x
Annonce
Haderslev

Borgmester: - Der kommer vand i springvandet i år!

Foråret er på vej, og ja - år kommer der vand i springvandet. Arkivfoto: Dorthe Rasmussen
Flere års tørke i det store springvand på Gravene er ved at være slut. Situationen er blevet for pinlig for byrådet.

HADERSLEV: Springvandet uden vand er blevet en helt turist-attraktion for Haderslev by.

Men nu skal vandet igen springe i springvandet på Gravene. Det fastslår borgmester H.P. Geil (V), som gentog sit løfte, da han torsdag deltog i et møde med medlemmerne af Haderslev Butikker.

- Der kommer vand i springvandet i år, sagde borgmesteren, og så var det afgjort.

Men hvornår?

- Når det er holdt op med at fryse.

- Så det vil sige her til foråret?

- Ja.

En renovering af springvandet er ellers blevet skudt til højre i flere omgange, men nu synes begge fløje i byrådet, at det er blevet for pinligt med springvandet, der har været et stort samtale-emne, når der har været arrangementer i byen.

Mange besøgende har undret sig over den manglende vand.

Det delte i den grad vandene i befolkningen, da kunstner Rune Bosse i foråret 2019 fik lov at lave et kunstværk med rådnende frugter og grøntsager i springvandet.

Nu skal springvandet igen springe med vand, og det glæder Haderslev Butikkers formand Palle Løgstrup.

- Vi må se fremad. Nu kommer der vand i springvandet, konstaterer han.

Endnu er der endnu ikke sat en dato for, hvornår vandhanerne bliver åbnet på Gravene.

Formanden lover, at det nok skal blive markeret, for butikkerne vil ikke lade det gå ubemærket hen, at byen nu igen har et springvand med vand.

Springvandet på Gravene

Springvand på Gravene | jv.dk

Der er løbet meget vand i åen siden Haderslev Byråd i 2004 indviede den renoverede centrale plads, Gravene i Haderslev med pomp og pragt.

Projektet kostede fem millioner.

Der blev blandt andet lavet oplyste vand-render rundt om pladsen og en scene, men springvandet, der ikke var blevet renovereret, blev slukket, da kumme var utæt og afløb var defekt.

Da anlægsmidlerne for 2018 blev fordelt, valgte Udvalget for Teknik og Miljø, at man ikke ville 300.000 kroner på at få vandet til at springe i springvandet igen.

Fra den borgerlige gruppe blev der stillet forslag om helt at fjerne springvandet.

Men nu er man altså kommet på andre tanker, og borgmesteren har nu givet butikkerne håndslag på, at kommunen vil gå i gang med at tætne og udbedre springvandet, så vandet skal springe igen her til foråret 2020.

Springvandet på Gravene er udført af billedhuggeren Axel Pouls og sprang første gang den 31. juli i 1927.

I foråret 2019 var springvandet på Gravene fyldt med rådnet frugt og grønt. Kunstværket hed "Leben still leben", og op af mulden voksede der et grønt bed. Her fjernes det omtalte kunstværk. Arkivfoto: Claus Thorsted.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Leder

JV mener: Pressemøde var en mavepuster til Danmark

To måneder uden indtægter. Mindst. Det ser ud til at blive virkeligheden for tusindvis af forretningsdrivende. Det er blandt andet frisører, massører, cafeer, restauranter, biografer og mange butikker, som tidligst kan åbne igen 11. maj. Endnu længere skal oplevelsesbranchen og de store arrangementer vente, da de bliver ramt af, at denne sommersæson til og med august er aflyst. Det var noget af en mavepuster, statsminister Mette Frederiksen (S) mandag aften gav Danmark med sine meldinger om en meget langsom og gradvis genåbning af samfundet. Hun gav på pressemødet ganske vist udtryk for, at Danmarks økonomi er sund. Men det er den ikke i meget store dele af det erhvervsliv, vi alle skal leve af, enten direkte eller indirekte. Mange virksomheder gisper efter vejret, og de får brug for flere økonomiske respiratorer end dem, der er vedtaget i de foreløbige hjælpepakker. Ellers dør alt for mange danske virksomheder, hvilket koster både værdifulde arbejdspladser og skatteindtægter. Det er enormt positivt, at den hidtidige nedlukning af Danmark ser ud til at få den ønskede effekt. Vi har heldigvis foreløbig undgået de uhyggelige scener fra Italien og Spanien, hvor sundhedsvæsenet ikke kan følge med. Men vi skal have gang i økonomien igen, og hvis det skal ske uden, at epidemien eksploderer, kræver det både noget af den enkelte borger og af myndighederne. Vi skal hver især følge reglerne og blive ved med at holde afstand, selv om det kan have store menneskelige omkostninger. Men vi skal også kræve af myndighederne, at de i forbindelse med genåbningen af samfundet, i første omgang daginstitutioner og dele af skolerne, gør deres til at holde smittespredningen under kontrol. Det skal blandt andet ske ved, at der omsider kommer styr på noget så fundamentalt som, at der er værnemidler nok til frontlinje-medarbejderne i sundheds- og plejesektoren. Og at der gennemføres mange flere test end hidtil, så man så vidt muligt undgår, at smittede medarbejdere går på arbejde med måske fatale følger.

Sydjylland

Kongehuset aflyser alle arrangementer i forbindelse med Genforeningen

Annonce