Annonce
Tarm

Én eller flere rækker? Uenighed om høringssvar til nyt Vesterhav Syd-oplæg

Der er ikke enighed i byrådet, om hvordan Ringkøbing-Skjerns Kommunes høringssvar til det nye oplæg til placeringen af Vesterhav Syd-havvindmøllerne. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Vi skal i vores høringssvar anerkende, at Vattenfall har lyttet til os og nu arbejder på at få møllerne længere ud i screeningsområdet, siger Hans Østergaard.

Ringkøbing-Skjern: Også Ringkøbing-Skjern Kommune vil sende et høringssvar til Energistyrelsen, der har bedt om forslag og ideer til, hvilke forhold der skal behandles i den kommende VVM-redegørelse for Vesterhav Syd.

Svaret skal formuleres på økonomiudvalgsmødet 13. august, og der er ikke enighed om teksten.

Byrådsmedlem, løsgænger Lennart Qvist opfordrer byrådet til at sende et høringssvar, der kræver Vesterhav Syd-møllerne så langt ud som muligt.

- Det er vigtigt, at vi får sendt et høringssvar, og jeg synes, vi skal gøre opmærksom på, at møllerne skal så langt ud som muligt, og helst 20 kilometer. Vi skal sige dét, vi ønsker, og så må myndighederne beslutte ud fra det. Hvis 20 kilometer ikke er muligt, må alternativet være en placering med udgangspunkt ved Hvide Sande Havn, som byrådet selv foreslog i et høringssvar fra 2012. Ved Hvide Sande er der møller i forvejen og industrianlæg, så der vil møllerne skæmme kysten mindst muligt, siger Lennart Qvist.

Han lægger sig dermed på linje med Vesterhav Syd-modstandere, der kræver møllerne placeret så langt mod sydvest som muligt, gerne i en klump eller i to rækker.

Borgmester Hans Østergaard (V) er ikke enig i Qvists udlægning.

- Byrådet sendte i februar en henvendelse til Folketingets partier om at få møllerne længere ud på havet inden for screeningsområdet, som vi anerkendte som værende fra fire til 10 kilometer fra kysten. Alle anerkender, at Vattenfall har lyttet til kritikken og nu arbejder benhårdt på at få dem ud så tæt på 10 kilometers grænsen som mulig. Det er jeg tilfreds med, og det har jeg en forventning om, at byrådet også er. Derfor skal vi sende et anerkendende høringssvar, siger Østergaard.

Vattenfall har meldt ud, at selskabet satser på at sætte møllerne op på én lang række, så langt ude mod 10 kilometer grænsen. Skal de stå i to rækker, vil rækken tættest på kysten blive mere synlig, lyder logikken.

Borgmesteren vil ikke have problemer med at bakke op om placeringen på én række.

- Ved at anerkende Vattenfalls arbejde med at få møllerne ud på 10 kilometer nikker vi også ja til, at vi godt kan se placeringen på én lang række. Jeg kan være usikker på, hvad der kommer til at fylde mest visuelt. Hvis de skal stå fra Hvide Sande og mod nordvest i to rækker, vil det blive mere bastant. De to rækker vil komme til at ende oppe mellem Søndervig og Hvide Sande. Det er jo ikke sådan, at de bliver usynlige. Måske tværtimod, fordi de vil stå i to rækker, siger Hans Østergaard.

Deadline for høringssvar til Energistyrelsen er 16. august.

Annonce
Hvordan skal møllerne placeres inden for dette område, der går ud til ti kilometer. I to rækker ud for Hvide Sande og mod nordvest - eller i én lang række? Det bliver det næste tema i Vesterhav Syd-sagen. Ill.: Energistyrelsen.
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Kommentar For abonnenter

Spændende projekt med Tilflytterbolig

Det går op og ned for landsbyerne. Sådan er det rundt i landet, og sådan er det også her i Vejen Kommune. Et par eksempler fra den seneste tids artikler her i JydskeVestkystens Vejenudgave afspejler meget godt, at det står sådan til: I Hovborg er der et mål om at uddele velkomstkurve til de borgere, som flytter til landsbyen. Men den målsætning er blevet en udfordring, simpelthen fordi der flytter så mange til landsbyen, et det endog er svært at følge med at få uddelt velkomstkurvene. I den østlige ende af kommunen – i Andst – har landsbyens dagligvareforretning, Høkeren, mistet omsætning. Andst er ellers en af de landsbyer, hvor der også har været god gang i tilflytningen og byggeri af nye huse gennem de senere år. Hver sin landsby – med hver deres udfordringer. Men tilbage til Hovborg. Selv om det på jævnt vestjysk kan konstateres, at ”det egentlig går udmærket” i Hovborg, hvor der findes en brugsforening, en kro, virksomheder samt et aktivt foreningsliv, så bliver øjnene alligevel ikke lukket for, at der hele tiden skal gøres noget for ikke bare at fastholde tingene, som de er; nej, der skal også udvikling til. Lokalrådet i Hovborg har just afviklet et møde, hvor det netop handlede om, hvad der skal til for at skabe udvikling og fremdrift, der kan være med til at sikre landsbyens overlevelse. Et af udgangspunkterne for mødet er den statistiske kendsgerning – en træls én af slagsen – nemlig, at der rundt i landet de seneste ti år er flyttet 40.000 beboere fra de små samfund og ind til byerne. Det er tæt på, at tallet matcher indbyggertallet i hele Vejen Kommune. En del af lokalrådets møde kom til at handle om projekt Tilflytterbolig, som Hærvejsklyngen – Hovborg, Lindknud, Gjerndrup, Gesten og Bække – er langt fremme med. Ikke færre end 16 projekter er i gang rundt i landet, og her lokalt har Hærvejsklyngen planer om at købe den tidligere børnehave-ejendom i Lindknud og ombygge den til en Tilflytterbolig. En Tilflytterbolig er rettet mod familie eller par, der ikke er bosiddende i den pågældende landsby, men som af jobmæssige årsager ønsker eller overvejer at flytte tættere på sin nuværende eller kommende arbejdsplads. Tilflytterboligen giver mulighed for, at familien eller parret kan finde ud af, om et nyt lokalsamfund og et eventuelt nyt job er det rigtige valg, inden man investerer i en bolig i et område, man ikke kender. I disse år er der god gang i udviklingen af arbejdspladser i Vejen Kommune, hvilket skaber et potentiale for nye tilflyttere. Den tilflytterkampagne, som Vejen Kommune og UdviklingVejen har i gang, suppleres rigtig fint med projektet med en Tilflytterbolig. Det bliver derfor spændende at følge projektet i Lindknud, og om det efterfølgende lykkes at få en Tilfytterbolig i hver af de fem landsbyer i Hærvejsklyngen. GOD SØNDAG

Annonce