide Sande. Det er jo ikke sådan, at de bliver usynlige. Måske tværtimod, fordi de vil stå i to rækker, siger Hans Østergaard.

Deadline for høringssvar til Energistyrelsen er 16. august.

Annonce
Hvordan skal møllerne placeres inden for dette område, der går ud til ti kilometer. I to rækker ud for Hvide Sande og mod nordvest - eller i én lang række? Det bliver det næste tema i Vesterhav Syd-sagen. Ill.: Energistyrelsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder For abonnenter

PostNord er en dødssejler

I årevis har fusionen mellem Post Danmark og det svenske Posten AB til PostNord i 2009 været et problembarn. Der er nemlig så store forskelle mellem Danmark og Sverige, at det har vist sig nærmest umuligt at få fællesskabet til at fungere. Mens Danmark er en digital spydspids, bliver der fortsat ekspederet masser af fysiske breve og dokmenter via posten hos vores nordiske naboer. Og skønt man kan begræde det traditionelle brevs forsvinden i vores land, er udviklingen uafvendelig. Situationen i Danmark har siden 2012 udløst adskillige årsregnskaber med blodrøde tal, hvilket har belastet hele PostNord i fatal grad. I det seneste årsregnskab for 2018 havde den danske del af forretningen et minus på over en milliard kroner. Noget tyder på en bedring i økonomien, men prisen har været høj i form af massefyringer og bestandigt forringet service. Imens fortsætter brevmængden med at falde på grund af den digitale kommunikations fortsatte fremmarch kombineret med alt for lange leveringstider på fysiske breve. Nu er flere partier så åbne for at forlade postsamarbejdet. De nye toner er der grund til at være tilfreds med. For nok er situationen lige nu slem. Men fremover vil den blive endnu værre. Også hos vores naboer vil den moderne kommunikation vinde stadig mere frem. Det er ganske enkelt for hurtigt, bekvemt og billigt at holde digital kontakt med både venner, familie og myndighederne til, at fysiske breve på sigt kan overleve i større omfang. Det gælder også i Sverige. PostNord er med andre ord en dødssejler, det ikke vil være klogt at holde fast i. Lad os få lukket virksomheden, inden vi bruger endnu flere penge på at forlænge dens skrantende eksistens. Naturligvis skal det også fremover være muligt at sende fysisk post i Danmark. Men der er bestemt ingen grund til at genopbygge et nationalt postvæsen. I stedet bør politikerne se på muligheden for at betro opgaven til private aktører. Dyrere og ringere end den nuværende ordning kan det umuligt blive.

Annonce